Er du klar til at gøre en forskel i hverdagen for både kollegaer og borgere?
Som udviklingssygeplejerske i Hjemmeplejen får du en central rolle i at udvikle og implementere sundhedsfaglige indsatser, der sikrer høj kvalitet og effekt i vores pleje.
Er du passioneret omkring faglig udvikling, samarbejde og uddannelse af kommende sundhedsfaglige kolleger? Så er du måske den, vi søger!
Hos os får du mulighed for at arbejde med én af de vigtigste opgaver i vores samfund: at sikre, at ældre mennesker får den nødvendige pleje og støtte i deres eget hjem. Hjemmeplejen er et område i hastig udvikling, og med den nye ældrelov er der skabt endnu flere muligheder for at gøre en betydelig forskel i hverdagen for vores borgere. Den nye lovgivning lægger op til en mere individuel og målrettet indsats, der sætter borgeren i centrum og giver dem flere muligheder for at leve et selvstændigt liv, samtidig med at de får den nødvendige hjælp og støtte.
Som udviklingssygeplejerske vil du spille en central rolle i at implementere og udvikle nye tiltag i samarbejde med både kolleger og ledelse. Du vil sikre, at intentionerne i den nyeste lovgivning bliver omsat til praksis på en værdig og effektiv måde. I rollen vil du både have klinisk ansvar og deltage aktivt i planlægning og udvikling af arbejdsmetoder, der understøtter vores vision om at levere hjemmepleje af høj kvalitet.
Mere konkret om opgaverne:
Med din erfaring og viden vil du vejlede og støtte dine kolleger, samtidig med at du får mulighed for at udvikle dine egne faglige kompetencer. Der vil være god mulighed for at sætte retningen og sikre, at vi konstant udvikler os og lever op til kravene i den nye ældrelov.
Du behøver ikke at have alle svarene, men du skal være i stand til at finde løsninger og tage initiativ til at få dem gennemført.
Vi søger en udviklingssygeplejerske med bred klinisk erfaring - gerne inden for kvalitetsarbejde - og med relevant sundhedsfaglig videreuddannelse. Du skal være sikker i din faglighed og have lyst til at videreudvikle dine kompetencer og sikre, at vi arbejder ud fra den nyeste evidens.
Du skal kunne formidle viden effektivt og have erfaring med undervisning, faglig supervision eller vejledning. Du arbejder systematisk og struktureret og har evnen til at lede forandringsprocesser baseret på et solidt fagligt fundament. Du er i stand til at lytte på tværs af enheder og bruge viden og erfaringer fra andre steder, i hjemmeplejen.
Vi leder efter dig, der brænder for at arbejde i en tværfaglig og udviklingsorienteret organisation, hvor samarbejde, faglighed og ansvarlighed er i fokus. Du skal have en stærk interesse i at arbejde med ældre og komplekse plejeopgaver og kunne omsætte lovgivning og retningslinjer til konkrete løsninger i hverdagen. Din evne til at inspirere og vejlede andre vil være en stor fordel, da du vil være en nøgleperson i teamet. Vi ser også gerne, at du er empatisk, nærværende og altid har borgerens behov i fokus, og at du er klar til at gå den ekstra mil for at skabe tryghed og velvære for vores borgere.
Hjemmeplejen består af flere teams, hvor vi arbejder tværfagligt for at sikre den bedst mulige pleje til borgerne. Vi lægger stor vægt på vidensdeling og samarbejde på tværs. Vi har i de seneste år haft et særligt fokus på demens, palliation, sundhedsfaglig dokumentation og tidlig opsporing.
Hjemmeplejen er stedet, hvor vi sætter borgerne i fokus og arbejder med livskvalitet, værdighed og hverdagsliv. Vi tror på med- og selvbestemmelse, inddragelse og respekten for det enkelte menneske, og vi er en gruppe engagerede og kompetente medarbejdere, der altid stræber efter at gøre en positiv forskel for de borgere, vi møder.
Er du klar til at tage ansvar og gøre en forskel i ældreplejen? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Du er meget velkommen til at ringe til Lederen af Hjemmeplejen Pernille Haaning på telefon 41850264, for at høre mere om stillingen.
Send din ansøgning senest d. 16. marts 2025.
Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt d. 20. marts 2025.
I Hvidovre Kommune bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor engagement, nysgerrighed og arbejdsglæde fremmer de nye idéer og den gode service til borgere, virksomheder, kulturliv og samarbejdspartnere.
Hvidovre er en grøn forstad med en stærk historie; tæt ved vandet og hovedstaden og lige midt i Øresundsregionen.
Hvidovre Kommune ser mangfoldighed som en ressource, og ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres alle til at søge uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap/funktionsnedsættelse og etnisk baggrund.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir