Har du lyst til at blive en del af et energisk og udviklende arbejdsfællesskab?
På plejehjemmet Klarahus søger vi en administrativ medarbejder, der kan bidrage med både initiativ og struktur i en travl og spændende hverdag. Arbejder du struktureret, har flair for IT, og har du et stærkt kommunikationstalent, så er du måske vores kommende kollega.
Du kommer til at arbejde med en bred opgaveportefølje, og du har fokus på at hjælpe kollegaer, beboere og pårørende med diverse administrative opgaver, og så er du ledelsens vigtigste støtte.
Vi tilbyder en arbejdsplads med dedikerede kolleger og en varieret, udfordrende arbejdsdag på et af Københavns største plejehjem. Hos os bliver du en central spiller, som sikrer at både ledelse og medarbejdere får den nødvendige administrative støtte i gode arbejdsgange. Du møder beboere og pårørende med et smil og et stort servicegen. Endeligt har du også den primære kontakt til Teknisk Service i De Gamles By og de håndværkere, som kommer i huset.
Opgaveporteføljen vil blandt andet indeholde
Vi søger en administrativ medarbejder med følgende faglige og personlige kompetencer
For at vi kan lykkes sammen, er det vigtigt, at du er udadvendt, proaktiv og god til at skabe relationer. Samtidig er det essentielt, at du kan arbejde selvstændigt og håndtere flere opgaver samtidig. Evnen til at navigere i en kompleks organisation vil være en stor fordel.
Grønne omgivelser og godt arbejdsmiljø i hjertet af Nørrebro
I De Gamles By i hjertet af Nørrebro ligger det kommunale plejehjem Klarahus. Her er 111 lejligheder fordelt på to huse; hver med tre afdelinger, og eget produktionskøkken, som laver ernæringsrigtig, velsmagende og økologisk mad. De Gamles By er en oase af grønne områder, dyr og legende børn – og naboplejehjem som Møllehuset, Kastanjehuset, Lindehusene og Slottet lige rundt om hjørnet. Du indgår i netværk med de administrative medarbejdere i De Gamles By.
På Klarahus har vi en åben dør til omverdenen. Vi samarbejder med de andre plejehjem i De Gamles By og inviterer ind til faglig inspiration og til meningsfuldt samvær på tværs af generationer – fx gennem besøgsbabyer og ugentlige besøg fra en vuggestue.
Alle er velkomne på Klarahus og mangfoldighed er et plus. Det afspejler sig både i beboer- og personalesammensætning, og trivsel og faglig udvikling er på dagsordenen i både Medarbejderudvalget og Arbejdsmiljøudvalget. Medarbejderne er godt repræsenterede i begge udvalg, og der er tradition for et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne i udvalgene.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.
Vi vil gerne tilbyde dig en fast stilling på 37 timer om ugen med start den 1. april eller snarest derefter.
Vil du vide mere?
For yderligere informationer kontakt forstander Tine Bau på 21 24 55 62.
Vent ikke for længe med at sende os din ansøgning, da vi holder samtaler løbende, men modtager ansøgninger helt op til fristen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Søg via linket senest onsdag den 19. februar 2025
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir