Vi søger en bibliotekar til HHX-gymnasiet i Viby. Jobbet som bibliotekar omfatter ud over bemanding og betjening af vores fysiske bibliotek bl.a. også ansvaret for vores bogdepot, databaser samt løbende undervisning af/formidling til såvel elever som lærere. Hertil kommer løbende opgaver i samarbejde med administrationen og ansvar for afvikling af centrale delelementer i forbindelse med studieområdet og andre tværfaglige uddannelseselementer.
Ovenstående er bestemt ikke udtømmende, og den rette person er i høj grad selv med til at tegne jobbet ved at kunne bringe sig selv, sine kompetencer og kvalifikationer i spil på en måde, der er med til at understøtte sammenhængskraften på gymnasiet. Det vil således være oplagt, at du også kommer i spil i forhold til fx øvrige undervisningsopgaver, SPS- og mentorarbejde eller lignende afhængigt af din baggrund.
Der er kun én bibliotekar tilknyttet HHX-gymnasiet i Viby, så din biblioteksfaglige sparringspartner bliver biblioteksfunktionen på vores søsterafdeling på HHX-gymnasiet i Risskov. Til gengæld får du mere end 100 gode kolleger på adressen, som vil gøre deres for, at du bliver en fast forankret og veletableret del af et stort gymnasium med knap 1200 elever.
VI FORVENTER
FAGLIGE KVALIFIKATIONER
ANSÆTTELSE
Der er tale om en fuldtidsstilling efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. november 2024 eller efter aftale.
ANSØGNING
Ansøgningsfrist er den 25. september 2024
Upload din ansøgning, CV, eksamensbeviser og relevante bilag via Job og karriere på Aarhus Business College | AABC
Samtaler forventes afholdt i uge 40 og fremefter.
OM OS
Aarhus Business College er en af landets største handelsskoler, som i 155 år har uddannet både unge og voksne inden for det merkantile felt.
Under Aarhus Business College hører blandt andet byens største gymnasium - HHX-gymnasiet - med afdelinger i Viby og Risskov. På EUX-gymnasiet i Viby og på vores afdelinger i Skåde og Odder udbyder skolen den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Business, EUD Business, kurser & efteruddannelse, erhvervsrettet 10. klasse og hovedforløbet på de merkantile uddannelser.
Derudover er Aarhus Business College værtsskole for Videncenter for Digital Handel og for eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring.
SPØRGSMÅL?
Yderligere oplysninger kan fås hos rektor Mads K. Andersen ([email protected])
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir