Er du PARAT til at hjælpe os med at øge og fastholde fokus på GDPR og informationssikkerhed, mens vores GDPR-jurist holder barsel? Hos FlexDanmark får du chancen for at blive en del af et stærkt team, der har ansvaret for compliance, informationssikkerhed, kontrakter samt meget mere.
Om jobbet
I denne stilling vil dine primære opgaver dreje sig om informationssikkerhed og GDPR. Du vil blandt andet komme til at arbejde med:
- Igangsættelse og understøttelse af GDPR-aktiviteter
- Uddannelse af kollegaer i GDPR og informationssikkerhed
- Håndtering af sikkerhedsbrud og indberetninger til Datatilsynet
- Juridisk sparring til FlexDanmarks afdelinger og ejere vedrørende informationssikkerhed og GDPR
- Samarbejde med FlexDanmarks DPO og ejere
- Garanti for overholdelse af GDPR-reguleringen
- Overblik over GDPR-kontroller
- Anskaffelse af IT-systemer
- Risikovurderinger i samarbejde med kolleger fra de enkelte afdelinger
- FlexDanmarks data- og underdatabehandleraftaler
Vi arbejder ud fra vores fælles værdier: Problemløsende, Aktiv, Resultatskabende, Ansvarlig, og Tillidsfuld tilgang. Disse værdier binder os sammen og danner grundlaget for vores adfærd og aktiviteter.
Om dig
Vi søger en kollega, der:
- Kan formidle juridiske budskaber enkelt og forståeligt
- Arbejder struktureret og er god til at planlægge
- Kan samarbejde med ikke-juridiske profiler
- Er proaktiv i sin arbejdsmetode
- Arbejder selvstændigt og kan tage ansvar i forhold til GDPR-området
- Har indsigt i Datatilsynets praksis og krav
- Besidder en relevant juridisk uddannelse eller anden erfaring indenfor GDPR
Hos os får du
En selvstændig stilling i en moderne og proaktiv organisation, som udfolder sig i skønne lokaler og omgivelser centralt beliggende i Aalborg. Du får omkring 40 kolleger i et solidt fællesskab med en aktiv personaleforening og mangeartede sociale aktiviteter. Vi tilbyder gode kantineforhold med frivillig madordning og kaffe-, the- og frugtordning. Vi har røgfri arbejdstid. Vi matcher dine kvalifikationer gennem løn, pension og arbejdsforhold i henhold til overenskomsten på det kommunale område.
Skal det være dig?
Hvis du er klar til at træde ind i denne udfordrende og spændende rolle hos FlexDanmark, så hold dig ikke tilbage!
Send din ansøgning og CV via jobsøgningsfunktionen på vores hjemmeside senest d.
23. marts 2025
.
For mere information om stillingen, kontakt funktionsleder, Helle Glerup Henriksen på telefon 6160 2663 eller mail
[email protected].
Vil du vide mere om FlexDanmark, se vores fælles ledelsesgrundlag og din måske kommende leder, Helle Glerup Henriksens personlige ledelsesgrundlag, finder du det på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk.
Om FlexDanmark
FlexDanmark er ejet af Danmarks fem største trafikselskaber. I samarbejde med trafikselskabernes IT-leverandører og kunder, udvikler og implementerer vi nye services til flextrafik. Flextrafik er trafikselskabernes tilbud om at levere kritisk, individuel personbefordring med kollektiv mobilitet. I flextrafikken starter der i gennemsnit en rejse hvert tredje sekund. Vi håndterer kritisk systemunderstøttelse, systemovervågning og -support af flextrafik-systemerne. Flextrafikken er planlagt fleksibelt efter passagerernes behov.
FlexDanmark har et årligt budget på ca. 65 mio. kr. Vi hjælper vores ejere med at gennemføre flextrafik-kørsel for over 1,5 mia. kr. om året. Vi er en organisation med ca. 40 ansatte, der stræber efter fælles succes med forankring i vores værdier.