1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Ballerup

Region Hovedstadens Psykiatri

Bedre behandling til patienter med ikke-psykoselidelse – Sygeplejerske til ambulatorie i Ballerup

Fuldtid

Permanent

Maglevænget 2, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2805296
|
Indrykket for 3 dage siden
Vi søger en sygeplejerske til F-ACT Ballerup, et Psykiatrisk Ambulatorium under Psykiatrisk Center Ballerup

Her bliver du en del af et ambulatorie med et engageret tværfaglig team, der arbejder efter F-ACT-modellen. Vi har fire subspecialiserede teams som hhv. behandler patienter med; bipolar affektiv sindslidelse, patienter i psykoseområdet, patienter med retslig foranstaltning samt patienter med ikke-psykose lidelser, sidstnævnte dér hvor vi mangler dig.

Teamet består af to læger, en socialrådgiver, recovery-mentor, to sygeplejersker, specialpsykolog, psykolog, speciallæge og dig.

Du kan kende os på vores faglige engagement, vores mange forskellige psykiatriske kompetencer og vores venlige tone. Vi vægter trivsel og det gode kollegaskab højt – og vi er klar til at møde dig som kan matche dette.

Vi er i fuld gang med at tilbyde vores patienter et nyt struktureret psykoedukativt behandlingstilbud i gruppe og individuelt.

Vi er også i gang med at implementere integreret dobbeltdiagnosebehandling, så det er en fordel, hvis du kender noget til området, ellers kan vi tilbyde kompetenceudvikling.

Vi sætter læring højt og er gode til on-boarding!

Du får varierede arbejdsopgaver som sygeplejerske i F-ACT

Du bliver primærbehandler for ca. 25 patienter. Arbejdet består i at afholde ambulante samtaler, videomøder, hjemmebesøg og forskellige gruppeforløb.

Du arbejder med kriseplaner, kognitive skemaer, motiverende samtaler, observationer af psykiatriske symptomer og medicinadministration. Du skal desuden forestå forskellige psykoedukative opgaver i forhold til patienter og pårørende.

Du indgår i et samarbejde omkring udarbejdelse af behandlingsplaner, og du kommer til at indgå i tværfaglige drøftelser og board-møder, behandlingskonferencer og netværksmøder.

Arbejdet i et FACT-ambulatorium omhandler primært behandling af patienter i eget hjem, hvorfor stillingen har en væsentlig udkørende funktion. Derfor er det et must, at du har kørekort.

Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer og kompetencer:

  • Autorisation som sygeplejerske
  • Erfaring inden for det psykiatriske speciale.
  • Teamplayer
  • Aktivt bidragende til at godt arbejdsmiljø
  • Vægter et højt fagligt niveau
  • Viden om ikke-psykose diagnoser
  • Lyst til at arbejde med rusmiddelsproblematikker
  • Lyst til at udvikle dig personligt og fagligt
Vi søger en kollega med overblik, overskud og evnen til at planlægge egen arbejdsdag, og som kan arbejde selvstændigt, men samtidig er god til at søge sparring.

Derudover vægter vi, at du har lyst til at udvikle dig både fagligt og personlig samt bidrager til, at vi løfter i flok.

Vi tilbyder dig en grundig oplæring og et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og kompetenceudvikling

Vi afsætter god tid til din introduktion i opstartsperioden i forhold til at blive fortrolig med FACT-modellen og den psykiatriske behandling. Dit oplærings- og introprogram udarbejdes i forhold til dine behov, og du får en mentor, som du altid kan gå til med spørgsmål, undren eller hvis du bare har brug for et godt råd eller en at vende en faglig udfordring med.

Vi er stolte af at tilbyde:

  • et godt arbejdsmiljø, hvor du har dit team i ryggen!
  • en arbejdsplads, hvor dine kolleger har fokus på patienternes behandling!
  • gode muligheder for faglig udvikling!
  • ugentlig tværfaglig behandlingskonference,
  • supervision hver 14. dag, samt '
  • kompetenceudvikling i forhold til dobbeltdiagnose behandling.
Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, gerne med ansættelsesstart 1.marts 2025 ellers efter aftale.

Arbejdstiden i ambulatoriet er mandag til torsdag kl. 08.00-15.30 og fredag kl. 08.00-15.00.

Er du vores nye kollega?

Har ovenstående givet anledning til uddybning eller specifikke spørgsmål, så hører vi gerne fra dig – giv os et ring eller send en mail til: Oversygeplejerske Boline Baadsgaard - tlf.: 30668341 / mail: [email protected]

Er du klar til at søge stillingen, så følg linket her på siden, hvor CV, ansøgning og andre relevante dokumenter uploades. Ansøgningsfristen er den 22. januar 2025

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup her eller læs om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Ballerup
Sygeplejerske
Hovedstaden
Sundhed
Ballerup
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Den Præhospitale Virksomhed

    Sektionsleder til Akuttelefonen 1813

    Fuldtid

    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    Præstevænget 11, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Korttidspladserne i Ballerup søger sygeplejersker fortrinsvis til dagvagt med få aften- eller nattevagter eller i fast aftenvagt. Vil du være med til den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen?... Læs mere
    Ballerup Kommune
Søg efter andre job