1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Odense
UDLØBET

Udlændingestyrelsen

Bliv en del af vores team i Personlig Betjening – Udlændingestyrelsens Borgerservice i Odense søger to kontorfunktionærer

Fuldtid

Permanent

Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2833345
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du serviceminded, dygtig til at skabe gode brugeroplevelser og trives i en alsidig hverdag? Så kan du være én af vores nye kolleger i Personlig Betjening i Odense.

Velkommen til Personlig Betjening i Odense

I Udlændingestyrelsens Borgerservice har vi den direkte kontakt med styrelsens brugere, både telefonisk og personligt. Det er primært gennem telefonivejledningen og den personlige betjening i Borgerservice, vi i Udlændingestyrelsen møder vores brugere og sikrer, at de får den bedst mulige vejledning om reglerne på et område, som har stor betydning for samfundet og den enkelte bruger.

Udlændingestyrelsens strategi Mød Verden indgår som en naturlig del af vores arbejde. Du kan læse Mød Verden her.

I Personlig Betjening i Odense er vi tre medarbejdere og én teamkoordinator. Du får derudover ca. 55 engagerede kolleger på Sjælland, i Jylland og på Fyn med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler. Vi er kendetegnet ved at have et stærkt fællesskab og samarbejde på tværs. Vi vægter kommunikation og kompetenceudvikling højt, og vi tror på, at vi udvikler os bedst gennem konstruktiv feedback.

Sådan bliver din nye hverdag

Din primære arbejdsopgave vil være at betjene brugerne i Personlig Betjening, hvor brugerne kan rette personlig henvendelse for blandt andet at få optaget biometri (fingeraftryk og foto) og modtage vejledning.

Du vil også skulle guide brugerne om indholdet og anvendelsen af vores hjemmeside og løse en række praktiske opgaver. Vi vejleder primært ud fra vores hjemmeside nyidanmark.dk, som du kan besøge her: Ny i Danmark.

På sigt vil du derudover skulle betjene vores brugere telefonisk og bistå med forskellige skriftlige sagsbehandlingsopgaver.

Om dig

Du har en relevant baggrund, f.eks. en kontoruddannelse, og har en åben og fleksibel indstilling til dit arbejde, da vores opgaver påvirkes af omverdenen. Når du arbejder hos os, skal du derfor kunne omstille dig og trives med, at opgaverne og løsningerne hurtigt forandrer sig.

Vi forventer også, at du:

  • er arbejdsom og resultatorienteret
  • har en åben og fleksibel indstilling til dine arbejdsfunktioner
  • kan vejlede vores brugere på både dansk og engelsk
  • er kvalitetsbevidst og evner at møde brugerne på en professionel og serviceminded måde, da vi lægger vægt på at være en ”myndighed med venlighed”
  • har gode samarbejdsevner og motiveres af at løfte i flok, da vi er gensidigt afhængige af hinanden for at komme i mål med vores fælles arbejdsopgaver

Udlændingestyrelsens Borgerservice har faste åbningstider. Vi forventer derfor, at du er mødestabil og indstillet på at arbejde inden for faste åbningstider. I takt med at du udvider dine arbejdsopgaver, som ikke nødvendigvis kræver fysisk tilstedeværelse, kan der være mulighed for på sigt at indgå en aftale om hjemmearbejde i en del af arbejdstiden.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte enhedschef Marie Louise Andersen Arenbrandt på telefonnummer 51 83 20 22 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 16. februar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 8.

En mindre del af samtalen kan foregå på engelsk. Der vil være tale om engelsk på almindeligt dagligdags niveau. Der vil også være en skriftlig test i forbindelse med samtalen, hvor vi vil teste dine skriftlige danskkundskaber. Testen tager cirka et kvarter og skal løses uden hjælpemidler.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes som kontorfunktionær i henhold til OAO-S-Fællesoverenskomsten og Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C.

Der er tale om en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen, og stillingen er med tiltrædelse 1. april 2025.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorfunktionær
Syddanmark
Kontorfunktionær
Odense
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Odense

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    US - Næstved

    Bliv en del af vores team i Personlig Betjening – Udlændingestyrelsens Borgerservice i Odense søger to kontorfunktionærer

    Fuldtid

    Dannebrogsgade 3, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Albanigade 28, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Campusvej 55, 5230 Odense M, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job