Bliv en del af et stærkt team med stor kundekontakt og søg vores ledige stilling i Lystrup ved Aarhus, hvor vi lige nu søger en dygtig chauffør til udkørsel af frisk beton.
Fra forsædet på betonkanonen bliver du det vigtige bindeled mellem den lokale blandemester på fabrikken og kunden på byggepladsen. Din hverdag er en god afveksling mellem kørsel og levering af betonen direkte på byggepladsen. Ikke to dage er ens og din dag kan byde på alt fra støbning af soklen til naboens drivhus til verdens største vindmøllefundament.
Du kommer rundt i lokalområdet, hvor kundernes hverdag og projekter afhænger af dig og din ekspertise. Med et godt humør er du imødekommende, positiv og sørger altid for at betonen lander hos betonstøberen, enten med båndaflæsning eller sliske.
Det er et krav, for at søge stillingen, at du har kørekort til sættevogn (CE) samt har EU-bevis. Du skal kunne dansk i skrift og tale - og i perioder vil der forekomme forefaldende arbejde på værket.
Grundig introduktion
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion i jobbet, så du mestrer det praktiske, tekniske og sikkerhedsmæssige og er klædt godt på til at levere solide indtryk hos kunderne, sjakkene og de projekter, som vi leverer betonen til.
Vi kører i en nyere vognpark, og du får som udgangspunkt din egen bil. Du bliver en del af en arbejdsplads med styr på tingene og med tilbud om sundhedssikring og personaleforening.
Om IBF
Vi er beton nørder og har en uformel omgangstone. Vi tilbyder et fuldtidsjob på daghold med gode forhold og gode kollegaer.
Vi er specialister i beton og producerer og leverer et bredt program i betonprodukter til virksomheder, private og offentlige kunder.
Du bliver en del af en arbejdsplads med styr på tingene og med tilbud om sundhedssikring og personaleforening.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Blandemester Kristian Agger Nielsen + 45 25 10 46 12 eller Blandemester Brian Tougaard Nielsen på + 45 41 90 54 03.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir