1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Roskilde

Region Sjælland

Bliv en del af et ambitiøst team – syv nyoprettede stillinger inden for udbud og forhandling

Fuldtid

Permanent

4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2866558
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være med til at forme fremtidens indkøb i Region Sjælland?

Koncern Indkøb i Region Sjælland er i gang med en spændende udvikling.Vi opnormerer og sætter nye initiativer i gang for at styrke vores strategiske indkøb og sikre de bedste aftaler til regionens sygehuse. Derfor søger vi nu to forhandlere, fire udbudskonsulenter og én fagkoordinator, der vil være med til at drive vores nye projekter og bidrage til en endnu mere effektiv og værdiskabende indkøbsorganisation.

Bliv en del af et nyt og ambitiøst team, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på regionens indkøb og arbejde med spændende strategiske aftaler.

I alle stillingerne ser vi gerne følgende personlige egenskaber:

  • Har et godt overblik
  • Arbejder struktureret og er god til at planlægge, tilrettelægge og optimere
  • Bevarer roen i pressede situationer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Kommunikerer og er proaktiv
  • Lytter og afstemmer med sine interessenter
  • Er en fleksibel og hjælpsom holdspiller

Og så skal du have lyst til at udfordre ”plejer”. Både dit eget, branchernes, kollegernes og kundernes ”plejer”, for vi tror på, at der ligger store muligheder for bedre leverandørsamarbejder i at tænke anderledes omkring samarbejdet og rammerne for det.

Læs mere om stillingerne herunder – vi glæder os til at høre fra dig.

FORHANDLER-stillingerne:

Har du et skarpt forhandlingstalent og erfaring med at sikre de bedste aftalepriser på store indkøb? Brænder du for at skabe værdi gennem strategiske indkøbsaftaler? Så er du måske en af de to nye forhandlere, vi søger til Region Sjælland.

Vi opretter to nye stillinger som forhandlere, der skal sikre optimale aftalepriser på en bred vifte af varer og tjenesteydelser til Region Sjællands sygehuse og enheder. Du bliver en nøglespiller og får ansvar for at forhandle store, komplekse aftaler, der skaber værdi for sundhedsvæsenet og vores patienter.

Dine primære opgaver:

  • Forhandle og indgå aftaler med leverandører på strategisk niveau
  • Udarbejde forhandlingsstrategi og -taktik forud for hver forhandling, så forhandlingerne resulterer i samarbejder med størst mulig værdiskabelse for Region Sjælland
  • Analysere markedsforhold og leverandørmuligheder
  • Samarbejde tæt med interne interessenter for at forstå behov og krav

Vi forventer, at du:

  • Trives i forhandlingsrummet med store, tunge, internationale leverandører
  • Har solid erfaring med forhandling af store kontrakter og aftaler, med gode resultater som udfald
  • Har et stærkt kommercielt mind-set og evnen til at tænke strategisk
  • Arbejder struktureret og resultatorienteret
  • Er en dygtig kommunikator og kan skabe stærke relationer til leverandører
  • Har erfaring fra en lignende rolle inden for forhandling
  • Er analytisk stærk og kan udarbejde forhandlingsstrategier ud fra egne analyser af indkøbsdata
  • Med fordel har en sundhedsfaglig baggrund

Vi tilbyder:

  • En spændende og nyoprettet stilling, hvor du kan sætte dit præg fra starten
  • En vigtig rolle i at optimere regionens indkøb og sikre effektive aftaler
  • Mulighed for at forhandle store kontrakter med patientkritiske produkter
  • Samarbejde med mange indkøbsfagligheder
  • En spændende og alsidig arbejdsplads med dygtige kolleger og en uformel omgangstone
  • En fleksibel arbejdsplads med flekstid
  • Løn efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst

Vi ser gerne, at du har en videregående uddannelse eksempelvis som cand.merc.jur, cand.merc., cand.merc.SCM eller lignende, og har arbejdet med kontraktindgåelser, udbud og forhandlinger gennem flere år.

UDBUDSKONSULENT-stillingerne:

Får du energi af at lave aftaler, der giver sygehusene, psykiatrien og socialområdet mulighed for at levere endnu bedre resultater? Har du erfaring med at drive offentlige udbud, eller har du som nyuddannet stor lyst til at lære og blive god til det? Er du klar på at gentænke, hvordan en offentlig kontrakt skal se ud, så den er udtryk for professionelt indkøb?

Vi opretter fire nye udbudskonsulentstillinger, som kommer til at indgå i en sektion af medarbejdere, som arbejder med kontraktindgåelser i form af udbud, tilbudsindhentninger og forhandlinger inden for forbrugsvarer, tjenesteydelser, medicoteknisk og teknisk udstyr. Den fjerde ledige stilling som udbudskonsulent skal arbejde med udbud af IT- systemanskaffelser.

Dine primære opgaver:

  • Udarbejde kontraktdæknings- og udbudsstrategier for at sikre de mest fordelagtige betingelser
  • Planlægge indkøbs- og udbudsprojekter bl.a. på baggrund af analyserede markedsforhold og leverandørmuligheder
  • Udarbejde tidsplaner og sikre involvering af relevante interessenter og brugere
  • Udarbejde kravsspecifikationer, kontrakter og udbudsbetingelser bl.a. på baggrund af interne behov og krav
  • Forhandle og indgå aftaler med leverandører på strategisk niveau
  • Sikre implementering af nye kontrakter i Region Sjælland
  • Medvirke som projektdeltager i tværregionale udbudsprocesser
  • Bidrage til faglig sparring og erfaringsudvikling og sikre et højt fagligt niveau

Vi ser gerne, at vores kommende kolleger helt eller delvist har nedenstående erfaringer eller kompetencer. Det er dog ikke en primær forudsætning for at komme i betragtning, hvis man har det rigtige engagement og en positiv indstilling:

  • Erfaring med projektledelse, herunder at planlægge og gennemførelse af offentlige udbuds- og indkøbsprocesser
  • Besidder basisviden om udbudsret og udbudsprocesser og har erfaring med professionelt indkøb og leverandørhåndtering
  • Har erfaring med brugerinddragelse og styregruppehåndtering
  • Er skriftligt særdeles stærk og kan formulere tekster klart og tydeligt, eksempelvis udbudsmaterialer, præsentationer m.v.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med stor spændvidde
  • Udbudskonsulentstillinger til den fulde udbudsproces fra strategi til implementering.
  • En spændende kundegruppe, som primært består af regionens sygehuse/hospitaler
  • At indgå i arbejdet med kategorioptimering og -udvikling
  • At være en del af en afdeling, hvor vi er gode til at sparre og samarbejde med hinanden
  • En fleksibel arbejdsplads med flekstid
  • Løn efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst

Vi ser gerne, at du har en baggrund som cand.merc.jur, cand.jur. eller lignende., eller har arbejdet med kontraktindgåelser, udbud m.v.

Nyuddannede vil også kunne komme i betragtning, hvis du er klar på en stejl læringskurve.

UDBUDSKONSULENT-FAGKOORDINATOR-stillingen:

Kan du lide at inspirere kolleger til at søge nye faglige højder? Trives du i blandingen af at have egne kontraktindgåelser og udbud, samtidig med at du rådgiver dine kolleger i deres opgaveportefølje? Er det en naturlighed for dig løbende at optimere processer og arbejdsgange, så vi hele tiden bliver en lille smule bedre?

Vi søger en fagkoordinator, der kan bistå sektionschefen i at sikre, at sektionens opgaveløsning hele tiden er udtryk for professionelt indkøb.

Fagkoordinatorens opgave og ansvar er derfor at koordinere, udvikle, formidle og præge et fagligt højt niveau i opgavevaretagelsen.

Koordinatoren skal endvidere udvise en helhedsforståelse på tværs af faglige samt organisatoriske niveauer og politiske prioriteringer. Koordinatoren skal være fagligt bindeled mellem både medarbejdere, øvrige fagkoordinatorer og den respektive sektionschef.

Derudover skal fagkoordinatoren medvirke til, at Koncern Indkøb konstant har fokus på at udvikle sig til at være en professionel indkøbsorganisation med professionelle medarbejdere. Fagkoordinatorerne har en vigtig rolle i at bidrage til, at sektionen og Koncern Indkøb samlet set løbende optimerer og forbedrer os.

At drive egne udbudsprocesser og kontraktindgåelser udgør en stor del af jobbet. Alle relevante oplysninger om de forhold, der vedrører denne del af jobbet, kan du læse om i beskrivelsen af udbudskonsulentstillingerne ovenfor.

Vi ser gerne, at du har nedenstående erfaringer eller kompetencer:

  • Naturligt tager ansvar og initiativ til optimering og professionalisering af processer, arbejdsgange og produkter
  • Trives med at sætte faglig retning for og udvikle kolleger
  • Har et stærkt helhedsblik, herunder for rettidig koordinering med interessenter
  • Erfaring med projektledelse, herunder at planlægge og gennemføre offentlige udbuds- og indkøbsprocesser
  • Besidder basisviden om udbudsret og udbudsprocesser og har erfaring med professionelt indkøb og leverandørhåndtering
  • Har erfaring med brugerinddragelse og styregruppehåndtering
  • Er skriftligt særdeles stærk og kan formulere tekster klart og tydeligt, eksempelvis udbudsmaterialer, præsentationer m.v.

Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med stor spændvidde
  • Store muligheder for at præge fremtidens indkøb på sundhedsområdet
  • Tæt samarbejde med kolleger i indkøbsafdelingerne de fire andre regioner
  • Udbudskonsulentstillinger til den fulde udbudsproces fra strategi til implementering
  • En spændende kundegruppe, som primært består af regionens sygehuse/hospitaler
  • At indgå i arbejdet med kategorioptimering og -udvikling
  • At være en del af en afdeling, hvor vi er gode til at sparre og samarbejde med hinanden.
  • En fleksibel arbejdsplads med flekstid

Løn efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst.

Der er ikke personaleansvar i stillingen.

Vi ser gerne, at du har en baggrund som cand.merc.jur, cand.jur. eller lignende, og at du har arbejdet med kontraktindgåelser, udbud m.v. gennem flere år.


Om Koncern Indkøb

I Koncern Indkøb er vi ca. 60 medarbejdere, som samlet varetager de væsentligste indkøbsfunktioner i regionen, herunder udarbejdelse af kategoristrategier, forbrugsanalyser, udbud, fællesregionale udbud, beredskabslagre og operationelt indkøb. Vi dækker et forbrug på mere end 6 mia. kr. årligt. Vi har et tæt samarbejde med koncernindkøbsafdelingerne i de fire andre regioner.

De strategiske retningslinjer for Koncern Indkøbs arbejde finder du i Region Sjællands indkøbspolitik og i Regionernes indkøbsstrategi

Vi bor i et lyst og moderne, åbent kontormiljø, der blot ligger et stenkast fra Roskilde Station. Du vil opleve god sparring med dine kollegaer, både uformelt og systematisk. Vi vægter faglighed højt, men også et godt kollegaskab, hvor der er plads til grin. Vi lægger alle vægt på at have et tæt og uformelt samarbejde, hvor vi bistår hinanden på tværs af sektionerne.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og muligheden for hjemmearbejde. Der er ledelsesmæssig respekt for god balance mellem privatliv og job.

Koncern Indkøb er en del af Koncern Økonomi. Koncern Økonomi er et tværgående center i Region Sjælland. Centeret ledes af en chefgruppe bestående af direktør og enhedschefer og hovedopgaverne er styring af regionens budget, indkøb og udbud, regnskab og betalingsprocesser for mere end 23 mia. kr., ansvar for regionens økonomi- og indkøbssystem, forretningscontrolling over for regionens virksomhedsområder og tværgående centre, styring af driftsaftalemodel med sygehuse samt en lang række analytiske opgaver. Vi er i alt 110 medarbejdere i Koncern Økonomi.


Interesseret?

Lyder stillingerne som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via linket.

Du bedes anføre i din ansøgning, hvilken eller hvilke af stillingerne, du er interesseret i.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte fungerende Funktionschef for Kontrakter og Forhandling Michele Sandersen 23 20 19 07 eller Funktionschef for Kontrakter og Bæredygtighed Jesper Schwartzbach 93 56 60 51.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er tirsdag den 25. marts 2025.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forhandler
Sjælland
Forhandler
Roskilde
Kontor og administration
Sjælland
Kontor og administration
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Power People Midtsjælland ApS

    Lønbogholder med kreditor- og controlleropgaver søges til kunde i Glostrup

    Fuldtid

    Rabalderstræde 7, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Havsteensvej 4, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job