Kan du heller ikke få nok af biler? Og motiveres du af at sælge, levere fremragende kundeservice, og bygge stærke kunderelationer? Så har vi måske jobbet til dig!
Storm Auto har siden 2016 tilbudt salg og leasing af et bredt udvalg af nyere brugte biler. I 2024 flyttede forretningen i nye lokaler på Valløvej 3 i Herning. Her er både kvm., kundetrafik, varelager og ambitionerne større, og vi søger derfor en resultatorienteret, struktureret og løsningsorienteret sælger, der vil blive en central del af vækstrejsen.
Vi søger en profil, der drives af at skabe resultater, der kan arbejde selvstændigt, men forstår værdien i at arbejde i et stærkt team hvor 1+1=4, og en profil der trives i en alsidig arbejdsdag hvor man selv har et stort ansvar for opgaver og planlægning. Du er god til at kommunikere, arbejder struktureret, og har beviste evner inden for forhandling og høj kundetilfredshed. Men vigtigst af alt, er du nysgerrig og motiveret for at være en vigtig del af forretningen.
Vi forventer at du:
- har 2 – 4 års erfaring med salg, gerne inden for bilbranchen
- har en salgsuddannelse og forstår at få lukket handlen
- er fleksibel når det gælder weekend- og aftenvagter
- har B kørekort
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
- Salg og rådgivning af kunder, inkl. leasing- og finansieringsmuligheder
- Håndtering af byttekøretøjer
- Salgsannoncer på nye og brugte enheder
- Håndtere administrative opgaver ifbm. den daglige drift, f.eks. koordinere logistik imellem partnere
Da dette er en nyoprettet stilling, vil vi vurdere og justere ansvarsområder og arbejdsopgaver ifht. kompetencer og erfaring, hvilket du også vil kunne få stor indflydelse på.
Storm Auto tilbyder:
- Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer og mulighed for bonusser
- Attraktiv bilordning
- En alsidig og udfordrende arbejdsdag, samt et godt arbejdsmiljø i en virksomhed med højt til loftet – det skal være sjovt at gå på arbejde
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
Er du interesseret i jobbet?
Tag det næste skridt i din karriere og send din ansøgning og CV til [email protected] i dag eller senest den 20. januar 2025. Vi gennemgår alle ansøgninger og afholder samtaler løbende. Opstart er hurtigst muligt, men venter gerne på den helt rigtige profil.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrik Kolding på 51235568.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir