Vil du være...
- Den første social- og sundhedsassistent, som patienten møder i en akut krise?
- Med til at gøre en afgørende forskel på kort tid for patientens videre forløb?
- En del af et stærkt team med høj faglighed og tæt tværfagligt samarbejde?
Så læs videre! Velkommen inden for hos Akutmodtagelsen Du bliver en del af en stabil og erfaren personalegruppe. Vi værner om hinanden og sætter respekt i højsædet – både i vores tilgang til patienterne og i samarbejdet med kollegaer. Vi er gode til at reflektere over vores daglige arbejde, og er altid åbne for at gøre tingene på en ny og smartere måde.
"Der er ikke to dage, der er ens. Vi møder patienter i alle aldre og fra alle samfundslag. Her får jeg mulighed for at hjælpe dem godt på vej. Dette udfordrer og udvikler mig både fagligt og personligt.” - Din kommende kollega i Akutmodtagelsen
Akutmodtagelsen er en del af vores akutsøjle, som også omfatter to intensive modtageafsnit. Vi modtager patienter døgnet rundt, både voksne med akutte psykiatriske problemstillinger og børn og unge (0-17 år) – vi er nemlig de eneste i Region Hovedstadens Psykiatri med denne specialfunktion.
Dine kommende arbejdsopgaver Sammen med dine kolleger får du en vigtig rolle i at byde patienter velkommen til psykiatrien på en tryg og professionel måde.
Du vil blandt andet: - Modtage, undersøge, triagere og prioritere patienterne samt vurdere deres videre forløb
- Være kontaktperson for indlagte patienter og følge op på deres behandlingsplaner
- Afdække patienternes behov for videre behandling
- Håndtere telefoniske henvendelser fra patienter, pårørende og samarbejdspartnere
Vi modtager i gennemsnit 25 henvendelser om dagen, og cirka en fjerdedel af vores patienter bliver indlagt i 2-3 dage.
Hos os får du… - En god start på dit nye job! - Du får en grundig introduktion og oplæring tilpasset dine behov. Vi tildeler dig en mentor, der følger dig tæt i din første tid.
- Indflydelse på egen vagtplan. Vi vægter det højt at vores medarbejdere har indflydelse på egen vagtplan. Vi har ønsketid, og vi forsøger at hjælpe til med at få dit arbejdsliv og privatliv til at gå op i en højere enhed.
- Rig mulighed for løbende udvikling! - Du får mulighed for at udvikle egne kompetencer og fylde nye redskaber i din værktøjskasse. Du får adgang til kurser, bl.a. i konflikthåndtering, og mulighed for at udvikle dig som fx praktikvejleder eller forebyggelsesinstruktør.
- Løbende sparring! - Ingen faglige udfordringer er for store eller for små, vores drøftelser udvikler og udfordrer os fagligt.
Hvem er du? Du er social-og sundhedsassistent, og du går til dine patienter med høj faglighed og grundighed. Vi prioriterer erfaring fra psykiatrisk regi, og det er en fordel, hvis du også har viden om somatiske sygdomme.
Vi ser gerne, at du:
- Trives i en uforudsigelig hverdag, hvor tempoet kan skifte hurtigt. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer eller, hvor komplekse deres patientforløb er.
- Er god til at skabe relationer – både med patienter og kollegaer. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Ydermere får du et tæt samarbejde med lægegruppen.
- Er nysgerrig og motiveret for at dygtiggøre dig. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis. Hos os bliver du skarp til at spotte og observere alle psykiske symptomer på kort tid.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse er efter gældende overenskomst. Der er tale om en fast stilling på 37 timer, med besættelse pr. 1. juni 2025 eller efter aftale.
Hvordan bliver du vores nye kollega? Søg via linket her på siden
senest d. 31. marts 2025. Du bedes uploade CV sammen med din ansøgning. Samtalerne afholdes løbende
Ønsker du at vide mere om stillingen, så ring til oversygeplejerske Trine Falther 61618236 eller assisterende afsnitsleder Karina Frederiksen 38640686 – for at få en snak eller blive invitereret på kaffe, hvis du har lyst til at se afdelingen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores
hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på
Job i Psykiatrien.