1. Alle Job
  2. IT
  3. Aalborg

Nordværk I/S, Aalborg

BI- og datakonsulent

Fuldtid

Permanent

Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2732215
|
Indrykket for 12 dage siden

Vil du være med til at udvikle Nordværks nye BI-platform og skabe sammenhæng mellem data og forretning? Har du erfaring med opsætning af datamodeller fra kildesystemer? Og er du tryg ved back end-delen såvel som front end-delen af alt omkring BI? Så kan du være vores nye BI- og datakonsulent.



En central rolle i at drive data
Hos Nordværk ønsker vi at udnytte potentialet i data til at optimere vores drift og understøtte forretningsbeslutninger. Efter en fusion i 2021 og overtagelsen af kommunale affaldsydelser i 2024, er vi i gang med at implementere nye IT-systemer. Dette skaber en unik mulighed for at være med til at udvikle og optimere vores processer ved hjælp af data.



Opgaven
Din primære opgave bliver at sikre, at data aktivt understøtter forretningen. Du kommer til at arbejde med data fra flere områder, bl.a. vores arbejde med at sikre affaldet som ressource, økonomi, HR, miljø og arbejdsmiljø. Som en central del af vores BI-indsats skal du opbygge datamodeller fra vores kildesystemer og omsætte til forretningsrelevant indsigt. Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med BI-superbrugere for at sikre et datadrevet beslutningsgrundlag internt i Nordværk – og på sigt eksterne mod vores ejerkommuner og affaldsleverandører.



Dine faglige og personlige kendetegn

  • Du har en relevant akademisk baggrund (økonomi, teknologi, IT eller lignende).
  • Du har erfaring med opbygning af datamodeller og dataintegration fra kildesystemer.
  • Du har erfaring med business intelligence, gerne PowerBI, og har en naturlig interesse og forståelse for data og IT-systemer.
  • Du kan strukturere data og finde informationer, der kan anvendes til aktivt at træffe beslutninger.
  • Du er en selvstændig og handlingsorienteret person, der trives i en dynamisk hverdag, hvor opgaverne er forskellige, men bliver løst med samme høje engagement og kvalitet uanset størrelse.
  • Du har gode formidlingsevner og du sætter en ære i formidle din viden om data til hele organisationen, fra driften til direktionen.
  • Du har erfaring med både back-end og front-end aspekter af BI-løsninger. Du kan arbejde struktureret med data i kildesystemer for at sikre, at det data, der præsenteres i front-end-værktøjer, er korrekt og pålideligt.
  • Du kombinerer teknisk viden med en forretningsorienteret tilgang.



Nordværk kan tilbyde
Hos Nordværk bliver du en del af en innovativ virksomhed, der har fokus på bæredygtighed og ressourceudnyttelse. Du kommer til at få en central rolle i at sikre, at vores data anvendes strategisk til at drive forretningen efter de tre bundlinjer: den økonomiske, den miljømæssige og den sociale.

Du bliver en del af IT-afdelingen og kommer til at få en stor samarbejdsflade ud i organisationen, hvor du også vil få den koordinerende rolle for en BI arbejdsgruppe. Som BI- og datakonsulent får du en stor rolle i en organisation, hvor der er kort afstand fra strategiske beslutninger til handling.



Ansættelsesforhold og løn
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Lønnen dannes i henhold til gældende overenskomst indenfor dit uddannelsesområde.

Det primære arbejdssted er på Nordværks hovedkontor, som ligger på Troensevej i Aalborg Øst, men møder og enkelte arbejdsdage på andre lokationer skal forventes.

Hos Nordværk arbejder vi fleksibelt og med mulighed for hjemmearbejde.



Interesseret?
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT- og digitaliseringschef, Mads Sterup på telefon 20 60 48 86

Ansøgningsfristen er den 3. november 2024

Kandidaten forventes at tiltræde stillingen 1. januar 2025

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. og 19. november 2024. Der er to samtalerunder, og kandidater til 2. samtale skal besvare en personprofilanalyse.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.



Nordværk I/S
Nordværk er et affaldsselskab med ambitioner om fremtidens affaldshåndtering og ressourceudnyttelse – til gavn for hele Nordjylland. Vi driver bl.a. affaldsenergianlæg, miljø- og deponianlæg, genbrugspladser, transport- og logistikafdeling, genbrugsbutik samt en afdeling for farligt affald. Nordværk er Danmarks fjerdestørste affaldsselskab og ejet af seks nordjyske kommuner. Vi vil være førende inden for innovative, miljørigtige og effektive løsninger og bidrage til kompetence- og vidensdeling i vores ejerkommuner. Vi har fokus på at skabe de bedst mulige cirkulære løsninger i fremtidens marked for ressourceudnyttelse og affaldshåndtering i Nordjylland. Du kan se mere på www.nordvaerk.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Nordjylland
Konsulent
Aalborg
IT
Nordjylland
IT
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Power People Himmerland ApS

    Systemkonsulent hos CuroTec ApS i Aalborg

    Fuldtid

    Alfred Nobels Vej 25, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Strandvejen 9, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Østre Havnepark 10, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Østre Havnepark 10, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Vesterbro 37, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Konsulent
Nordjylland
Konsulent
Aalborg
IT
Nordjylland
IT
Aalborg