Brænder du for at omsætte kreative idéer til effektive marketingindsatser? Vil du spille en central rolle i MENYs spændende udvikling og gøre en reel forskel for vores købmænd og kunder? Så er du måske vores nye Marketingprojektleder.
Velkommen til MENY
Hos MENY er vi mere end blot et supermarked – vi er et MADmarked med høje ambitioner. Med et bredt sortiment og dedikerede MADarbejdere skaber vi unikke kundeoplevelser hver dag. Vi er altid på forkant med vores kunders behov, og vi ser muligheder frem for begrænsninger. Hos os får du friheden til at tænke stort og tage ejerskab over projekter, der virkelig betyder noget.
Stillingen er blevet ledig, fordi en af vores dygtige kolleger er rykket videre til en ny, spændende rolle internt i organisationen. Det giver nu en fantastisk mulighed for dig, der har lyst til at bringe dine idéer og energi i spil og være med til at drive vores marketingindsatser fremad.
Din rolle
Som Marketingprojektleder vil du få ansvaret for at drive og eksekvere MENYs profil- og taktiske indsatser. Du får selvstændigt ansvar for at udvikle, eksekvere og evaluere spændende aktiviteter, herunder samarbejde med reklamebureau og mediebureau. Du arbejder tæt sammen med teamet og kolleger på tværs af organisationen og får mulighed for at bringe dine idéer til live.
Dine nøgleopgaver:
• Drive profil- og taktiske indsatser, der understøtter MENYs høje faglighed, brede sortiment og convenience-fokus.
• Drive større taktiske kampagner, som eksekveres på tværs af platforme og kanaler.
• Sikre konsistens i MENYs kommunikation på tværs af kanaler.
• Evaluere og optimere marketingprojekter løbende for at sikre høj kvalitet og effekt.
• Tæt samarbejde med marketingkolleger og andre interessenter på tværs af organisationen.
• Bureausamarbejde.
• Budgetansvar for egne projekter og sikre opnåelse af KPI’er.
Hvem er du?
• Du har en relevant uddannelse, fx Cand.merc. i marketing/afsætning eller tilsvarende.
• Du har mindst 3-5 års erfaring med projektledelse inden for marketing.
• Du har erfaring med både offline og online medier og ved, hvordan de kan spille sammen for at styrke kampagnens effektivitet.
• Du har et stærkt digitalt mindset og erfaring med at optimere indhold på mediernes præmisser.
• Du arbejder struktureret og selvstændigt og har et skarpt øje for detaljen.
• Du er proaktiv, samarbejdsorienteret og god til at få interessenter med på dine projekter.
Hvad kan du forvente af os?
Hos MENY får du:
• Ansvar og ejerskab: Muligheden for at drive spændende marketingprojekter, der skaber værdi for vores kunder og købmænd.
• Faglig udvikling: En arbejdsplads med fokus på kreativitet, kvalitet og samarbejde, hvor dine idéer kan gøre en forskel.
• Et engageret team: En del af et dedikeret marketingteam, der arbejder tæt sammen for at nå fælles mål.
• Attraktive vilkår: En lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaring.
Er du klar til at blive en del af MENY?
Hvis du er klar til at tage udfordringen op, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via linket her på siden. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte marketingchef Rikke Bangild på telefon 3032 1259.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir