1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Guldborgsund

Guldborgsund Kommune

Beskæftigelsesmentor til fleksjobteamet i Center for Arbejdsmarked

Fuldtid

Permanent

Dronningensgade 26, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

SE PÅ KORT
Guldborgsund Kommune
ID: 2827388
|
Indrykket for 8 dage siden

Beskæftigelsesmentor til fleksjobteamet i Center for Arbejdsmarked søges

Spændende stilling som beskæftigelsesmentor i fleksjobteamet er nu ledig. Stillingen er en opnormering af den eksisterende indsats.

Er du dygtig til at motivere mennesker og ønsker at gøre en forskel for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet? Vil du hjælpe borgere med at finde deres plads på arbejdsmarkedet? Vi opnormerer i vores fleksjobteam og søger en ekstra beskæftigelsesmentor, som kan støtte borgere på deres vej mod selvforsørgelse.

Du vil blive en del af et velfungerende og fagligt velfunderet team, som i alt består af 5 arbejdsmarkedskonsulenter, 2 beskæftigelsesmentorer og 2 administrative medarbejdere.

Vi tilbyder et stærkt og humørfyldt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed samt gode muligheder for sparring, vidensdeling og faglig udvikling. Vi lægger vægt på engagement og alsidighed i vores arbejde.

Fleksjobteamet er en del af Job & Virksomhedsservice, som løser beskæftigelsesopgaver i forhold til a-dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, fleksjobvisiterede samt personer på ressourceforløbsydelse.

Derudover består afdelingen af vores virksomhedskonsulentteam.

Om jobbet

Som beskæftigelsesmentor skal du samarbejde med borgere, der er tilkendt fleksjob, om tilbagevenden til arbejdsmarkedet som en del af jobcentrets beskæftigelsesrettede indsats.

Du skal kunne navigere i og tilpasse indsatsen til mange forskellige typer af mennesker med forskellige udfordringer ud over ledighed. Samtidig skal du holde et konstant fokus på at støtte borgerne i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. 

En stor del af arbejdet går ud på at have motiverende samtaler med de ledige og deltage i praktik- og jobsamtaler i virksomhederne. 

Du strukturerer i høj grad selv din arbejdsdag, og det er derfor vigtigt, at du er god til at holde overblik og prioritere dine opgaver. En del af arbejdet er også at dokumentere og beskrive forløbene, herunder borgernes udvikling og arbejdsevne. Derfor er det vigtigt, at du har gode kommunikative og skriftlige kompetencer.

Èn af dine fremtidige kolleger, som selv arbejder som beskæftigelsesmentor, siger dette om jobbet:

Jeg synes, det er fantastisk at have mulighed for at gøre en reel forskel for den enkelte borger. Hver dag byder på nye udfordringer, og der er aldrig to dage der er ens. Derudover er der altid gode muligheder for faglig sparring med mine dygtige kollegaer.

Vi tilbyder

  • Dygtige og dedikerede kollegaer
  • En arbejdsplads hvor der er fokus på det gode arbejdsmiljø
  • Rig mulighed for sagssparringer med kollegaer, faglig koordinator og leder
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling
  • Mulighed for minimum 1 hjemmearbejdsdag om ugen
  • Flexordning med mulighed for optjening og afholdelse af flex
  • Et generelt fokus på Work/Life balance

Vi søger en kollega der

  • Gerne har erfaring med fleksjobordningen
  • Har erfaring og/eller uddannelsesbaggrund, som er relevant for at arbejde motiveret med mennesker
  • Kan skabe det rette match mellem borger og virksomhed
  • Er struktureret og god til at prioritere sine arbejdsopgaver selvstændigt 
  • Har gode kommunikative evner, mundtlige som skriftlige
  • Er opsøgende og kreativ, når det gælder om at skabe nye jobåbninger og samarbejdsmuligheder
  • Har kørekort og mulighed for at benytte egen bil i jobbet

Er du klar til at tage udfordringen op og hjælpe mennesker med at få fodfæste på arbejdsmarkedet? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Løn og ansættelse: Efter gld. overenskomst. Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest pr. 1. april 2025.

Du skal være indstillet på, at der kan ske ændringer i dine løbende arbejdsopgaver, og at du kan blive involveret i opgaver i centrets øvrige afdelinger.

Flere oplysninger: Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til beskæftigelsesmentor Lone Hansen på tlf. 2518 2110, arbejdsmarkedskonsulent Tina Dannefer på tlf. 5473 2762 (kl. 9.00-10.00 eller 14.00-15.00) eller leder af Job & Virksomhedsservice Trine Kappel tlf. 2518 0253.

Ansøgningsfrist: 14. februar 2025 – samtaler forventes afholdt den 24. februar 2025. Eventuelt 2. samtale forventes afholdt den 26. januar 2025.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Virksomhedskonsulent
Guldborgsund
Virksomhedskonsulent
Sjælland
Offentlig administration
Guldborgsund
Offentlig administration
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Guldborgsund Kommune
    Nyt job

    Guldborgsund Kommune

    Sagsbehandlende terapeut til Myndigheden - Team Hjælpemidler

    Fuldtid

    Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Center for Sundhed & Omsorg, Guldborgsund Kommune Er god kommunikation, ordentlighed og høj faglighed en selvfølge i dit møde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere? Har du solid erfaring som sa... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Nørrevang 24, 4990 Sakskøbing, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Visitator til Udsatte Myndighed Da en af vores kollegaer har fået nyt arbejde, søges visitator til Udsatte Myndighed i Udsatte og rusmidler pr. 1. april 2025, eller snarest. I forbindelse med vedtagel... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at sikre, at anbragte børn og unge får en stabil og kontinuerlig anbringelse på et Børne- og Ungehjem? Har du lyst til at samarbejde med opholdssteder og institutioner og støtte de... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Guldborgsund Kommune

    Fuldtid

    Parkvej 37, 4800 Nykøbing Falster, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Vil du være vores nye sagsbehandler og trafikplanlægger i Plan & Trafik? Vi søger en ny sagsbehandler og trafikplanlægger til trafikteamet i Plan & Trafik. Trafikteamet Trafikteamet består af 5 dedike... Læs mere
    Guldborgsund Kommune
    Udløber snart
Søg efter andre job