INCO CC AARHUS A/S
Barselsvikariat i frostafdelingen
Fuldtid
Tidsbegrænset
Blomstervej 5, 8381 Tilst, Danmark
ID: 2888258
|
Indrykket for 5 dage siden
Få foden indenfor i Østjyllands gourmetvarehus #1. Brænder du efter et selvstændigt og ansvarsfuldt job? Og er du en serviceminded, opsøgende, energisk person med godt humør og let til smil? Så er du måske vores kommende barselsvikar i vores store og velassorterede frostafdeling❄ Arbejdsopgaver
Din hovedopgave bliver at sikre, at dine vareområder altid fremstår indbydende og salgsklare, så kunderne får den bedste oplevelse. Derudover vil du spille en vigtig rolle i at servicere afdelingens mange kunder. Dine primære opgaver vil være vareopfyldning, pakning af varer samt modtagelse og håndtering af nye leverancer.
Som person
Er du udadvendt, initiativrig, og besidder stor ordenssans, samtidig med at du er fleksibel i forhold til dit arbejde og ser det som en naturlig del af din hverdag at servicere butikkens kunder. Derudover trives du med et selvstændigt ansvar for dine arbejdsopgaver, ser positivt på hverdagens udfordringer og kan lide at tage fat. Du har fysikken i orden, da der indgår tunge løft, ligesom du kan klare kulden i fryseren, hvor du henter varer og pakker varer ud. Dog er arbejdet i fryserummet begrænset til kortere perioder ad gangen.
Vores forventninger – dine muligheder
Det er en fordel, at du har erfaring fra detailhandlen eller foodservice. Derudover er det vigtigt at du er ambitiøs og har viljen til at være ekspert i dine produkter, fuldfører dine opgaver inden deadlines samt motiveres af at levere en flot og salgsklar butik. Vi forventer, at du er indstillet på at give en ekstra hånd, når en kollega mangler hjælp. Til gengæld får du frie rammer til selv at tilrettelægge din arbejdsdag.
Lyder det som noget for dig? Så tilbyder vi dig et job, hvor du er med i alle dele af butikkens drift – både indkøb, klargøring af butik, markedsføring og salg. Kort sagt, du får et varieret og udfordrende job med attraktive arbejdstider, hvor du på hverdage senest har fri kl. 17, og når du arbejder hver fjerde weekend, er der fyraften allerede kl. 14. Derudover kvitterer vi med ordnede forhold og frynsegoder samt et arbejdsklima ud over det sædvanlige.
Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send fluks din ansøgning og CV til os. Vi behandler nemlig ansøgninger løbende og lukker jobopslaget ned, når vi har den rette kandidat.
NB! Vikariatet løber fra 1/5-2025 og frem til den 30/4-2026