1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Viborg

Maritimt Overvågnings Center Nord

Befalingsmand til Søværnskommandoens Overvågnings- og Beredskabssektion

Fuldtid

Permanent

Karup J, 7470 Karup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2831478
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du lyst til at arbejde med havmiljøberedskab og indgå i tørnen som brugersupport anvendelsen af maritime rapporteringssystemer, så er arbejdet hos os måske noget for dig. Arbejdet spænder vidt og lægger op til stor selvstændighed og ansvar.

Om os

Overvågnings- og Beredskabssektionen opretholder Søværnets kompetencer inden for internationale og nationale opgaver af militær og civilpræget karakter. Vi varetager Forsvarets interesser i maritime forhold, hvor Søværnets specielle kompetencer er grundlaget for Forsvarets interesser og opgaveløsning.

En stor del af vores arbejde omhandler operationalisering af Søværnets militære og civile plangrundlag. Vi er kompetencepersoner inden for anvendelse af overvågningssystemer til opbygning af maritim situationsbevidsthed og Søværnets opstilling af beredskab til at løse opgaver inden for redning af menneskeliv, miljø og værdier til søs.

Opgaverne medfører en stor berøringsflade og kræver tæt koordination med samarbejdspartnere inden for Forsvaret og i en bred vifte af samfundets øvrige beredskaber og myndigheder.

Vores hverdag er meget dynamisk – til tider hektisk - uanset om opgaven er af militær eller civilpræget karakter. Vi møder ofte opgaver, som trods kompleksitet skal løses med kort termin, men der er også perioder, hvor vi kan koncentrere os om at arbejde målrettet mod langsigtede strategiske målsætninger på vegne af Søværnet, Forsvaret og Danmark.

Vi står foran spændende opgaver med at implementere militære koncepter, definere det operative samspil mellem militære og civile informationssystemer og opretholdelse af Søværnets maritime situationsbevidsthed.

Sektionen består af 18 militære og civile medarbejdere. Vi lever godt med, at ikke to kollegaer er ens. Omgangstonen er uformel og vi går op i trivsel, arbejdsglæde og din personlige udvikling. Sektionen vægter fleksibilitet i arbejdslivet højt og prioriterer også muligheden for hjemmearbejde en dag eller to om ugen. Den enkelte medarbejder har stort råderum inden for sit arbejdsområde og vi forventer selvstændighed og ansvarsfølelse.



Om stillingen

Søværnskommandoen forventes i 2025 at justere organisationen, ligesom ressortafklaring omkring det nyoprettede Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab kan medføre justeringer til dit arbejdsområde.

Din stilling favner bredt og du lærer undervejs, så du kan støtte sektionens mange specialister inden for deres respektive arbejdsområder.

Du vil i hverdagen have en tæt dialog med Maritime Assistance Service funktionen i det nationale maritime operationscenter (NMOC)

Dine arbejdsopgaver omfatter,

  • støtte de maritime erhverv og statslige myndigheder med problemløsning i deres anvendelse af EU rapporteringssystemet SafeSeaNet. Dette vil ske indenfor normal arbejdstid i en tørn med to kollegaer.
  • undervise statslige myndigheder og militære kollegaer i anvendelse af SafeSeaNet.
  • sagsbehandling i forhold til EU satellitovervågning af danske farvande, det såkaldte CleanSeaNet.
  • støtte sektionens opgaveløsning i forhold til Søværnets opstilling af havmiljø- og søredningsberedskab.
  • deltage i projektarbejde inden for sektionen, når vi fx har formandskab eller værtskab ved arrangementer.
Derudover er det vores målsætning at udvikle dig, hvorfor vi ved ansættelsen sammen definere den egentlige opgavesammensætningen, som både skal understøtte sektionens opgaver og dine faglige målsætninger. Der må tillige forventes nogen rejseaktivitet, afhængigt af den endelige sammensætning af dine opgaver.



LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR

Stillingen er slået op som både sergent og oversergent. Funktionsbestemmelsen og niveau jursteres efter valgte kandidat.

Stillingen er en sergent- og oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.



KONTAKT OG ANSØGNING

Kontaktperson er Orlogskaptajn Torben Iversen, telefon 7821 2071 eller [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Rikke Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 16. februar 2025. Stillingen er til besættelse 1. april 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kaptajn
Midtjylland
Kaptajn
Viborg
Andre erhverv
Midtjylland
Andre erhverv
Viborg

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Sundhedsplanlægning 3. kontor

    Praktikanter til Sundhedsplanlægning i Region Midtjylland til efteråret 2025

    Fuldtid

    Skottenborg 26, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Vil du have et unikt indblik i planlægning, analyseopgaver og sekretariatsbetjening på sundhedsområdet, og vil du gerne afprøve dine evner fra studiet i en organisation, der er tæt på det politiske mi... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Deltid

    Burrehøjvej 43, 8830 Tjele, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Ålandsvej 15, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Esther Aggebos Gade 80a, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job