1. Alle Job
  2. IT
  3. Aalborg

TECHCOLLEGE

Barselsvikariat: Vil du være med til at uddanne fremtidens IT-supportere og datateknikere?

Fuldtid

Tidsbegrænset

Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792866
|
Indrykket for 5 dage siden

… Så er det dig, vi leder efter!

TECHCOLLEGE søger en dygtig IT-underviser og instruktør til vores skoleoplæring og til vores IT-supporter/datateknikeruddannelse, der er god til at lære fra sig og som motiveres af at skabe læring og udvikling hos unge mennesker. Stillingen er et barselsvikariat på fuld tid med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

 

Jobprofil
Som underviser på data- og kommunikationsuddannelsen skal du uddanne næste generations dygtigste IT-håndværkere.

Du skal inspirere, dygtiggøre og løfte vores elever både fagligt og socialt. Dine arbejdsopgaver spænder derfor vidt og du skal være med til at løse mange forskellige opgaver i tæt samarbejde med både dine kollegaer og eleverne, herunder også planlægning, udvikling og tilrettelæggelse af både teoretisk og praktisk undervisning og projektforløb i skoleoplæringen.

 

Det vigtigste er, at du elsker tanken om at skabe de bedste rammer for læring og udvikling for vores data-elever.  Du er selvfølgelig fagligt dygtig selv, men brænder også for at hjælpe og guide eleverne til en fremtid i IT-branchen.

 

Din profil
Vi forventer en solid baggrund inden for IT, altså at du er fagligt velfunderet både praktisk og teoretisk.
Det kan være, at du har en uddannelse som it-supporter, datatekniker, datamatiker, datalog, ingeniør, cand.it. eller lignende, men hvis du er autodidakt eller har en helt anden baggrund, så hører vi også gerne fra dig: Det absolut vigtigste for os er dine reelle kvalifikationer og modet på at undervise.

 

Vi har brug forskellige fagligheder i afdelingen, derfor er det ikke i sig selv afgørende hvilke faglige discipliner du er ekspert i.

Faktisk kigger vi hellere på, hvilke kvalifikationer du har og tilpasser dit program ud fra det. Ingen kan alt og vi forventer heller ikke, at du kan alt på nedenstående liste – men her er lidt inspiration til emner du måske kan undervise i:

  • Windows og Linux
  • Machine learning
  • Programmering
  • Cloud
  • Cluster
  • Netværkssikkerhed
  • Netværk – fx CCNA og CCNP
  • Netværksdesign
  • Serveradministration og servere generelt
  • Cybersecurity

Som person er du god til at skabe relationer til unge mennesker, samtidig med at du har en naturlig autoritet, kan sætte tydelige rammer for det faglige samvær med eleverne og kan arbejde fokuseret med udvikling af deres faglige færdigheder og personlige kompetencer.

 

Vi tilbyder:
Som unerviser på Techcollege bliver du en del af et undervisningsteam med kompetente og engagerede kolleger. Vi har store ambitioner for vores elever og for teamet. Vi er derfor organiseret i professionelle læringsfællesskaber, hvor vi kontinuerligt interesserer os for, hvordan vi kan udvikle og forbedre vores arbejde med eleverne, så de bliver så dygtige som muligt under deres uddannelsesforløb.

 

Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til at få netop dine behov for arbejdstider, ferier og vilkår i øvrigt til at gå op. Work-life-balance er vigtigt for os, så du kan forvente at vi er friske på også at hjælpe dig med at få det til at gå op – uanset om du kun har enkelte timer om ugen eller er på fuld tid.

 

Du vil sammen med dine kollegaer have stor indflydelse på din egen dagligdag og kan derigennem skabe et spændende og kreativt job med gode muligheder for at udvikle dig personligt. Vi er en arbejdsplads, hvor vi hele tiden uddanner os både fagligt og pædagogisk, og som en moderne skole arbejder vi på at udvikle vores eget fagområde med nye og spændende aktiviteter. Vi går op i at have et sundt og konstruktivt arbejdsklima, en uformel omgangstone og godt humør i dagligdagen.

 

Ansættelse og aflønning:

Der er tale om en midlertidig stilling som udløber den 30. april 2025 med mulighed for efterfølgende fastansættelse. Stillingen er på fuld tid.

 

Aflønning sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger.

 

Tiltrædelse:
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. februar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

 

Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Morten Svensgaard på telefon 2526 6364

.

TECHCOLLEGE har en af de største data- og kommunikationsuddannelser i landet, og vores undervisningskoncept er som udgangspunkt projektorganiseret.

Vil du vide mere om uddannelsen på TECHCOLLEGE, så klik ind på vores hjemmeside:
http://www.techcollege.dk/alle-uddannelser/datatekniker-og-it-supporter/

 

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er tirsdag den 31. december 2024.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Underviser
Nordjylland
Underviser
Aalborg
IT-underviser
Nordjylland
IT-underviser
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Aalborg Handelsskole

    Undervisere søges til Aalborg Handelsskole

    Fuldtid

    Strandvejen 25, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Øster Uttrup Vej 1, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skelagervej 9, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job