Attraktivt barselsvikariat som arbejdstidsplanlægger med et stærkt socialfagligt fokus til socialpsykiatrisk botilbud.
Klintegården er et socialpsykiatrisk botilbud i Frederikssund Kommune. Her bor 67 (hvoraf 2 er akutboliger) borgere i alderen fra 18 år og op. Der er 2 bofællesskaber som hver består af 3 selvstændige huse og et lejlighedskompleks med 21 selvstændige lejligheder. De pågældende borgere er diagnosticeret med komplekse psykiatriske diagnoser, dobbelt diagnoser og alders/livstilsbetinget lidelser.
Med udgangspunkt i vores fælles kerneopgavebeskrivelse, har vi et stærkt fokus på forebyggelse, på høj faglighed og udvikling samt på medinddragelse af borgerne og pårørende i hverdagen. Vi arbejder recovery understøttende i en systemisk tilgang med metoderne MI, IMR, Durewall, kognitiv og livshistoriefortælling. Som idrætscertificeret botilbud inddrager vi idrætsaktiviteter/bevægelse som metode i hverdagen.
Vi søger en arbejdstidsplanlægger med et stærkt socialfagligt fokus, op til 37 timer i dagtimerne på hverdage pr. 1. maj 2025, til en selvstændig funktion med stort ansvar og i en stabsfunktion, der samarbejder med engagerede, kompetente kollegaer i Staben og på tværs af faggrupper. Samarbejder med ledelsen omkring, at sikrer arbejdstidstilrettelæggelsen og en høj kvalitet og udvikling af fagligheden på Klintegården.
For stillingen gælder- At du har erfaring med KMD Opus Vagtplan, arbejdstidsplanlægning og overenskomster.
- Et ønske om at du har erfaring med Systematic fagsystem Cura Social og at du arbejder struktureret og kan vejlede dokumentationsarbejde.
- At du trives og er fortrolig med brug af intranet, it-systemer og andet teknisk udstyr samt er vant til digitale journaliseringssystemer.
Du samarbejder med Ledelsen om, at sikrer driften på Klintegården i KMD Opus Vagtplan, således at bemandingen hele tiden er sikret, samt planlægger og koordinere afholdelse af kurser m.m.
Ligeledes samarbejder du med Ledelsen om den fortsatte implementering af Dialog Plan (selvvalgt arbejdstid)
Derudover samarbejde du med Ledelsen om, at kvalitetssikre dokumentationsarbejdet i fagsystemet Cura bl.a. via vejledning, undervisning og audits.
På Klintegården har vi røgfri arbejdstid.
For yderligere informationKontakt forstander Torben Rank på telefon 20 27 54 98 eller Cecilie Hartvig Lejre telefon 21 38 18 65.
AnsøgningsfristMandag den 24. marts kl. 9.00. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 25. marts
Vær opmærksom på, at hvis du ikke har hørt fra os senest den 1. april er din ansøgning ikke kommet i betragtning.
Ansættelsesforhold37 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse1. maj 2025 eller hurtigst muligt