Behandlingsansvarlig psykolog søges.
Herstedvester skole har oprettet et behandlings- og specialundervisningstilbud – To grupper
Fra den 1. august 2024 har vi på Herstedvester Skole oprettet et nyt behandlings- og specialundervisningstilbud for Albertslunds børn. Du kan være med til at forme tilbuddet, hverdagen og tilgangen i tæt samarbejde med nyansatte lærere, pædagoger, familiebehandler – og ledelse.
Børnene vil have et behovsbillede præget af komplekse psykosociale- og adfærdsmæssige vanskeligheder eller andre neurologisk udviklingsforstyrrelser. Børnenes familiære kontekst vil oftest være præget af udfordrede samspilsmønstre og bekymring i omsorgsmiljøet.
Vi søger en psykolog, som motiveres af denne målgruppe og som kan se styrken i at arbejde praksisnært i flere arenaer.
Børnesammensætningen sættes ud fra de konkrete vurderinger af børnenes behov - og forventeligt vil vi skulle kunne arbejde med adfærdsbilleder præget af afskærmningsbehov, ængstelighed, udadreagerende adfærd og længerevarende manglende skoletilknytning.
Tilbuddet vil omfatte specialundervisning, miljøterapeutisk behandling samt familiebehandling. Hverdagen i tilbuddet vil i stor udstrækning tage afsæt i det enkelte barns specialpædagogiske- og behandlingsmæssige behov, og varetages af pædagoger, lærere, en psykolog og en familiebehandler.
Børnene vil være i aldersgruppen 0.-6. klassetrin og vil løbende blive visiteret. Vi har oprettet to grupper med op til otte børn i hver. Du vil blive en del af et fagligt stærkt team, som vi insisterer på skal arbejde tæt og professionelt sammen.
Vi tilbyder
• En mangfoldig og udviklingsorienteret skole
• Elever, der stiller krav til alle sider af din faglighed og person
• Et job, hvor du har stor mulighed for at præge og tilrettelægge både egne og fælles arbejdsopgaver
• En hverdag i et højt specialiseret og fagligt funderet miljø, hvor vi arbejder tæt sammen og vægter humor højt
• Et job, hvor der er plads til kreativitet og nytænkning, når de mangeartede opgaver skal løses
• Et kompetent team
• En ledelse, der er tæt på
Vi forventer I
• Du er uddannet psykolog, gerne med erfaringer ift. at arbejde med målgruppen og/eller erfaring med behandlingsmæssige opgaver
• Har erfaring med eller er nysgerrig på at facilitere supervision af lærere og pædagoger
• Du er god til at lave observationer og analyser, der kan omsættes til hensigtsmæssige behandlingsindsatser, for at fremme den ønskede forandring og udvikling, både i skolen og i hjemmet
• Du er nysgerrig på flere niveauer og optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for børn i mistrivsel og finde nye veje i fællesskab
• Du tror på, at vejene til udvikling og trivsel kan skabes igennem mange forskellige perspektiver
• Du vil gerne bringe eventuelle interesser eller andre kreative løsninger i spil for at løse en given opgave
• Du har en fleksibel og pragmatisk tilgang til arbejdet og opgaverne
Vi forventer II
• Du er optaget af at skabe og styrke samarbejdet mellem skole og hjem.
• Du har viden om og erfaring med familiearbejde
• Vægter team- og tværfagligt samarbejde højt
• Kan omsætte din faglige viden til skriftlige behandlingsplaner
• Er indstillet på, at være en tæt del af børnenes dagligdag- både i klasserummet samt hjemme i familierne
Vores fundament er at arbejde helhedsorienteret og mentaliseringsbaseret omkring børnene og deres familier. Vi vil være optagede af at søge individuelle løsninger og benytte både systemiske, narrative, kognitive og neuroaffektive tilgange i hverdagen.
Om Herstedvester Skole
Vores overordnede strategiske fokusområder er Faglighed, Trivsel og Attraktiv Skole. Vi gør os umage og er stolte af vores skole. Vi har høje positive forventninger til hinanden, er ambitiøse og seriøse på vores skoles, elevers og hinandens vegne – og griner også lidt engang imellem. Der er højt til loftet og plads til uenighed, men der stilles krav til ordentlighed, tonen og sprogbruget. Vi har ca. 830 elever og 100 medarbejdere. Vi har en meget konstruktiv, engageret og opbakkende skolebestyrelse og forældregruppe, der samtidig også har krav og forventninger til os.
For yderligere oplysninger om stillingen/skolen er du velkommen til at ringe eller skrive til skoleleder Yasar Cakmak på tlf.40302404 eller [email protected] eller afdelingsleder Gitte Hildebrand Mikkelsen på tlf. 20963081 eller mail [email protected]
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 26.01.2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 28. januar 2024.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en overenskomststilling, og aflønning sker efter gældende overenskomst. Inden evt. ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børneattest.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
I Albertslund Kommune er højt til loftet, langt mellem væggene – og plads til det skæve. Vi
har gensidig initiativpligt. Gennem forpligtende dialog skaber vi i fællesskab gode og
fleksible rammer for arbejdet i skolen – hele tiden med kerneopgaven i centrum.
I Albertslund Kommune er vi ambitiøse på alle børns vegne. Vi lægger vægt på, at børnene
trives i fællesskaber. Derfor prioriterer vi læring, fordybelse og dannelse højt - sammen
med udvikling af de sociale kompetencer.
I Albertslund Kommune skal alle børn have mulighed for at udfolde deres personlige
kompetencer – og udleve deres passion. De voksne opmuntrer børnene og de unge til at
forfølge deres mål – også de mest ambitiøse. Børnenes læring og udvikling foregår både
inden for og uden for institutionernes mure. I naturen. Sammen med andre.
Velkommen til Albertslund – byen for børnene, det grønne og fællesskabet!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir