Vi søger en beredskabsassistent til vores døgnvagtsstyrke.
Har du lyst til at arbejde med beredskab og samtidig bidrage til serviceopgaver i vores kommuner? Så er du måske den rette til at blive en del af vores hold! En af vores gode kollegaer går på pension og derfor søger vi en ny døgnvagt til at indgå i vores team.
Midtjysk Brand & Redning dækker Silkeborg og Viborg Kommuner med i alt knap 200.000 indbyggere.
Som beredskabsassistent vil du indgå i vores døgnvagtsstyrke, hvor du som udgangspunkt vil have base på Station Viborg. Et mindre antal vagter vil kunne forekomme på Station Silkeborg. Stillingen indebærer cirka 87 døgnvagter årligt.
Når der ikke er operative opgaver, vil dit daglige arbejde primært bestå af opgaver på vores værksteder i Viborg, hvor du vil bidrage til reparation, service, logistik og vedligeholdelse af både kommunernes og vores egne beredskabskøretøjer samt andet beredskabsmateriel.
I døgntjenesten vil du være en del af udrykningsstyrken, som håndterer både beredskabsopgaver og akutte serviceopgaver for vores ejerkommuner. Udover de operative opgaver vil du også støtte op om vedligeholdelsen af organisationens beredskabsmateriel.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Hos Midtjysk Brand & Redning løser vi mange forskelligartede opgaver for vores to ejerkommuner. På vores brandstationer har vi et stærkt hold af medarbejdere, som med godt humør og en løsningsorienteret tilgang løfter opgaverne sammen.
Vi tilbyder:
Du vil indgå i vores team i operativafdeling, hvor opgaverne er mange og forskellige. Vi arbejder med reparation, service og vedligehold af kommunernes køretøjer, små busser, andet rullende materiel samt vores egne beredskabskøretøjer. Viborg brandstation står over for en spændende fremtid, hvor vi over de næste 5 år skal have bygget en ny brandstation på samme lokalitet, samtidig med at driften fortsætter.
Om dig
Vi søger en beredskabsassistent, der:
Stillingen er på døgnvagtstjeneste med forventet tiltrædelse 1. februar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, aftale om lokal løndannelse og lokalaftaler forhandlet med FOA.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder drift Morten Langhoff Sørensen på tlf. 21 82 57 92 eller operativ chef Jesper Hesselberg på tlf. 30 63 56 40.
Ansøgningsfrist torsdag 12. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 16. december 2024 fra kl. 14.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Midtjysk Brand & Redning, Kejlstrupvej 99C, 8600 Silkeborg.
Ansættelse ved Midtjysk Brand & Redning afhænger af fremvisning af privat straffeattest, samt for nogle medarbejdergrupper en børneattest og/eller en sikkerhedsgodkendelse til sikkerhedsniveau ”Hemmelig”, der kan opretholdes i hele ansættelsen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir