Socialforvaltningen i København (SOF) er ambitiøs på dataområdet, og har du lyst til at arbejde med data og SQL-programmering på et spændende område, præge vores dataarbejde, og ikke mindst sikre gode dataleverancer af høj kvalitet - så er det dig, vi søger.
I Socialforvaltningen vil vi gerne være endnu bedre til at understøtte det socialfaglige arbejde med relevante og brugbare data og analyser. Vi har vedtaget en ambitiøs datastrategi for at sikre høj kvalitet, datadrevet styring og ikke mindst fælles dataleverancer på tværs af forvaltningen. Ambitionen er at tænke data fra vores fagsystemer ind på tværs, så vi understøtter vores politikere, ledere og ikke mindst medarbejdere i hverdagen.
Vi søger en ny udvikler med faglig dybde, overblik og stærk drivkraft
Du bliver en del af et agilt team af SQL-udviklere og forretningsanalytikere, som leverer dataprodukter på tværs af SOF i tæt samarbejde med vores forretningsområder. Enheden er nyetableret, og du kommer derfor til at være med til at definere, hvilke kompetencer teamet skal besidde for at imødekomme forvaltningens ambitioner om datadrevet ledelse. Teamet er gået fra at producere dataleverancer i SAS til nu at være fuldt ud baseret på Microsoft SQL Server og Power BI. I det nye år ser vi ind i at skulle afklare, om vi skal være cloudbaseret i Power BI Services, hvorfor du også vil indgå i den tekniske afklaring af dette. Derfor mangler vi en dygtig udvikler, som kan være med til at drive den fortsatte professionalisering og udvikling af vores datavarehus. Vi arbejder agilt og scrumbaseret i udviklingsprints, så det er en fordel, at du kender til disse begreber og har lyst til at arbejde med agil udvikling.
Som udvikler i Enheden for Data og Analyse vil du, udover udviklingsopgaver, også få en rolle i forhold til styring af vores arkitektur på datavarehuset. Enheden har etableret et grundlæggende dataværdiflow, som løbende skal optimeres mhp. at sikre, at data håndteres korrekt, bl.a. så vi kan modellere grunddata ud fra best practices.
Om dig
Vi lægger vægt på, at du er en positiv holdspiller, og at du
Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i en dynamisk enhed med dygtige medarbejdere med forskellige fagligheder og mange forskelligartede opgaver. Vi har det hyggeligt sammen, og samarbejdet foregår i en uformel tone.
Om os i Center for Digitalisering, Data og Analyse
Center for Digitalisering, Data og Analyse har det samlede ansvar for at drive og udvikle digitale forretningsløsninger på tværs af SOF. Centerets enhed, Data og Analyse, har ansvar for udvikling og drift af vores datavarehus samt analyse og udvikling af dataleverancer til både drifts- og ledelsesrapportering. Data og Analyse har et tæt samarbejde med de øvrige enheder i Center for Digitalisering, Data og Analyse og med vores dygtige kolleger på tværs af forvaltningen.
Center for Digitalisering, Data og Analyse er beliggende på Islands Brygge 37.
Om Socialforvaltningen generelt
Socialforvaltningen i Københavns Kommune er landets største socialforvaltning og har ansvaret for kommunens tilbud til københavnere med særlige behov, herunder borgere med handicap, sindslidelser, misbrug eller hjemløseproblematikker og udsatte børn, unge og deres familier. Socialforvaltningen har over 200 arbejdspladser og knap 7.000 medarbejdere.
Socialforvaltningens vigtigste opgave er at sikre et godt, meningsfuldt og værdigt liv for byens borgere med særlige behov.
Ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er fuld tid og med tiltrædelse snarest muligt.
Mere information
For yderligere information kan du kontakte enhedschef Solveig Svendsen på 29 60 36 75 eller centerchef Katja Prause på 24 52 66 74.
Du kan få flere oplysninger om kommunen generelt på www.kk.dk.
Søg via linket senest søndag den 19. januar 2025
Samtaler forventes afholdt hurtigst muligt efter ansøgningsfristens udløb.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir