Spændende barselsvikariat som pædagog ved kontaktpersonsordningen i Børne- og Familierådgivningen i Thisted Kommune Brænder du for arbejdet med børn, unge og deres familier, hvor der er behov for særlig støtte til at sikre deres sundhed, trivsel og udvikling.
Så er der en spændende og udfordrende stilling ledig i Huset fra den 7. april 2025.
Vi søger en pædagog på 37 timer pr. uge til varetagelse af følgende opgaver- Kontaktpersonsopgaver; hvor du, i tæt samarbejde med den daglige leder af Huset vil få tilknyttet en gruppe af børn og unge, for hvem du varetager rollen som fast kontaktperson i henhold til Barnets Lov §32 stk.1 nr. 3
- Være en del af klubarbejdet i HUSET
Kontaktpersonens opgave er at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har brug for en voksen. Samtidig skal kontaktpersonen, i samarbejde med barnet eller den unge, nå de mål der er aftalt til opstartsmødet. Dette sker gennem en anerkendende og mentaliserende tilgang. Det betyder, at der bl.a. skal arbejdes med
- at ændre en negativ udvikling til en positiv
- at støtte og styrke den enkeltes selvværd og selvtillid
- at øge selvindsigt og opnå større grad af selvansvarlighed
Arbejdspladsen bliver med udgangspunkt i Huset på Havrevej i Thisted.
Vi forventer at:- du har personligt og fagligt overskud – du har energi og noget at byde ind med, ligesom du er idérig, løsningsorienteret og nysgerrig
- du er stærk i opbygning af relationer
- du kan arbejde både selvstændigt og tværfagligt
- du har en anerkendende tilgang til dit arbejde
- du er loyal over for trufne beslutninger
- du har talent for at formidle og kommunikere mundtligt såvel som skriftligt til kolleger og kontakter ud af huset
- du har evnen til selvstændigt at planlægge og prioritere opgaver i en travl hverdag
- du har kørekort og egen bil til rådighed
- du har humor og kan bidrage kreativt
- du kan indgå i vores klubtilbud, eftermiddag og aften, x antal gange pr. måned
Vi kan tilbyde dig- Et arbejde med stort ansvar og indflydelse
- Et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi vægter trivsel højt, tager det gode samarbejde alvorligt, og hvor vi prioriterer at skabe gode rammer for medarbejdernes faglige udvikling
- Supervision og kollegial sparring
- Kompetenceudvikling/efter- og videreuddannelse
- Engagerede kollegaer i et stærkt team, hvor både det sociale og fagligheden er i højsædet
- En arbejdsplads der giver plads til forskellighed, humor og et godt kollegialt fællesskab
- Nærværende ledelse, herunder løbende og tæt sparring
Løn- og ansættelsesvilkårEfter gældende overenskomst og principperne om Ny løn.
Du skal forvente skiftende arbejdstider.
Ansættelse forudsætter indhentelse af børne- og straffeattest samt at du har kørekort og egen bil.
Yderligere oplysningerindhentes hos sektionsleder Torben Snejstrup Jensen på telefon 24 52 59 68.
AnsøgningsfristFredag den 21. februar 2025 kl. 8.00.
Vi forventer at afholde samtaler fredag den 28. februar 2025.