Vi søger to rengøringsassistenter, der kan være med til at sikre, at vores skole og SFO er rene, indbydende og et godt sted at være for børn og voksne.
Stillingerne er som udgangspunkt på 25-30 timer om ugen og ønskes besat hurtigst muligt – senest den 1. maj 2025.
Hvad får du?En arbejdsplads med glade børn og kreative sjæle, der nogle gange efterlader spor.
Kollegaer, der sætter pris på din indsats – især når glimmer og tuscher har været i brug.
En vigtig rolle i skolens hverdag – du bliver en del af fællesskabet, hvor vi alle arbejder for at skabe et godt læringsmiljø.
En arbejdsdag med variation, godt humør og en følelse af at gøre en forskel.
Hvem er du?Du har øje for detaljer – ingen nullermand slipper forbi dig.
Du er stabil og møder til tiden.
Du kan arbejde selvstændigt, men trives også som en del af et team.
Du har måske erfaring med rengøring – men vigtigst er din lyst til at gøre en forskel.
Hos os er rengøring en vigtig del af skolens kultur – vi passer på hinanden og vores omgivelser. Som en del af rengøringsteamet bidrager du til at skabe et rart og trygt miljø for både børn og voksne.
Hos os får du en arbejdspladsHvor vi værdsætter fællesskabet og hjælper hinanden i hverdagen.
Hvor humor og godt humør er en naturlig del af arbejdskulturen.
Hvor vi gør os umage for at skabe de bedste rammer – både fagligt og trivselsmæssigt.
Hvor I er tre personer i rengøringsteamet.
Om Gedved SkoleGedved Skole har ca. 410 elever fra 0. til 9. klasse samt en aktiv SFO for børn fra 0. til 7. årgang. Skolen ligger i et hyggeligt lokalsamfund 7 km nord for Horsens, hvor vi har et stærkt samarbejde med både forældre og lokalsamfundet.
Og som en ekstra bonus – bybussen (nr. 13) kører lige til døren en gang i timen, så det er nemt at komme hertil.
Ansøgning og kontaktHar du spørgsmål, eller ønsker du at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte Line Thykjær på 76 29 15 60 eller
[email protected].
Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaleVi skal have modtaget din ansøgning senest 12. marts 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 17. marts 2025.
Send din ansøgning Lyder det som noget for dig? Så send os en ansøgning!
Vi glæder os til at høre fra dig.