Skanderborg Rusmiddelcenter søger medarbejder til behandlingsindsats for udsatte borgere i misbrugSkanderborg Rusmiddelcenter søger behandler, der kan indgå i vores stabiliserende team. Det stabiliserende team har ansvaret for ambulant behandling af vores mest udsatte borgere med stof- og alkoholproblematikker, der ønsker hjælp til en stabilisering af deres brug af rusmidler, men som ikke er motiveret for og/eller i stand til at profitere af traditionel samtaleterapi. Teamets sygeplejersker varetager endvidere den medicinske stof- og alkoholbehandling. Vores nye kollega vil skulle varetage ambulant socialfaglig rusmiddelbehandling med afsæt i kognitiv adfærdsterapi til borgere, der kommer på rusmiddelcenteret. Desuden består en del af indsatsen i at tilbyde rådgivende samtaler i borgerens eget hjem, samt at indgå i rusmiddelcenterets modtagelse og visitation af nye borgere til behandling.
Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2024, 37 timer pr. uge. Arbejdstiden vil primært ligge i dagtimerne, men der kan være behov for fleksibilitet ift. opgaveløsning uden for almindelig arbejdstid, dog ikke weekend.
Opgaver- Udføre ambulant rusmiddelbehandling med afsæt i kognitiv adfærdsterapi til borgere i stabiliserende behandling
- Tilbyde rådgivning til borgere med rusmiddelproblemer telefonisk og/eller i eget hjem
- Tæt koordinering med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Indgå i interne visitationsopgaver
- Bidrage med sparring til kolleger og øvrige samarbejdspartnere
Din faglige profil- Social- eller sundhedsfaglig uddannelse på bachelor niveau
- God erfaring med Motivational Interviewing
- Erfaring med borgere med dobbeltdiagnose
- Kognitiv efteruddannelse og erfaring med kognitiv terapi
- Viden om rusmidler og afhængighed
Din personlige profil- Gode samarbejdsevner såvel internt som på tværs af organisationen
- Evne at arbejde selvstændigt med opgaver, som ikke andre på SRC arbejder med
- Fleksibel og åben for nytænkning og udvikling
- Gerne erfaring med at arbejde i en kommunal sammenhæng
- Lyst og evne til at arbejde med og i strukturerede indsatser
- Positiv, engageret og motiveret,
- Kørekort
Du får- dygtige og engagerede kolleger
- en arbejdsplads med ambitioner, humor og en uformel omgangstone
- ekstern supervision
- kollegial sparring
Øvrigt om stillingenSkanderborg Rusmiddelcenter er et lille behandlingssted med 17 ansatte. Organisatorisk er Skanderborg Rusmiddelcenter placeret i Fagsekretariatet Arbejdsmarked og Social med fysisk placering på Ole Lund Kirkegaards stræde 2f, 8660 Skanderborg. Se organisationsplan på
www.skanderborg.dk. Du kan også læse mere om os på
www.skanderborg.dk og/eller på
www.skanderborgrusmiddelcenter.dk.
Yderligere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Charlotte Korsgaard Nielsen, telefon 40 24 28 59.
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest samt anmærkningsfri børneattest. Der indhentes børne- og straffeattest i forbindelse med tiltrædelse af stillingen.
Ansøgningsfrist og tiltrædelseTiltrædelse den 1. december 20024. Ansøgningsfrist den 20. september 2024.
Ansøgninger bedes fremsendt elektronisk via stillingsopslaget på
www.skanderborg.dk.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt med første samtale den 8. oktober 2024, og den 10. oktober 2024 for de kandidater, der går videre til anden samtale.
Løn aftales efter gældende overenskomst
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.