Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne se en ansøgning fra dig.
Vi søger to dedikerede bioanalytikere med gode faglige kvalifikationer og samarbejdsevner til
1) et barselsvikariat i perioden 1. marts.2025 - 31. marts 2026 med mulighed for forlængelse eller fast stilling.
2) en 1-årig stilling delt mellem drift (2/3) og forskning (1/3), med mulighed for forlængelse eller fast stilling.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter. Stillingerne er på 37 timer og kan på sigt indeholde vagtforpligtigelse.
Om afsnittet
Afsnittet Transplantationsimmunologi er en del af Blodbank og Immunologi på Aarhus Universitetshospital og er inddelt i områderne serologi og immunologisk genetik. Hovedopgaverne i afsnittet består i at foretage udredning forud for transplantation med solide organer og stamceller, immunologisk rejektionsdiagnostik, samt vævstype-analyser på patienter med mistænkt HLA-associeret sygdomme f.eks. cøliaki. Desuden varetager afsnittet stamcelledonorforløb samt administration af det Danske Stamcelledonor register Vest.
Vi er et højtspecialiseret laboratorium som understøtter patientdiagnostik og behandling i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger. Vi er også i konstant udvikling med ønske om at forblive førende inden for vores speciale og er derfor i tæt kontakt med producenter ift. udvikling af morgendagens løsninger og har egne forskningsprojekter. Vi er et European Federation for Immunogenetics (EFI) og DANAK akkrediteret laboratorium, hvilket sætter høje krav til kvalitet og standardisering.
I serologi området, udføres der en række cellulære analyser mhp. at klarlægge hvorvidt en patient har donorspecifikke antistoffer.
Primære arbejdsopgaver vil inkludere:
Forskningsopgaver relaterer sig bl.a. til etablering og validering af en "multiomics" platform til brug i udredning af patienter med mistænkt genetisk betinget immundefekt. Denne arbejdsfunktion går på tværs af afsnit.
Der er ca. 20 bioanalytikere med hel- eller delvis funktion i Transplantationsimmunologi. Derudover er der tilknyttet en række akademikere og læger. Der vil for ikke indgå direkte patientkontakt.
Vi ønsker en kollega, som
Afdelingen tilbyder et job med
Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi. Afdelingen har ca. 170 ansatte, heraf ca. 80 bioanalytikere. Læs mere om Blodbank og Immunologi.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation. Tjenestesteder hos Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital vil være Palle Juul-Jensens Boulevard 99 og Olof Palmes Allé 38, 8200 Aarhus N.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse på mail til Afsnitsleder Nicklas Heine Staunstrup eller på tlf. 2125 4338.
Har du lyst, og kan du indfri ovennævnte, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelsesforhold. Ansøgningen fremsendes elektronisk via nedenstående link.
Ansøgningsfrist d. 9. februar 2025. Der vil blive gennemført ansættelsessamtaler i uge 8.
Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingerne, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir