Vi søger dig som vil være med til at skabe et mentaliserende, udviklende og trygt behandlingsmiljø og skolerum for vores dejlige elever på Solbakken.
Vi søger en psykolog, der vil tage et behandlingsansvar i det som er børnenes/de unges skolehverdag med komplekse problemstillinger.
Om Solbakken
Solbakken er et behandlings- og specialundervisningstilbud under Center for Børn og Unge i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Solbakken er delt på to matrikler, hvor de yngste elever (indskoling og mellemtrin) har til huse i Valby, mens de ældste elever (mellemtrin og udskoling) er i Emdrup.
Stillingen, der ønskes besat, er pt på matriklen i Emdrup, vi forventes dog at blive sammenlagt i Valby i skoleåret 2026/27. Vores medarbejderstab er veletableret, og består af pædagoger, lærere, psykolog, familiebehandler, socialrådgivere, koordinator, afdelingsledere og institutionsleder.
Solbakken Emdrup er normeret til 30 elever, der af forskellige årsager har brug for specialiserede og tilpassede behandlingsrammer i et skoletilbud. Mange af eleverne har forskellige psykosociale og indlæringsmæssige udfordringer, og er diagnostisk beskrevet med bl.a. ADD, skizofreni, autismespektrumforstyrrelser og deraf afledte stress- og belastningstilstande som bl.a. angst, psykoser, skolevægring og selvskade.
På Solbakken arbejder vi med gennemgående struktur, forudsigelighed og rammer, med relationsopbygning og individuelt tilrettelagt undervisning og behandling.
Vi tager ansvar sammen med børnene
Vi står på et ressourceorienteret børnesyn, er etableret i en miljøterapeutiske behandlingsramme og agerer behandlingsmæssigt med afsæt i bl.a. mentaliseringsbaseret og traumeinformeret teori og metode.
Som psykolog vil du have ansvar for en bred vifte af opgaver, som bl.a. behandlingskonferencer med de enkelte teams, terapi, forældresamtaler, testning, observationsopgaver, debriefing og diverse ad hoc-opgaver. Det er psykologens ansvar og rolle at sikre den behandlingsmæssige tilgang og tilpasse behandlingen til hver enkelt elev – i et samarbejde med de øvrige medarbejdere.
Vi søger en psykolog, der
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen er på 37 timer om ugen – eller andet efter aftale, dog mindst 30 timer pr uge.
Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2025.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutionsleder Helle Eggers Poulsen på 20 36 22 40 eller psykolog Tobias Hasselby Nielsen på 23 69 05 86.
Du kan læse mere om Solbakken her
Søg via linket senest fredag den 28. marts 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Om Socialforvaltningen
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.
Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.
Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir