1. Alle Job
  2. Industri
  3. Aarhus
UDLØBET

Fødevarer og Produktion

Bliv en del af Danmarks førende pilotanlæg for test af ingredienser i foder og fødevarer

Fuldtid

Permanent

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2651103
|
Indrykket for 114 dage siden

Teknologisk Institut i Skejby søger dig, der har lyst til at arbejde med praktiske forsøg og mindre produktioner med fokus på processering af foderprodukter fx pelletering. Kvalitet, præcision og stabilitet er vigtigt, når vi hjælper vores kunder med test af ingredienser og udvikling af nye produkter, samt lønproduktioner inden for både foder og fødevarer.  

En dynamisk hverdag med fokus på innovation
Du vil i den første tid have din dagligdag i vores afdeling i Sdr. Stenderup, nær Kolding, og vil til dagligt indgå i et mindre team af medarbejdere, der servicerer mange små, mellemstore og store danske og internationale virksomheder med produktionsopgaver og forsøg af forskellig karakter inden for foder og fødevarer. Pilotanlægget har ambitioner om at være førende i Danmark inden for den plantebaserede værdikæde fra jord til bord, herunder pelletering og ekstrudering. 

Du får en alsidig hverdag, hvor du forbereder og gennemfører tests og mindre produktioner, både selvstændigt og sammen med kollegaer og kunder. Du bliver en del af hele processen, hvor dine primære arbejdsopgaver vil indebære:  

  • Deltagelse i den daglige planlægning, forberedelse af tests og produktioner på ekstruderings- og pelleteringsanlæg, herunder opstilling, rengøring og vedligehold af udstyr
  • Indkøb af råvarer og evt. forarbejdning ved tørring, afskalning, formaling og sigtning
  • Udarbejdelse af opgavebeskrivelser, forsøgsplaner, recepter og forsøgsrapporter
  • Kundekontakt i forhold til problemløsning, analysevalg og formidling af analyseresultater
  • Bidrag til vedligehold af registreringer i forhold til myndigheder og godkendelser

Du hører til i Skejby ved Aarhus, men din dagligdag vil de første måneder være i Sdr. Stenderup nær Kolding indtil centeret flytter til Skejby, forventeligt i løbet af efteråret 2024.

I forbindelse med udførelsen af forsøg og opgaver, kan der til tider være varierende mødetider, dog inden for almindelig arbejdstid.
Du vil opleve en varieret arbejdsuge i en travl afdeling, hvor mulighederne for faglig og personlig udvikling er gode.


Praktisk anlagt tekniker med interesse for produktion
Du brænder for at arbejde med procesudstyr, produktion og procesudvikling, og du trives med en blanding af fagligt udfordrende og mere rutineprægede opgaver. Du er teoretisk velfunderet, omhyggelig og struktureret i dit arbejde, da vi stiller høje krav til struktur, metode, præcision og dokumentation i det, vi foretager os.

Som person er du arbejdsom, tålmodig, samarbejdsvillig, positiv, og trives med en varieret hverdag, hvor planlægningshorisonten kan være kort. Du er initiativrig og nyder at have en arbejdsdag med fysisk aktivitet. Du har, eller er indstillet på at tage, truckcertifikat, og du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.   

Du har sandsynligvis en uddannelse som laborant, procesteknolog, fødevareteknolog, procesoperatør eller lignende, og derudover er det en fordel, hvis du har praktisk erfaring fra produktions- eller forsøgsarbejde. Er du nyuddannet og har masser af gå-på-mod, er du også meget velkommen til at søge. 
 
Du bliver en del af Teknologisk Institut
Pilotanlægget er en del af centeret Fødevareteknologi, hvor 30 højtspecialiserede kolleger i Aarhus servicerer fødevare- og foderbranchen gennem udviklingsprojekter og kommercielle services. Centret er en del af divisionen ”Fødevarer og Produktion” på Teknologisk Institut, der arbejder bredt inden for landbrug, fødevarer og biomasseteknologi. 
 
Kontakt  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Anne Louise Dannesboe Nielsen på tlf. 7220 2455 i ugerne 27, 28, 32, 33 og sektionsleder Michael Erlang-Nielsen på tlf. 72201479 i uge 30 og 31.
 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest muligt og senest 19. august 2024. Vi behandler løbende indkomne ansøgninger. Start hurtigst muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tekniker
Aarhus
Tekniker
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aarhus
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Kredsløb

    Tekniker til Fjernvarmen

    Fuldtid

    Bautavej 11, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Hovmarken 21, 8520 Lystrup, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Sonnesgade 21, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Kongsvang Alle 29, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Tilst Skolevej 38, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 30 dage siden

Søg efter andre job