1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Frederiksberg
Nyt job

Copenhagen Business School

Barselsvikariat som projektleder for tværgående projekter om grønt iværksætteri

Fuldtid

Tidsbegrænset

Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2801183
|
Indrykket i dag
Vi søger en projektleder til at træde ind i en række projekter, som alle omhandler grønt iværksætteri. Vi leder efter en kollega, som også kan bidrage med evner inden for bæredygtigt iværksætteri, bæredygtige forretningsmodeller og lignende.

Om Copenhagen School of Entrepreneurship

Du bliver en del af et internationalt team på Copenhagen School of Entrepreneurship (CSE), som er CBS’ enhed for praktisk og anvendt iværksætteri. Gennem projekter, inkubations- og accelerationsprogrammer samt forskellige uddannelses- og forskningsaktiviteter, er vi med til at øge innovation og iværksætteri på tværs af universitetet og det danske innovationsøkosystem. Vi tror på, at innovation og entreprenørskab er væsentlige drivkræfter til at løse samfundets problemer samt skabe økonomisk udvikling, vækst og beskæftigelse.

Projekterne

I samarbejde med Industriens Fond, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet, har vi udviklet et program, der samler iværksættertalenter, fageksperter, virksomheder og forskning: Deep Green Innovators. Et af hovedformålene er at øge og realisere mere af forskningens kommercielle potentiale til gavn for bæredygtig udvikling. Som lokal projektleder på CSE, vil du være medansvarlig for udførslen og videreudviklingen af projektet. Fra design af læringsforløb, indsamling og formidling af forskningsresultater, rekruttering af de rette kandidater til projektet samt fortsat tilpasning af projektet undervejs baseret på den læring vi gør os.

Vi har også en forventning til, at du kan bidrage på vores train-the-trainers-forløb Pollinate. Pollinate har gennem de sidste to sidste år sikret kompetenceudvikling af forretningsudviklere og ansatte på danske universiteters innovations- og entreprenørskabscentre, herigennem sikret at bæredygtighedsdagsordenen bliver rejst for de over 1.400 studenteriværksættere og spinouts der hvert år starter i innovationsforløb på tværs af universiteterne. Afhængig af den rette kandidats evner og faglighed, kunne vi forestille os både en faciliterende rolle, en projektunderstøttende rolle og en rolle i videreudvikling af programmet.

Derudover er vi et team der værdsætter samarbejde på tværs, så vores øvrige programmer og tilbud kan også være områder der kan komme i spil.

Primære opgaver

Stillingen spænder over flere opgaver for effektivt at drive og videreudvikle projekterne, angivet nedenfor:
  • Programdesign og facilitering
  • Rekruttering af studerende, forskere og virksomheder
  • Projektledelse og eventkoordinering
  • Projektstøtte til inkubationsforløb og forretningsudvikling
  • Læring og kontinuerlig tilpasning

Erfaring og kvalifikationer

Mange uddannelsesmæssige baggrunde kan være relevante for denne stilling, men følgende kvalifikationer vil være gavnlige:
  • Erfaring med bæredygtighed
  • Projektledelse og -koordinering
  • Iværksætteri og innovative processer
  • Forretningsudvikling og forskningsbaseret innovation
  • Professionelt dansk og engelsk

Personlig profil
  • Du befinder dig godt i en eksperimenterende tilgang til udvikling af projekter, med fokus på hvordan der skabes mest mulig værdi undervejs i processen
  • Du ser fejl og læring heraf som en normal del af denne type projekter, da du tror på, at hvis man vil lave store landvindinger, er det forbundet med store risici.
  • Dine analytiske færdigheder gør det muligt for dig at oversætte meget specialiseret forskning til letforståelige oplysninger til generering af ideer.
  • Du er strategisk tænkende og har en praktisk tilgang til problemløsning.
  • Du er initiativtagende, opsøgende og god til at skabe og vedligeholde relationer.
  • Du er struktureret og god til at håndtere mangeartede opgaver uden at det går ud over kvaliteten af dit arbejde.

Vi tilbyder

Et alsidigt job i en organisation i udvikling, hvor du vil indgå i et team af engagerede og dygtige medarbejdere, der gør en stor forskel for både den enkelte iværksætter og samfundet på et større plan. At blive en del af CSE vil give dig et stort netværk inden for startup-økosystemet og udvikle dine erfaringer og evner inden for iværksætterfeltet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil have din daglige gang på CSE. Derudover forventes der en vis rejseaktivitet til de samarbejdende universiteter samt i forbindelse med afholdelse af workshops og lignende. Online- og hybridmøder vil også udgøre en naturlig del af hverdagen.

Stillingen er et tidsbegrænset barselsvikariat i en fuldtidsstilling, forventeligt på 12 måneder, med gode muligheder for forlængelse. Du forventes gerne at kunne starte 1. marts 2025, eller snarest herefter.

Ansættelse og aflønning sker i overensstemmelse med den gældende aftale mellem Finansministeriet og den relevante organisation med en klassificering og aflønning afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og diversitet i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Frederik Nygaard, Head of Ecosystem Impact, på mail [email protected] eller telefon: (+45) 2382 2202.

Lær mere om os og det arbejde vi laver ved at besøge vores hjemmeside: cse.cbs.dk.

Ansøgningsfrist: 16-01-2025

WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS

CBS er et globalt anerkendt business universitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.

Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 21.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 760 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 210 ph.d.-studerende og 680 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.

Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Frederiksberg
Projektleder
Hovedstaden
Kontor og administration
Frederiksberg
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DEN DANSKE EUROPABEVÆGELSE

    Eventmedarbejder med stærke formidlingsevner og politisk tæft søges

    Fuldtid

    Rosenørns Alle 35, 1970 Frederiksberg C, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

Søg efter andre job