Nu kan du blive en del af Tivolis stærke team af dygtige og dedikerede automatikteknikere og reparatører, som dagligt varetager alle opgaver forbundet med fejlfinding, reparation og vedligehold af havens forlystelser.
Forlystelsesdrift er kendt for at levere produkter og løsninger af høj kvalitet, hvilket forudsætter, at du også er systematisk og kvalitetsbevidst anlagt. Er du samtidig hjælpsom, omstillingsparat og trives du i tværfagligt samarbejde, så har du mulighed for at skabe uforglemmelige øjeblikke sammen med os.
Dine primære opgaver og ansvarsområder
Når vagttelefonen ringer, går du engageret til opgaven, for at give dine kolleger og Tivolis gæster den bedste oplevelse.
Opgaverne spænder bredt, fra el-tekniske installationer på forlystelserne, lysanlæg og netværk til ventilation og candyflossmaskiner, så dine kompetencer som teknisk schweizerkniv er til stor gavn for hele Haven.
Vi stoler trygt på, at din kvalitetssans og detaljefokus bærer os i mål med et fortsat højt niveau for Tivolis atmosfære.
Arbejdstider og vilkår
Der er fuld gang i Tivoli året rundt, både i og uden for sæsonerne.
I Tivoli’s sæsoner fordeler dagvagterne sig på alle ugens dage i tidsrummet 7:00 til 15:00/15:30, og aftenvagter fra 14:00 til mellem 22:00 og 24:00. Aftenvagter er omfattet af diverse løntillæg efter gældende overenskomst. Der forekommer dog ikke nattevagter.
Udenfor Tivoli´s sæsoner indgår du som kollega til det øvrige hold indenfor forlystelsesvedligehold mandag – fredag i tidsrummet 7:00 til 15:30.
Vi tager naturligvis højde for ønsker til fri, ferie m.m., så vagtplanen går op, og alle er glade!
Ansættelsen er omfattet af Industriens Overenskomst.
Vi forestiller os, at du;
Til gengæld tilbyder vi;
Er du vores nye automatiktekniker?
Vi inviterer løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV via linket.
Tiltrædelse snarest muligt.
Hos os er dine evner og engagement det vigtigste, derfor opfordrer vi til, at du søger stillingen uanset dit efternavn, køn og alder – i Tivoli er vi nemlig alle lige vigtige i forhold til at få gyngerne og karrusellerne til at svinge sammen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir