1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital: Læger til introduktionsstillinger i Anæstesiologi

Fuldtid

Permanent

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881030
|
Indrykket for 12 dage siden
Ved Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital er der tre 1-årige Introduktionsstillinger ledige til besættelse hhv. pr. 1. august, 1. oktober og 1. december 2025

Til hver stilling søger vi en dynamisk læge:

  • der er god til kommunikation og samarbejde
  • der kan lide at arbejde tværfagligt
  • der har håndelag og flair for akut arbejde med mange bolde i luften samtidig med, at der er styr på detaljerne omkring den enkelte patient
Afdelingen følger uddannelsesprogrammet fra Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM). Der kan læses mere om Porteføljen og Målbeskrivelsen på selskabets hjemmeside www.dasaim.dk.

Du vil få formaliseret oplæring i 8 uger, hvor du ikke går i vagt. Efter endt oplæring indgår du i forvagtslaget med selvstændig funktion i dagtid og ca. 3-5 aften/nattevagter pr. måned.

Vagtberedskabet på Anæstesiologisk Afdeling består af en reservelæge samt tre speciallæger (eller 1. reservelæger) i tilstedeværelsesvagt, heraf en speciallæge fast tilknyttet operationsgangen.

Vi tilbyder:

  • en struktureret indføring i specialet i en aktiv afdeling med varierede arbejdsopgaver
  • et højt fagligt niveau
  • et godt uddannelsesmiljø med daglig fokus på supervision og uddannelse
Uddannelse har høj prioritet, hvilket også afspejles i, at afdelingen i 2020 fik DASAIM’s uddannelsespris. Vi har et stærkt sammenhold mellem vores uddannelseslæger på alle niveauer, og kan særligt fremhæve en stærk feedbackkultur på tværs af fag og niveau, samt en velfungerende buddy-ordning for alle reservelæger.

Under introduktionsuddannelsen er der sideløbende mulighed for administrative opgaver efter ønske.
Afdelingen har et stort og aktivt forskningsmiljø med et professorat og flere igangværende Ph.d.- forløb.

Anæstesiologisk Afdeling inkluderer udover anæstesiafsnittet bl.a. et perioperativt afsnit (opvågning), intensivterapiafsnit og smerteambulatorium. Som introduktionslæge vil du hovedsagelig være tilknyttet anæstesiafsnittet. Vi yder årligt ca. 11.500 anæstesier primært til elektiv og akut abdominal- og ortopædkirurgi, men også til videnscenter for sårheling, dermatologisk afdeling, ECT-behandling og DC- konverteringer. Anæstesiafsnittet på Bispebjerg indgår i et tæt samarbejde med akutmodtagelsen i forbindelse med modtagelse af traumepatienter og medicinsk akutte patienter.

Du kan læse mere om vores afdeling på www.bispebjerghospital.dk https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx



Fristen for ansøgning er søndag d. 20. april kl. 23.59.
Ansættelsessamtaler afvikles d. 19. maj 2024 Kl. 9.00-12.00


Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig overlæge Karin Graeser, mobil 2974 6957 eller e-mail: [email protected]

Uddannelseskoordinerende afdelingslæge Tobias Wulff, mobil 2670 2460 eller e-mail [email protected]

Introlæge Trine Eskesen, mobil 4068 8372 eller e-mail [email protected]

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL, indgået mellem YL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.



Din ansøgning:

CV skal opbygges efter de syv lægeroller og stillingerne skal søges elektronisk - ikke pr. mail.

Motiveret ansøgning max 1 side, halvanden linjeafstand.

Husk at angive stillingsnummer:

Opstart pr. 1. august 2025 stillingsnummer 1309610-84-i-05

Opstart pr. 1. oktober 2025 stillingsnummer 1309610-84-i-01

Opstart 1. december 2025 stillingsnummer 1309610-84-i-06

I den motiverede ansøgning lægger vi vægt på, at du forholder dig aktivt til den stilling du søger, herunder hvorfor du synes, at en introduktionsstilling i anæstesi er særlig spændende. Vi ansætter læger med forskellige erfaringsgrundlag, men lægger vægt på ansøgere målrettet specialet.



Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Det er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Læge
København
Læge
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Rigshospitalet

    En yngre forsker søges til projekt om Klinefelter syndrom på Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 9, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Strandboulevarden 47A, 2100 København, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job