Børnehuset Trekløveren søger en dedikeret og hjertevarm pædagogmedhjælper eller pædagogisk assistent til at bidrage til en glad og udviklende hverdag for vores mindste børn i vuggestuen. Vi tror på, at anerkendelse og fællesskab er nøglen til at frigøre hvert barns unikke potentiale. Derfor søger vi en kollega, der brænder for at skabe trygge og inspirerende rammer, hvor børnene blomstrer.
Hos os får du grundig oplæring i vores metoder, som styrker både faglighed og samarbejde. Vores fundament er Marte Meo og samarbejdsmetoden “Ræk mig lige samarbejdet”, hvor alle deltager aktivt i at styrke vores faglighed og gode arbejdsmiljø.
Vi byder dig velkommen
Du bliver taget godt imod med et omfattende introprogram, der sikrer, at du føler dig velkommen og klar til at gøre en forskel fra dag ét.
Hverdagen og arbejdsopgaverne
I hverdagen i Børnehuset Trekløveren vil dine opgaver i høj grad være at gå forrest i skabelsen af en god, tryg og indbydende atmosfære. Du skal, sammen med det øvrige team, støtte børnene i deres sociale kompetencer og sikre, at de trives og udvikles. Din dag vil være fyldt med leg, læring og omsorgsfulde rutiner, som sammen skaber en helstøbt pædagogisk ramme om vores børn.
Du bliver en vigtig spiller på holdet
Lamia og Asma fortæller:
”Vi har et rigtig godt samarbejde i huset og er optaget af at skabe gode omsorgsfulde rammer for vores skønne børn. Vi er hinandens nysgerrige sparringspartnere og vi synes at vores positive stemning mærkes i børnefællesskaberne, - hverdagen sammen med børnene giver bare så god mening. Vi får mange skøre ideer og er ret gode til at lave legende og udviklende læringsmiljøer som også har plads til nye medarbejders ideer og initiativer. Det er bare så skønt at følge børnenes udvikling helt tæt på og se dem blomstre og udvikle sig”
Lidt mere om os:
Om dig:
Er du blevet nysgerrig? Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning til os og en del af vores passioneret team!
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at ringe til dagligleder Anja Obling på tlf. 51587735 eller daginstitutionsleder Stine Matzen Jensen på tlf. 61916825
Du er også velkommen til at komme forbi til en rundvisning
Vi afholder ansættelsessamtaler d. 30/1 2025 og ser frem til at modtage din motiverede ansøgning senest 27/1 2025
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder og mænd uanset alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund til at søge.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir