Ønsker du at blive en del af et effektivt og dynamisk team, hvor to dage ikke er ens?
Så har vi jobbet til dig.
Som blandemesterassistent vil du, i tæt samarbejde med både blandemesteren og laboranten, assistere med at blande færdigbeton på vores anlæg i Lystrup ved Aarhus. I dette samarbejde kommer du til at bidrage til den daglige drift af værket.
Dine arbejdsopgaver spænder vidt og du skal ikke være bleg for at tage fat.
Dine opgaver
Du kommer til at beskæftige dig med ordremodtagelse, som foregår direkte over telefonen med kunden.
Derudover bliver disponering og kørselsplanlægningen af vores betonkanoner i afdelingen en del af hverdagen, hvor du er med til at koordinere og planlægge kørslen i samarbejde med vores øvrige naboafdelinger i området.
Dine opgaver derudover vil bl.a. være:
- blanding af beton på et topmoderne og automatiseret betonværk
- hjælpe til øvrig reparation og vedligeholdelse af værk og maskiner i samarbejde med teamet
- i perioder forventes det desuden, at du giver en hånd med i den daglige rengøring efter produktionen.
Du får et job med udfordringer og gode muligheder for såvel faglig som personlig udvikling, hvor du får indflydelse på din egen arbejdsdag.
Du modtager selvfølgelig en grundig oplæring i dine arbejdsopgaver, så det er ikke et krav, at du tidligere har arbejdet med blanding af beton.
Til gengæld forestiller vi os, at du evner at arbejde systematisk, har kendskab til computerarbejde og kan holde mange bolde i luften.
Som person er du ikke bange for at tage ansvar, du er imødekommende og positiv, og du er kvalitetsbevidst omkring dit arbejde.
Velkommen hos IBF
Du kommer til at indgå i et team med engagerende, professionelle og friske kollegaer.
Hos IBF har vi en flad struktur og en uformel tone, hvor vi vægter det gode humør højt og hvor der er plads til alle.
IBF er beton til Tiden. Og vi håber, at du vil med på holdet.
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning i dag.
Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte HR Konsulent Jacob Bækkegaard på: 7213 4131 eller på mail: [email protected]
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir