Kan du gøre Kronborgs historie levende og give vores gæster en særlig oplevelse?
Så er det dig, vi søger! Vi har store ambitioner og er i fuld gang med at udvikle Kronborg Slot til en oplevelse i verdensklasse, hvor gæsterne bliver en del af slottets eventyrlige historie.
Som billet- og butiksmedarbejder spænder dine opgaver vidt. Vi søger derfor kandidater, der ikke er bange for at springe til og hjælpe, når det er nødvendigt for at sikre det gnidningsfri besøg. På Kronborg prioriterer vi den gode publikumsservice højt og forventer af dig, at du har samme indstilling og tilgang til dit job. Du er derfor god til at læse gæsterne og situationen, du er i, og giver dem, den hjælp de har brug for og gerne også lige det ekstra, de ikke forventede. Du får energi af at være i kontakt med mange mennesker og brænder for at yde god service.
Arbejdsopgaver De primære arbejdsopgaver er:
- Ekspedition i vores forskellige butikker og caféer
- Salg af billetter, kaffe og omvisninger fra vores nyindrettede billetsalg
- Daglige rutiner så som kasseopgørelse, varemodtagelse og prismærkning
- Oprydning og vareopfyldning fra fjernlagre
- Servicering og vejledning af besøgende gæster
I vores gæsters øjne er du Kronborg, og derfor giver vi dig også en god introduktion til slottets historie, myter, arkitektur og genstande. Du skal vide, hvad slottet kan byde på, hvad enten du modtager gæsterne i billetsalget, butikken, porten eller i vores hyggelige café, hvor gæsterne kan slappe af med en kop kaffe eller the.
Kvalifikationer Der vil blive lagt vægt på at du:
- Har butikserfaring
- Kan lide at give god kundeservice og kan konvertere det til salg
- Taler ubesværet dansk og engelsk og gerne andre sprog som svensk og tysk
- Har gode IT-færdigheder
- Både kan arbejde selvstændigt og i teams
- Er systematisk, engageret og udadvendt og kan bevare overblikket i travle perioder
- Trives med at være ansigtet udadtil og være fleksibel og serviceminded
- Og så gør det ikke noget, hvis du er historisk interesseret
L
øn- og ansættelsesvilkår Vi søger billet- og butiksmedarbejdere til tidsbegrænsede stillinger til vores travle sommersæson 2025.
Følgende stillinger ønskes besat:
- 6 stillinger, der er tidsbegrænsede til perioden 1. april 2025 – 31. oktober 2025. Arbejdstiden er gennemsnitlig 20 timer pr. uge.
- 7 stillinger, der er tidsbegrænsede til perioden 1. maj 2025 – 31. august 2025. Arbejdstiden er gennemsnitlig 20 timer pr. uge.
Der vil være mulighed for flere timer i højsæsonen.
Arbejdstiden følger åbningstiden, der varierer i løbet af sæsonen. Slottet har også åbent i weekenden og derfor vil der være vagter hver 2. lørdag/søndag og på helligdage. Desuden kan der forekomme arbejde om aftenen, f.eks. i forbindelse med større arrangementer på slottet. Arbejdstiden kan således placeres på alle ugens dage.
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverens-komst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.
Ansøgning Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt vores medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk og skal være museet i hænde
senest onsdag den 26. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 11.
Du bedes skrive i din ansøgning, hvilken stilling du er interreseret i.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til butiksleder Frank Mail på telefon 4120 6645 eller mail
[email protected] Oplysninger om Kronborg Slot findes på www.kronborg.dk
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på
www.natmus.dk