Bliv bogholder/administrationsmedarbejder hos Midtjyske Jernbaner og vær med til at få vores hverdag til at glideHos Midtjyske Jernbaner går det stærkt i øjeblikket, og vi er godt i gang med forberedelserne til, at vi som de første togoperatører i Danmark sætter batteritog i drift i 2025. Samtidigt står vi over for et generationsskifte i vores administration, og vi søger derfor en alsidig og dygtig bogholder/administrationsmedarbejder.
Er du helt pjattet med tal, struktur og administration, og vil du gerne gøre en forskel, så læs endelig videre.
Om jobbetSom bogholder/administrationsmedarbejder kommer du til at spille en vigtig rolle i at få vores fælles hverdag i Midtjyske Jernbaner-huset til at "glide". Dine opgaver vil primært bestå af bogføring, lønadministration, debitor- og kreditorhåndtering samt generelle administrationsopgaver.
Opgaverne omfatter desuden:
- indberetninger til Danmarks Statistik, Trafikstyrelsen, KL, m.fl.
- support af vores administration, herunder telefonpasning
- praktiske opgaver ifm. møde- og arrangementsafvikling m.v.
- diverse ad hoc-opgaver.
Du vil være tilknyttet vores administration, som har til huse i den gamle stationsbygning på Lemvig Station, Banegårdsvej 2, Lemvig.
Om dig – krav og forventningerSom person er du struktureret, ansvarsbevidst og serviceminded. Du har lyst til og trives med afvekslende opgaver, og du er god til at arbejde selvstændigt, men nyder også at samarbejde med dine dygtige kollegaer.
Du er uddannet inden for bogholderi og/eller administration og kommer fra en rolle som bogholder, regnskabsmedarbejder, økonomimedarbejder el.lign.
Du skal som minimum:
- have en relevant uddannelse og erfaring inden for bogholderi og/eller administration
- have erfaring med økonomisystemet BusinessCentral
- være en erfaren bruger af Office-pakken, især Excel
- være vedholdende og have en positiv tilgang til opgaverne
- forstå, tale og skrive dansk
- være fortrolig med brugen af IT.
Vi sikrer, at du bliver "klædt på", så du kan løse de mange forskelligartede opgaver.
Vi tilbyder Vi tilbyder en spændende og struktureret hverdag i en virksomhed med fokus på udvikling, både den forretningsmæssige og den personlige.
Derudover byder vi på:
- gode ansættelsesvilkår med løn og pensionsordning efter overenskomst mellem KL og HK
- fast ansættelse på 37 timer pr. uge
- sundhedsordning
- attraktive og velordnede arbejdsforhold samt engagerede kolleger
- personaleforening og medarbejderarrangementer.
AnsøgningLyder jobbet som bogholder/administrationsmedarbejder som lige noget for dig, så send din ansøgning inkl. CV og uddannelsesbeviser pr. mail til
[email protected] hurtigst muligt og senest tirsdag den 24. september 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Martha Vrist på
[email protected] eller via mobil 21 67 55 08.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse vil ske hurtigst muligt. Vi venter dog gerne på den rette medarbejder.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, religion og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Om Midtjyske JernbanerHos Midtjyske Jernbaner er vi midt i en spændende udviklingsproces. Siden 2020 er driften tredoblet, og i 2025 bliver vores nuværende dieseltog udskiftet med helt nye batteridrevne tog. Batteritogene, der er et væsentligt omdrejningspunkt i vores bæredygtighedsstrategi, bliver de første af slagsen i Danmark.
Selvom vi har haft vokseværk og nu beskæftiger flere end 80 medarbejdere, er vi stadig et mindre jernbaneselskab med en flad organisationsstruktur, og der er ikke langt fra idé til handling.
Vi lægger meget vægt på, at vi har et godt arbejdsmiljø med gensidig respekt, nærvær og høj trivsel, og du vil møde dygtige og engagerede kolleger, som trives med frihed under ansvar.
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside, www.mjba.dk.