1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Holbæk
Nyt job

HR-Udvikling

Bliv graduate i HR, Rekruttering og Onboarding

Fuldtid

Permanent

4520 Svinninge, Danmark

SE PÅ KORT
Andel Holding A/S
ID: 2833253
|
Indrykket i dag

Kunne du tænke dig at arbejde med tiltrækning af talenter på tværs af en stor organisation i forandring? Og kunne du tænke dig at få ansvar for eget rekrutteringsområde, hvor du arbejder med rekruttering og ledersparring i en organisation, der arbejder målrettet for grøn omstilling?
Og har du færdiggjort din kandidatuddannelse i 2024 eller gør det senest sommeren 2025? 

"I denne stilling får du mulighed for at tilegne dig praktiske og strategiske rekrutteringskompetencer, og så er du med til at skabe en organisation med en kultur, hvor fællesskab og tillid vægtes højt. Alt sammen i et dygtigt og engageret team, hvor vi deler vores læring med hinanden," fortæller Morten Reipuert Christiansen, afdelingsleder for Rekruttering og Onboarding.
 

Netværk, sparring & udvikling  
Din udvikling og trivsel går hånd i hånd som graduate hos os. Udover din dagligdag i afdelingen vil du, sammen med de andre graduates, bruge tid på aktiviteter i vores graduateprogram, udviklet af HR. Et program, der er designet til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Andel-koncernen. Vi støtter dig i at bygge et solidt fundament med struktureret mulighed for fx sparring, videndeling og netværk med ledere og kolleger på tværs af hele koncernen. En konstellation, der giver dig muligheden for udvikling og læring. 
 

Velkommen til Rekruttering og Onboarding  
Fra din arbejdsplads i Svinninge eller Virum bidrager du og dine 7 kolleger med at tiltrække og tilknytte de helt rigtige medarbejdere til en koncern i konstant udvikling og forandring. Vi sikrer, at koncernen finder de rette mennesker til at kunne realisere Andel-koncernens mange projekter, som spænder bredt fra udvikling af grøn energiproduktion, nye digitale kundeløsninger og forretninger, til vedligehold af elnettet på hele Sjælland. 
Du vil opnå viden og erfaring indenfor "talent acquisition"-området igennem hele processen, fra at identificere behovet for nye medarbejdere til at tiltrække, rekruttere, ansætte og lægge en overordnet strategi, der peger ind i organisationens strategi omkring den grønne omstilling. Du får mulighed for at få ansvar for eget område og opbygge en langsigtet plan, der afprøver rekrutteringsstrategier og tiltrækker de rigtige medarbejdere. Desuden vil du tilegne dig erfaring med opbygning af et employer brand og medvirke til driften af dette.
Helt konkret kan du se frem til: 

  • Grundlæggende træning i rekrutteringsprocesser og -værktøjer 
  • Deltagelse i relevante kurser og certificeringer i testværktøjer 
  • Skrive jobopslag og annoncere stillinger, screene kandidater 
  • Afholde rekrutteringsforløb fra start til slut 
  • Udvikle strategier for at tiltrække og tilknytte medarbejdere 
  • Analysere rekrutteringsdata og identificere trends 
  • Indblik i og arbejde med Employer Branding 

 Du vil blive en del af et engageret team, der driver rekruttering og onboarding. Vi har en aktiv hverdag med masser af opgaver og drift af talent acquisition-området. Vi bruger hinanden på tværs i teamet til sparring og samarbejde, og så mødes vi fast i Svinninge om mandagen. De resterende dage vil der skulle arbejdes fleksibelt mellem lokationer og med hjemmearbejdsdage. 

Det er dig, vi leder efter, hvis du har: 

  • En kandidatgrad fra 2024 eller får det senest sommeren 2025 inden for HRM, psykologi, kommunikation, arbejdslivsstudier, sociologi eller lignende 
  • Interesse for HR-området og rekruttering 
  • Gode kommunikationsevner, analytiske og strategiske evner 
  • God menneskelig forståelse og evnen til at opbygge relationer 
  • Opnået teoretisk viden inden for emner som fx employer branding, kultur, medarbejdercyklus, organisationsudvikling 
  • Afprøvet dine evner i et relevant studiejob – erfaring er dog ikke et krav 
     

Sæt strøm til din karriere som graduate hos Andel 
Vi har brug for dig, der er nysgerrig og vil være en del af et fællesskab, hvor dine gode ideer bliver taget godt imod. Dig, der vil bidrage til den grønne omstilling og fremme kollegaskabet på tværs af afdelinger og selskaber. 
Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt program med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Undervejs deltager du i aktiviteter, der bygger fundamentet for din videre karriere. Vi ønsker blandt andet, at du opnår snitflader i organisationen, et øget reflektionsniveau, nye perspektiver på opgaver – både teoretisk og praktisk, et godt netværk og en særlig tilknytning til fællesskabet. 

Vi er klar til at tænke nyt, og som graduate hos os har du også mulighed for at bidrage til udviklingen af programmet med din viden, dine refleksioner og perspektiver gennem feedbacksamtaler. 

For at trives som graduate hos os er det væsentligt, at du: 

  • Tør tage initiativ og har færdighederne til at fuldføre dine processer inden for givne deadlines. 
  • Er åben, nysgerrig og interesseret i at sparre og lære af dem omkring dig. 
  • Er klar på at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og kommunikere med kolleger på alle niveauer. 
  • Kan arbejde med flere projekter ad gangen – både komplekse og mere lavpraktiske. 

Du kan læse mere om programmet her: Andel.dk/karriere/graduate/

Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via opslaget her.  Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Er du ikke færdiguddannet før ansøgningsfrist, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med. Stillingen er med opstart den 1. september 2025.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Morten Reipuert på 26 17 09 32. 
Ved spørgsmål til graduateprogrammet, kontakt HR-Udviklingskonsulent Rasmus Louie Kofoed Larsen på 21 29 17 87. 

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, inviteres du til anden samtale med persontest. 
 

Vi glæder os til at høre fra dig! 
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen. 

 

 

#Andel

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Graduate
Holbæk
Graduate
Sjælland
Elev og Trainee
Holbæk
Elev og Trainee
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Andel Holding A/S
    Nyt job

    Finans

    Bliv graduate i intern revision

    Fuldtid

    Hovedgaden 36, 4520 Svinninge, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Kunne du tænke dig at arbejde med værdiskabende intern revision, der har til formål at sikre pålidelige og effektive processer i Andel. Er det lige dig at bidrage til den grønne omstilling kommer godt... Læs mere
    Andel Holding A/S
    Nyt job

    Fuldtid

    Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

    Indrykket for 1 dage siden

    Har du en økonomibaggrund? Kunne du forestille dig at udvikle og bruge din viden og være med til at arbejde med eksempelvis transformationsprojekter, ad hoc projekter inden for Finans og koncerntværgå... Læs mere
    Andel Holding A/S

    Fuldtid

    Domhusstræde 1, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Ahlgade 51, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Køge

    Indrykket for 1 dage siden

    Kunne du tænke dig at gennem vores graduateprogram at blive compliance specialist til at understøtte udviklingen, implementeringen og overvågningen af compliance-programmer i Andels datterselskab Watt... Læs mere
    Andel Holding A/S
Søg efter andre job