Er du farmakonom, og leder du efter et meningsfuldt job, hvor du både udvikler dig fagligt og arbejder med mennesker hver dag? Så er barselsvikariatet på Fredericia Krone Apotek måske noget for dig!
Vi tilbyder dig en spændende stilling, hvor du får ansvar og frihed til at rådgive vores kunder, samtidig med at du bliver en del af et stærkt og omsorgsfuldt team, der arbejder sammen om at drive vores tre afdelinger i Fredericia.
Om stillingen: I dette barselsvikariat vil din primære opgave være rådgivning og kundeservice i samarbejde med vores dygtige team af farmakonomer, farmaceuter og elever. Vi arbejder i PharmaNet og benytter lagerrobotter i alle vores afdelinger, så du får de bedste forudsætninger for at gøre en forskel i kundernes hverdag.
Tiltrædelse hurtigst muligt, så vi sikrer dig den bedste oplæring og opstart i jobbet.
Vi tilbyder:
Din profil: Du er uddannet farmakonom, gerne med erfaring fra privat apotek, og du trives med at arbejde selvstændigt. Du har en positiv indstilling, er kvalitetsbevidst og god til at afslutte opgaver – også i travle perioder. Du er struktureret og kan navigere i en hverdag med både faste rutiner og ad-hoc opgaver, samtidig med at du brænder for at hjælpe mennesker til en sundere livsstil.
Om os: Fredericia Krone Apotek er en del af Krone Apotekerne, der består af seks afdelinger i Middelfart, Fredericia, Kolding og Haderslev. Vi er et team på 60 dedikerede medarbejdere, der sammen arbejder for at gøre en forskel for vores kunder. Vores motto er "Sammen Om Sundhed", og vi stræber efter at skabe en bedre livskvalitet gennem forebyggelse og sundere livsstil for vores kunder.
Er du vores nye kollega?
Send din ansøgning og CV til os på: [email protected] med emnet ”Barselsvikar til Fredericia Krone Apotek”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Apoteker Tine Klingsten, Souschef Mia Rasmussen eller apotekerens PA, Marie Andersen, på apotekets telefonnummer 64417743.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Bemærk: Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir