1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. Odense
UDLØBET

MILJØSTYRELSEN

Bliv juridisk ekspert på Husdyrområdet i Miljøstyrelsen

Fuldtid

Permanent

Tolderlundsvej 3, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2667927
|
Indrykket for 96 dage siden
Der er i disse år et stigende fokus på vores miljø. Samtidigt skal der være den rette balance ift. erhvervets interesser og vækstmuligheder. Vil du være garanten for den juridiske kvalitet i dette arbejde? Har du lyst til og mod på at være eksperten, der rådgiver både dine miljøfaglige kolleger og vores departement, reviderer bekendtgørelser og deltager i udviklingsprojekter? Har du lyst til at indgå i en enhed, hvor vi med stort engagement og med vægt på samarbejde prioriterer at levere en høj kvalitet?

Så er jobbet som jurist i Miljøstyrelsens enhed ”Erhverv” måske noget for dig.

Stillingen
På husdyrområdet har vi pr. 1. maj overtaget en række nye og spændende opgaver, der hidtil har ligget i Miljøministeriets departement, bl.a. inden for klima- og miljøteknologi, forskning og udvikling. Vi har også overtaget ansvaret for de grundlæggende bekendtgørelser på området (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og husdyrgødningsbekendtgørelsen). Med opgaverne følger samtidigt et større ansvar for faglig betjening af vores departement og det politiske niveau omkring fremtidens regler og rammer for husdyrproduktion. Teamet står derfor over for en spændende tid, hvor vi vokser fra i dag seks til fremover 11 medlemmer, både agronomer og jurister. Derfor søger vi nu en ekstra jurist til vores ”Husdyrteam”. Husdyrteamet er faglige eksperter på de komplekse miljøforhold for et husdyrbrug, og vi oversætter reglerne til virkelighedens behov, når vi står til rådighed for både kommuner og landbrugskonsulenter.

Du vil i et tæt samarbejde med kolleger, både jurister og naturvidenskabelige, skulle arbejde med revidering af bekendtgørelser og vejledninger, indgå i udviklingsprojekter, håndtere bestillinger fra vores departement og gennemføre regelfortolkning og juridiske afklaringer af både miljøfaglig og generelt offentligretlig karakter. Vi har også en omfattende vejlednings- og kommunikationsopgave, og vi besvarer henvendelser fra pressen.

Vi lægger vægt på at skabe optimale rammer for et højt fagligt juridisk miljø, hvor sparring og vidensdeling omkring retlige forhold er central for den måde, styrelsens jurister løser opgaver på. Du vil derfor indgå i et tæt samarbejde med enhedens og styrelsens øvrige jurister, og du vil få mulighed for at tage aktivt del i styrelsens tværgående juridiske netværk. Derudover vil du også have et tæt samarbejde med fagjurister i Miljøministeriets departement.

Enheden Erhverv
I Erhverv er det vores mission at arbejde for mindre forurening fra produktion, forbrug og transport og samtidigt skabe rammer for grøn vækst i dansk erhvervsliv. Vi dækker derfor en bred palette af virksomhedstyper i byerne, på landet og på havet, og vi benytter en vifte af virkemidler, såsom regulering, tilladelser, vejledning, tilsyn, partnerskaber, digital selvbetjening og tilskud, der til sammen giver mulighed for at udvikle sammenhængende løsninger til fremme af den grønne omstilling. Vi er pt. ca. 75 medarbejdere, heraf to kontorchefer og fire funktionsledere. Vi er organiseret i teams.

Kvalifikationer
Du er en skarp jurist med stor interesse for det offentligretlige område, og du har gerne erfaring med fortolkning af kompliceret lovgivning og forvaltningsretlige spørgsmål. Det vil være en fordel, hvis du også har erfaring med udarbejdelse af bekendtgørelser – eller som minimum lyst til at lære det.

Derudover forventer vi, at du:

  • Er god til at arbejde struktureret og målrettet.
  • Evner at gennemskue og løse vanskelige juridiske problemstillinger.
  • Kan forholde dig til flere forskellige samarbejdsparter og etablere gode samarbejdsrelationer.
  • Trives med komplicerede opgaver, hvor langt de fleste vil kræve fordybelse og analytisk sans med samtidig opmærksomhed på at kunne skabe resultater.
  • Er en dygtig formidler og kan kommunikere juridiske budskaber på en forståelig måde.
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt med kollegaer med højt engagement for vores opgave.
  • Er en god kollega med et godt humør, der tager aktivt del i enhedens videndeling og sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).
Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Der kan blive tale om både varig og midlertidig ansættelse.

Tjenestestedet vil være på Tolderlundsvej 3-5, Odense.

Miljøstyrelsen har gode fleksible arbejdsvilkår med flekstid og gode muligheder for hjemmearbejde.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om opgaverne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bettine Aundrup på tlf. 22 84 46 75, funktionsleder Sune Bekker-Hansen på tlf. 30 61 01 28 eller jurist Maria Bøg Abildskov på tlf. 20 29 11 59.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 14. august 2024.

Vi planlægger at holde samtaler den 20. august 2024.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
Syddanmark
Jurist
Odense
Jura og retsvæsen
Syddanmark
Jura og retsvæsen
Odense

Andre job der minder om dette

    GF Compliance

    Decentral compliance medarbejder

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Jernbanevej 65, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Fuldtid

    Albanigade 28, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Søndre Hospitalsvej 6B, 5260 Odense S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job