1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Roskilde

Elevuddannelser i Roskilde Kommune

Bliv GF2 elev målrettet SOSU-området i Roskilde Kommune med løn under hele uddannelsen

Fuldtid

Tidsbegrænset

Dronning Margrethes Vej, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2842543
|
Indrykket for 10 dage siden

Har du hjertet og hovedet på det rette sted? Ønsker du at gøre en forskel? Så er en elevplads i Roskilde Kommune noget for dig.

Vi søger lige nu kommende elever, som brænder for at hjælpe dem, der har brug for hjælp i hverdagen og som har lyst til faglig udvikling og til at blive dygtig til at støtte borgere i deres sygdomsforløb eller livsfaser.

Uanset din alder og din igangværende uddannelse kan du søge en GF2-elevplads hos os. Det gælder både, hvis du søger ind på social- og sundhedsassistenten eller social- og sundhedshjælper.

Hvad får du hos os?
Som SOSU-elev i Roskilde Kommune bliver du klædt godt på til at tage hånd om andre. Vi har fokus på at du skal trives hele vejen igennem din elevtid, du får en individuel uddannelsesplan og oplæringsvejleder, hver gang du er i en oplæring.

Vi lover dig en meningsfuld uddannelse og arbejdsdag med spændende udfordringer. For social og sundhedshjælper elever på plejecentre og hjemmeplejen. For socialt og sundhedsassistent elever yderligere også på bosteder og hospitaler da vi uddanner dig i samarbejde med Region Sjælland.

Du får løn under uddannelsen. Se din elevløn og startløn på http://www.roskilde.dk/SOSU     

Når du er færdig med din uddannelse, har vi også masser af jobs.

Hos os lærer du, at:

  • Arbejde med borgere med både fysiske og psykiske lidelser
  • Vurdere og udføre grundlæggende sundheds - og sygeplejeopgaver
  • Arbejde selvstændigt
  • Arbejde med rehabilitering, forebyggende og sundhedsfremmende initiativer
  • Kommunikere med, motivere og guide mennesker i svære livssituationer
  • Skabe et godt samarbejde med borgere, kollegaer, pårørende og frivillige.

Hvad forventer vi af dig? At du er:

  • Nysgerrig, ambitiøs og vil gerne lære nyt
  • Ærlig, tillidsfuld og har borgeren i fokus
  • Interesseret i den nyeste viden og nye velfærdsteknologier
  • Respektfuld over for andre mennesker – uanset deres alder
  • Indstillet på at læse og lave skriftlige opgaver - også når du er i oplæring
  • Frisk på at cykle og bruge egen cykel i udekørende oplæring
  • Klar på at møde kl. 7. om morgen i oplæring
  • Har bestået 9. eller 10. klasse med matematik og dansk inden ansættelse
  • Kan fremvise 1-hjælp- og brandbevis når du starter på hovedforløbet.

Løn og ansættelse
Uddannelsen veksler mellem skoleophold og oplæringsforløb. Derfor har vi et tæt samarbejde med SOSU-skolen ZBC i Roskilde. Få mere information på: http://www.zbc.dk    
Arbejdstiden er 37 timer/uge, og du kan forvente weekend- og aftenarbejde i oplæringsperioderne.

Sådan bliver du elev hos os
Du søger via knappen ’Søg stillingen’ øverst på siden i stillingsopslaget. Når du søger, skal du vedhæfte:

  • Din ansøgning – skriv hvorfor du vil være elev hos os
  • Dit CV – inkl. evt. information om nuværende eller tidligere stilling i Roskilde Kommune.
  • Dokumentation for, at du har søgt en uddannelse, og at du er optaget på skolen. Hvis du ikke allerede har søgt, så gør det på http://www.optagelse.dk    
  • Evt. anbefaling fra tidligere stilling

Bemærk at du ikke er sikret en stilling, fordi du opfylder de formelle krav til optagelse.

Hvis du er over 25 år:
Når du søger optagelse på uddannelsen, gennem http://www.optagelse.dk, bliver du indkaldt til en realkompetencevurdering (RKV). Denne skal du også huske at vedhæfte, når du søger en elevplads.

Hvis du ikke har dansk statsborgerskab:
Du skal huske at vedhæfte dokumentation på, at du som udenlandsk statsborger har opholds- og arbejdstilladelse.

Frister og vilkår
Ansøgningsfristen er onsdag d. 28 februar 2025 kl. 23:59.

Samtaler vil blive afholdt snarest herefter.

Se optag herunder:
Grundforløb 2:
Der er skolestart på Grundforløb 2 til social- og sundhedsassistentuddannelsen allerede d. 11. april 2025.

Der er skolestart på Grundforløb 2 til social- og sundhedshjælperuddannelsen allerede d. 11. april 2025.

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelsesteamet på [email protected] eller på tlf. 4631 8058

Du kan også læse mere om uddannelserne og om Roskilde Kommune som arbejdsplads på http://www.roskilde.dk/SOSU    

Lovpligtig orientering om datasikkerhed
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Roskilde Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på http://www.Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for IT og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistentelev
Sjælland
Social- og sundhedsassistentelev
Roskilde
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    DUOS A/S

    Handicaphjælper søges til glad dreng i Roskilde

    Deltid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Deltid

    Hyrdehøj 2, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket i dag

    Afløsere søges til vores borgere i Roskilde Kommune, som er i rehabiliteringsforløb på vores rehabiliteringsafdeling. Vi søger dig som læser til sygeplejerske, læser til  social- og sundhedsassistent ... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job