1. Alle Job
  2. IT
  3. København

KU - FA - Kbh K

Barselsvikariat: Vil du være med til at opbygge Københavns Universitets nye website? Barselsvikar søges til webteamet

Fuldtid

Tidsbegrænset

Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2811217
|
Indrykket for 9 dage siden
Har du lyst til at arbejde med et af Danmarks største online-universer på Danmarks største universitet? Vil du være del af et team, hvor vi udvikler universitetets digitale kommunikation, og hvor der er en fleksibel hverdag og uformel omgangstone?

Vi er i gang med et stort projekt med at bygge et helt nyt website til ku.dk. I løbet af de næste to år skal vi flytte alle institutter, centre og andre sider til et nyt CMS i TYPO3 og et nyt design. Vi søger en webmedarbejder til at hjælpe med at få bygget indholdet godt op på ny og få flyttet alle redaktører til det nye system. Stillingen er tidsbegrænsede til ni måneder.

Du bliver en del af et projektteam, der både står for at udvikle det nye system og for at sikre en god overgang for hele universitetet. Du bliver specifikt tilknyttet opgaven med at bygge indholdet godt op igen. Arbejdsopgaverne vil ændre sig i takt med projektet og vil spænde fra hjælp til opbygning af nye sider på fælles portaler, hvor der ligger en klar plan for indholdet, til at hjælpe de enkelte afdelinger og centre godt i gang. Der skal holdes opstartsmøder, lægges planer for indholdet, redaktører skal undervises, og de vigtigste sider skal bygges op, så vi både sikrer god brugeroplevelse og gode rammer for redaktørernes videre arbejde med web. Det er derfor vigtigt, at du har det godt med både perioder med faste opgaver, og perioder, hvor opgaven mere er at hjælpe andre godt i gang.

Dine opgaver bliver, at

  • Bygge sider og indhold op i CMS’et TYPO3
  • Tage selvstændig stilling til indhold og finde gode brugervenlige løsninger på at bygge det op i nye skabeloner og nyt design
  • Undervise og rådgive redaktører i webredigering (du bliver selv lært grundigt op inden)
  • Hjælpe enheder godt i gang med at bygge deres eget webindhold
  • Holde styr på proces og fremdrift
Du vil desuden blive en del af at løse webteamets øvrige opgaver og projekter, hvor du får mulighed for at udforske en bred vifte af webrelaterede opgaver.

Vi forventer, at du

  • Har praktisk erfaring med webredigering – gerne, men ikke nødvendigvis, i CMS’et TYPO3
  • Har en god forståelse for digital kommunikation og har de kompetencer, det kræver – bl.a. indenfor brugervenlighed, søgemaskineoptimering, billed- og tekstredigering
  • Kan arbejde selvstændigt ud fra en plan (og kan håndtere, at planen ændrer sig)
  • Er god til at tale med forskellige mennesker og er i stand til at rådgive klart og forståeligt
  • Er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer og områder
  • Ikke er bange for at kaste dig ud i praktiske opgaver, og hvad der ellers er brug for i projektet
Hvad får du til gengæld?

  • En spændende arbejdsplads i hjertet af København med kontakt til rigtig mange redaktører og andre webprofessionelle
  • En uformel omgangstone og et godt arbejdsmiljø hvor vidensdeling og personlig udvikling er i fokus
  • Du bliver en del af et stort og ambitiøst webprojekt, der skal levere en ny version af ét af Danmarks største websites.
Om Kommunikationsafdelingen

Du bliver en del af Københavns Universitets centrale kommunikationsafdeling, som har det overordnede ansvar for den interne og eksterne kommunikation på universitetet. På www.ku.dk/kommunikation kan du læse mere om, hvem vi er, og hvad vi laver. Du vil referere til sektionslederen for webteamet.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt projektleder Johannes Nygaard, [email protected] / 35 32 42 63 eller sektionsleder Henrik Korzen, [email protected] / telefon 35 32 42 74.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse er med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten (AC-overenskomsten), med indplacering som fuldmægtig. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat 1. april.

Arbejdsstedet er Nørregade 10, 1017 København K.

Ansøgning

Vi skal modtage din online-ansøgning senest den 5. februar. Du søger via opslaget på Jobportalen.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Johannes Nygaard og tillidsrepræsentant på [email protected]. Du kan også læse mere her





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Webmedarbejder
København
Webmedarbejder
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Udenrigsministeriet

    Udenrigsministeriet søger it-specialist

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Orient Plads 1, 2150 København, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Orient Plads 1, 2150 København, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job