Drømmer du om at blive indkøbselev i en e-handelsvirksomhed med fart på, så er det måske lige dig, vi søger i Speedline A/S. Vi er en lokalt forankret virksomhed med internationale ambitioner, og vi holder til i smukke Skanderborg tæt ved motorvejen og offentlig transport.
Vi har en ambition om altid at kunne tilbyde vores kunder et bredt sortiment fra både store og mindre brands og til nogle af markedets bedste priser. Vi værdsætter vores gode samarbejde med vores leverandører, og vi går efter at være dér, man handler cykler og cykeldele, uanset om man er hverdagspendler eller cykelentusiast.
“Mit elevforløb hos Speedline har været lærerigt og udfordrende på mange måder. Jeg har fået indsigt og prøvet kræfter med de mange facetter som indkøbsrollen byder på, disse erfaringer er guld værd i mit videre karriereforløb. Hos Speedline bliver man en del af et ungt team, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og fra ledelse til medarbejder.”
Magnus Sommerlund, indkøbselev hos Speedline A/S (2021-2023)
Hvad laver en indkøbselev hos Speedline A/S?
Som vores nye indkøbselev kommer du til at indgå i vores faste indkøbsteam, primært med fokus på indkøb til Cykelshoppen, hvor dine opgaver spænder over alt fra indkøb i både DK, Europa og Asien til produktoprettelse, vedligehold af vores sortiment og logistikopgaver. Vi søger en person med godt humør, og som trives i et travlt miljø, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Vi forventer du kan nikke genkende til følgende udsagn om dig selv:
Du har afsluttet grundforløbet EUD Business, EUX Business eller tilsvarende
Du er grundig og går op i detaljer
Du har en naturlig flair for tal
Du besidder en høj arbejdsmoral og er mødestabil
Du er selvstændig, udadvendt og positiv
Du besidder gode IT-kundskaber og skriver samt taler engelsk på et solidt niveau
Hvorfor arbejde hos Speedline A/S? Du får:
En arbejdsplads hvor der er plads til nye ideer og med højt til loftet
Mulighed for at få ansvar og tage ejerskab på arbejdsområder
Mulighed for at være med i vores frokostordning
Fordelagtige priser på hele vores spændende sortiment, så du altid er godt kørende
Alt hvad hjertet begærer af fri frugt, kaffe, te og kakao
Vi beskæftiger tæt på 30 ansatte og vores store interesser er cykler, scootere, e-handel og godt købmandskab. Siden 2003 har vi arbejdet med e-handel, og vi har altid fokus på at yde verdens bedste kundeservice og kundeoplevelse online på vores webshops, Cykelshoppen.dk og Speedline.dk. Vi har desuden vores fysiske butik og værksteder, hvor vi ligeledes sætter en stor ære i at vejlede og servicere vores lokale kunder på bedst mulig vis hver eneste dag. Vi er en virksomhed med store ambitioner - og indfrielsen af dem, håber vi, du har lyst til at være en del af.
Der er mulighed for et studiejob i vores indkøbsafdeling, indtil du er klar til at tiltræde elevstillingen, hvis du f.eks. afventer at blive færdig med med din studentereksamen til sommer.
Send din ansøgning snarest muligt til [email protected]. Mærk din ansøgning ”indkøbselev”.
Ledige stillinger: 1 - vi søger både en indkøbselev og en indkøbsassistent, men stillingen besættes enten af en elev eller assistent
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt venligst Marianne Krogh-Jespersen på [email protected]. Samtaler afholdes løbende, og vi tager opslaget ned, når vi har fundet relevante kandidater at gå videre med.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir