1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. København

ALLE OMRÅDER, HQ

Bliv håndværker i DSB – hvis du vil have ordnede forhold

Fuldtid

Permanent

2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2850468
|
Indrykket for 5 dage siden
Forestil dig et arbejde med ordnede forhold og gode kollegaer at sparre med.

Kunne du tænke dig at tage ansvar og lære noget nyt?

Sæt hak i kalenderen og kom til informationsdag den 12. marts, hvis du bliver inviteret, og hør mere om jobbet! Det tager kun 5 minutter at søge. Vi vil gerne have dig med på rejsen!

Hos os i DSB Vedligehold spiller du en væsentlig rolle i at sikre, at vores kunder får en sikker og god rejse. Du og dine kolleger leverer hver dag driftsklare tog i høj kvalitet til vores kunder.

"Det bedste ved jobbet som håndværker i DSB er alsidigheden. Man ved aldrig, hvad man møder ind til, og jeg lærer stadig noget nyt hver dag."

- Carina Visholm-Nielsen, Håndværker og Teamkoordinator, 10 år hos DSB

Velkommen til DSB Vedligehold Du træder ind i et dygtigt og engageret team af håndværkere med forskellige faglige baggrunde.

Du vil blive tilknyttet en af følgende adresser, hvor vi vedligeholder tog

  • Strandvænget 22, 2100 København Ø
  • Kystvejen 15, 2770 Kastrup
  • Carsten Niebuhrsgade 22, 1577 København V
  • Otto Busses Vej 2, 2450 København V (OBS! Flytter til Næstved medio 2026, hvorefter adressen vil være Fladsågårdsvej 2, 4700 Næstved)

Vi er opdelt i flere teams, som arbejder døgnet rundt, alle årets dage.

Vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø med ordnede forhold og en rigtig god stemning. Vi arbejder ikke på akkord, men hjælper hinanden, så togene er driftsklare til tiden.

"Stemningen i teamet er humoristisk, og vi hjælper hinanden med et smil på læben."

– Christian Lind, Håndværker, Startet 1. november 2024 i DSB

Dine opgaver - Din hverdag En typisk arbejdsdag starter med, at du hilser på dine kollegaer og ser på produktionstavlen, som viser dagens opgaver.

Som ny medarbejder vil du i starten løse opgaverne sammen med en erfaren kollega, som vil sikre dig relevant oplæring i de forskellige systemer.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte systematisk vedligeholdelse og fejlsøgning af elektriske og mekaniske systemer. Du vil også skulle udføre forskellige reparationer samt indsamle data, som skal registreres i vores vedligeholdelsessystemer.

Du kan læse mere om jobbet som håndværker HER.

Hvem er du? Hvis du har viljen til at lære nyt, behøver du ikke at have nogen forhåndsviden om tog - vi sørger for den nødvendige oplæring.

Vi lægger vægt på, at du – ligesom resten af teamet – tager ansvar for at levere kvalitet i alt, hvad du laver, og at du bidrager til den gode tone og et godt arbejdsmiljø.

Vi værdsætter, at du deler ud af din viden, og at vi kan regne med, at du får løst opgaverne - og bliver ved, indtil de er gjort.

Du trives med vekslende arbejdstider, og når du er oplært, indgår du i værkstedets turskifter. Der er mange fordele ved at have skiftende arbejdstider, bl.a. mere fleksibilitet i din hverdag.

Vi leder efter dig, som

  • har en håndværksmæssig uddannelse, gerne mekanisk orienteret eller som elektriker, automatiktekniker eller lignende el-teknisk
  • har kendskab til IT, tekniske tegninger og dokumentation
  • kan kommunikere på dansk i skrift og tale
Hvad kan DSB tilbyde dig? DSB er meget mere end du tror! Rejs med og bliv en del af en mangfoldig organisation med masser af muligheder.

Her nogle af vores personalegoder

  • Gratis transport med DSB
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse
  • Attraktivt medlemskab af PureGym
  • Gode pensionsforhold og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og meget mere…

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter fællesoverenskomsten mellem DSBV og DI med tilhørende organisationsaftale for faglærte håndværkere i DSB.

Søg nu - det tager kun 5 minutter Du behøver ikke at lave et CV og en ansøgning for at søge jobbet, men du skal besvare nogle få spørgsmål, når du klikker på ”søg stillingen”.

Du kan logge ind senere og vedhæfte dit svendebrev, hvis du ikke har det lige nu.

Opfylder du kriterierne for stillingen, vil du med stor sandsynlighed blive inviteret til en informationsdag den 12. marts, hvor du kan komme og høre mere om jobbet

Ansøgningsfristen er den 4. marts.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakter du bare en af nedenstående produktionsledere

  • Strandvænget 22, 2100 København Ø: Carsten Asp Svendsen, tlf. 24 68 32 45, eller Allan Højland, tlf. 24 68 23 49.
  • Kystvejen 15, 2770 Kastrup: Steffen Dupont, tlf. 24 68 13 11.
  • Carsten Niebuhrsgade 22, 1577 København V: Jørn Lorentzen, tlf. 24 68 92 02.
  • Otto Busses Vej 2, 2450 København V (OBS! Flytter til Næstved medio 2026, hvorefter adressen vil være Fladsågårdsvej 2, 4700 Næstved): Allan Bjørn, tlf. 24 68 04 75.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Håndværker
København
Håndværker
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Power Group ApS

    Alsidig Arbejder Til Byggepladser i København Søges!

    Fuldtid

    Njalsgade 21F, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Skanderborg

    Indrykket for 3 dage siden

    Arbejdet foregår i Aarhusområdet og i København - I København kører du ud fra din privatadresse. Du skal være præsentabel og kunne møde ind, når det passer vores kunder - vi arbejder mest inden for "n... Læs mere
    Service-Rens ApS
    Udløber snart

    Fuldtid

    2720 København, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    1056 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job