1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Viborg
Udløber snart

Jobcenter Viborg

Beskæftigelsesfaglig medarbejder med interesse for unge

Fuldtid

Tidsbegrænset

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2782423
|
Indrykket for 3 dage siden
Vi søger en beskæftigelsesfaglig kollega med interesse for unge i særlig tilrettelagte uddannelsesforløb

Da en af vores kolleger går på barsel, søger vi en vikar til vores STU-team der består af 4 beskæftigelsesfaglige medarbejdere og 5 specialvejledere. Du vil ud over opgaven med STU-forløbene også få opgaver som koordinerende sagsbehandler.

Team Unge består af erfarne og dygtige uddannelsesvejledere og beskæftigelsesfaglige medarbejdere, der i tæt samarbejde med jobkonsulenter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktivitetstilbud sikrer de unges tilknytning til job eller uddannelse.
Vi er en organisation hvor kollegaerne er indenfor rækkevidde – både internt i teamet og i andre afdelinger. Vi brænder for opgaven og stiller høje krav til faglighed og skriftlighed – samtidig med at der er frihed under ansvar.

I Viborg tror vi på en høj grad af borgerinddragelse og tæt opfølgning, ligesom vi har fokus på at udnytte digitale metoder til at lette borgers adgang til os og til læring og viden.

Arbejdsopgaverne som beskæftigelsesfaglig medarbejder omfatter:
  • En rolle som koordinerende sagsbehandler med fokus på at få den unge i varig forsørgelse i form af uddannelse eller beskæftigelse.
  • Faglige vurderinger efter et helheds- og ressourceorienteret perspektiv, så de indsatser, der iværksættes i samarbejde med borgeren løbende justeres og tilpasses for at sikre progression
  • Et bredt tværfagligt samarbejde; såvel internt som eksternt i kommunen.
  • Tæt opfølgning og udførelse af myndighedsarbejde, herunder lovpligtige jobsamtaler, iværksættelse af tilbud efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, indstilling til Rehabiliteringsteam mm.
  • Tæt samarbejde med uddannelsesvejlederne i Team Unge om at indfri Viborg Kommunes ambitioner i Den Kommunale Ungeindsats

Vi ved, at de bedste resultater nås gennem ”en arbejdspladsbaseret indsats” med relevant støtte, samt at tætte relationer gør en positiv forskel. Som beskæftigelsesfaglig medarbejder i Jobcenter Viborg skal du derfor kunne varetage forskellige ”roller” da vi prioriterer at være en del af den unges forløb fra start til slut.

Derudover forventer vi, at du:
  • Er digital dygtig og nysgerrig på udviklingen med fx AI.
  • Formår at skabe gode relationer igennem virtuelle møder og digitale løsninger
  • Har kendskab til målgruppen og meget gerne erfaring med området
  • Har relevant uddannelse (f.eks. socialrådgiver/socialformidler)
  • Kan lide en afvekslende arbejdsdag, der byder på ”lidt af hvert”
  • Har en ressourceorienteret tilgang og en grundlæggende tro på, at alle unge kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet.
  • Har blik for det tværgående samarbejde og kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Mestrer at kommunikere tydeligt og respektfuldt med såvel borgere som samarbejdspartnere
  • Kan trives i en travl hverdag og bidrager positivt til arbejdsmiljøet.

Dette kan du forvente af os:
  • Et team præget af et stærkt sammenhold, et godt arbejdsmiljø og let adgang til sparring.
  • Et spændende job i en afdeling der har fokus på kerneopgaven og udvikling af vores faglighed.
  • En tilgang til arbejdet, der er præget af ”mening” og hvor man bidrager til en større sammenhæng.
  • Faglig understøttelse og muligheder for kompetenceudvikling.
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, videndeling og plads til forskellighed er i højsædet.
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram med løbende støtte og oplæring i jobbet.
  • Løn og ansættelsesvilkår, der bliver fastsat efter gældende overenskomst DS/HK, stillingens funktioner og dine kvalifikationer.

Viborg Kommune har Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed som grundlæggende værdier, og det er indenfor denne ramme vi sætter normerne for en succesfuld beskæftigelsesindsats, hvor borgeren er i centrum, de lokale arbejdspladser redskabet og arbejdsmarkedsområdets koordinering er det, der får indsatsen til at lykkes.
Vedhæftet er de 10 guidelines, som er Jobcenter Viborgs ramme for arbejdet og som man forventes at kunne se sig selv agere indenfor. Guidelines
Vedhæftet finder du også vores grundfortælling i Jobcenter Viborg Grundfortælling

Send os en motiveret ansøgning med et opdateret CV. Vedhæft gerne relevante udtalelser.

OBS Samtaler finder sted d. 20. december 2024, med opstart 01.02.2025

Der er tale om en begivenhedsbestemt stilling, hvorfor slutdatoen ikke er kendt endnu, men der vil være tale om en ansættelse på mindst 11 måneder
Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder Tina Facius på tlf.: 87 87 48 01.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Midtjylland
Socialrådgiver
Viborg
Offentlig administration
Midtjylland
Offentlig administration
Viborg

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Bo og aktivitet Handicap Bjerringbro

    Socialpædagog til enkeltmandsprojekt

    Fuldtid

    Gudenåvej 5F, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Nørregade 3, 8830 Tjele, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket i dag

    Udløber snart

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job