Vil du arbejde med mange forskellige opgaver sammen med gode kollegaer? Kunne du tænke dig at være med til at forme fremtidens togdrift? Det tager kun 10 min. at søge jobbet. Vi vil gerne have dig med på rejsen!
”Du skal søge jobbet, fordi du får et spændende arbejde, og fordi vi bare har et godt sammenhold på sporet. Når du møder ind, er det til gode kollegaer der giver én et friskt pust. Vi vægter kammeratskab og hjælpsomhed højt - så der er plads til alle. Vi laver både eftersyn, reparationer og ad hoc-opgaver, og vi har gode muligheder for at udvikle vores kompetencer både internt og gennem eksterne kurser.” - fortæller
Rolf Stubbe, håndværker i 10 år i DSB.
Vi vedligeholder DSB´s IR4 og IC4 på værkstedet Som håndværker hos os i DSB Vedligehold, spiller du en væsentlig rolle for, at vores kunder får en sikker og god rejse.
Det gør du, fordi du og dine kolleger hver dag leverer driftsklare tog i en god kvalitet til vores kunder.
Dine opgaver – Din hverdag Du får en varieret hverdag, hvor du løser mange forskellige vedligeholdelsesopgaver.
En typisk arbejdsdag starter med, at du hilser på dine kollegaer og orientere dig på produktionstavlen, som viser hvilke opgaver du og dine kollegaer skal løse.
Som ny medarbejder vil du i starten løse opgaverne sammen med en erfaren kollega, der sikrer dig relevant oplæring i de forskellige systemer.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte systematisk vedligeholdelse og fejlsøgning af elektriske og mekaniske systemer. Du vil også skulle udføre forskelligeartede reparationer samt indsamle data, som skal registreres i vores vedligeholdelsessystemer.
Hvem er du? Hvis du har viljen til at lære nyt, så behøver du ikke at have nogen forhåndsviden om tog - vi sørger for den nødvendige oplæring.
Vi lægger vægt på, at du – ligesom resten af teamet - tager ansvar for at levere kvalitet i alt hvad du laver, og at du bidrager til den gode tone og et godt arbejdsmiljø.
Vi værdsætter, at du deler ud af din viden, og at vi ved, at du får løst opgaverne - og du bliver ved, indtil det er gjort.
Du trives med vekslende arbejdstider, og når du er oplært, indgår du i værkstedets turskifter.
Du bliver en del af et værksted, der opererer døgnet rundt på hele året. Dette indebærer skiftende arbejdstider med formiddags-, eftermiddags- og weekendvagter.
Vi leder efter dig, som - har en håndværksmæssig uddannelse, mekanisk orienteret, elektriker, automatiktekniker eller lignende el-teknisk uddannelse
- er fortrolig med IT, tekniske tegninger og dokumentation
- har erfaring eller vil lære at foretage fejlsøgning og reparationer på elektriske og mekaniske anlæg
- Behersker dansk i skrift og tale
Hvem er vi? Du træder ind i et dygtigt og engageret miljø, med team af håndværkere med forskellige faglige baggrunde.
Vi er delt op i flere teams som arbejder hen over hele døgnet. Vi bestræber os på at tilrettelægge arbejdstiderne så de passer bedst muligt ind i DSB's og dine behov.
Vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø samt ordnede forhold. Der er en rigtig god stemning og hjælpsomhed blandt alle kollegaerne, og vi har en kultur, hvor der er plads til alle.
Hvad kan DSB tilbyde dig? DSB er meget mere end du tror! Rejs med og bliv en del af en mangfoldig organisation med masser af muligheder.
Her er nogle af vores personalegoder - Gratis transport med DSB
- Mulighed for kurser og efteruddannelse
- Attraktivt medlemskab af PureGym
- Gode pensionsforhold og sundhedsforsikring
- Frokostordning og meget mere…
Læs mere her om vores
personalegoder og om
DSB som arbejdsplads. Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem DSBV og DI med tilhørende organisationsaftale for faglærte håndværkere i DSB.
Din arbejdsplads vil være DSB Vedligehold, IR4 og IC4 - beliggende på Strandvænget 22, 2100, København Ø.
Interesseret? Søg nu! Du behøver ikke at lave et CV og en ansøgning for at søge jobbet, men du skal besvare en række spørgsmål, når du klikker på ”søg stillingen”. Du kan logge ind senere og vedhæfte dit svendebrev, hvis du ikke har det lige nu.
Ansøgningsfristen er
d. 12. februar. Vi læser ansøgningerne og kontrollerer uddannelsesbeviserne løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte produktionsleder Allan Højland Pedersen på tlf: 24 68 23 49.