1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Udløber snart

Københavns Politi

Bliv jurist i Danmarks største beredskabsenhed

Fuldtid

Permanent

Polititorvet 1, 1567 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2742175
|
Indrykket for 5 dage siden

Når myldretidstrafikken pludseligt blokeres af personer, der sidder på kørebanen, når 15.000 personer vil gå igennem byen for at demonstrere eller fodbolduroligheder skal håndteres ved at tilbageholde tilskuere på stadion - kan du så omstille dig fra det høringssvar, du har siddet og fordybet dig i, til pludseligt at skulle rådgive den operative og taktiske gren af politiet om lovens rammer her og nu? 
Kan du jonglere mellem det klassiske juristarbejde bag skrivebordet, vejledning, rådgivning og undervisning af alle lige fra den øverste del af ledelsen i beredskabsenheden på de bonede gulve til medarbejderne ude i Københavns brostensbelagte gader, samtidigt med, at du som person er opsøgende og interesseret i at holde dig selv opdateret og skarp på de nyeste tiltag og lovgivningsmæssige muligheder – så har du i denne stilling fundet noget, der kunne være lige det, du har gået og ledt efter og vi efter dig! 

 

Om os

 

Beredskabsenheden i Københavns Politi huser Danmarks største politiberedskab. Vi står for en bred vifte af beredskabsopgaver i landets hovedstad, altid med fokus på borgernes sikkerhed og rettigheder. Vi arbejder med alt fra helt små demonstrationer til de store statsbesøg, hvor vores jurister spiller en central rolle i at sikre, at de politifaglige ledere er klædt på indenfor 4 kerneområder – den grundlovssikrede ret til at ytre sig, sikkerhed, politilovens bestemmelser og sagsbehandling.

Din rolle som jurist i Beredskabsenheden 

 

Stillingen som jurist i Beredskabsenheden er ikke en klassisk juriststilling, da fokus er bredere end blot det juridiske aspekt. Opgaverne i beredskabsenheden er mange, og to dage er aldrig ens, men du vil hver dag blive mødt af arbejdsivrige kolleger, der med smil på læben kaster sig ud i måske hidtil ukendte områder, hvor dit fokus skal være krydsfeltet mellem juraen og virkeligheden på gaderne, så du til en hver tid er med til at sikre borgernes rettigheder. 

Det er vigtigt, at du har blik for muligheder i de udfordringer, som opstår i spændingsfeltet mellem strategi, jura og politioperativ praksis, og at du er stærk på selvstændig informationssøgning og kan formidle din viden og observationer i et klart og tydeligt sprog som basis for et stærkt samarbejde i organisationen. 

 

Opgaverne som jurist i Beredskabsenheden vil primært ligge inden for følgende områder:

 

•    Juridisk rådgivning og sparring i forbindelse med planlægning og afvikling af operative politiindsatser.
•    Juridisk legalitetssikring af politikredsens planer, operative vejledninger og actioncard med reference til politikredsens Stabschef.
•    Besvarelse af høringer til Folketinget, klagesager og behandling af anmodninger om aktindsigt. 
•    Samarbejde med andre myndigheder og eksterne samarbejdsparter omkring beredskabsmæssige forhold. 
•    Juridisk rådgivning og sparring med Beredskabsenhedens ledelse og enhedens forskellige sektioner, herunder yde juridisk støtte i diverse eksterne mødefora, hvor meget specifik juridisk viden kan være afgørende, som fx EU lovgivning om lufthavnssikkerhed, søfartsområdet og lign. 
•    Juridisk afklaring og sparring med både politifaglige og administrative medarbejdere og ledere inden for det forvaltningsretslige område f.eks. inden for tilladelsesområdet. 
•    Lejlighedsvis undervisning – efter konkret aftale - og udvikling af koncepter, retningslinjer, actioncards m.m. på tværs af enhedens områder i tæt samarbejde med politifaglige ledere og enhedens anden jurist. 
•    Tæt dialog og samarbejde med Københavns Politis Juridisk afdeling. 

 

Du vil blive en del af et team, hvor humor, loyalitet, fleksibilitet og kvalitet er i fokus. Du får muligheden for at specialisere dig i beredskabsområdet og være med til at forme fremtidens politioperative indsatser. Hos os bliver din viden og vurdering værdsat og ofte retningsgivende for, hvordan vi arbejder med de tidligere nævnte kerneområder. 

 

Vores forventninger


Du er en nysgerrig, synlig, selvstændig og formidlingsstærk jurist, gerne med praktisk erfaring inden for det politioperative område.  Det er en fordel, hvis du har erfaring med - og viden om - anvendelsen af politilovens bestemmelser samt praksis på området. Du har lyst til at specialisere dig i en stilling inden for beredskabsområdet, og du trives med at arbejde tæt sammen med politifaglige kolleger, hvor din tilgang og vurdering vægtes meget højt. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår


Du bliver lønmæssigt indplaceret ud fra dine kvalifikationer og i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Ansættelse som tjenestemand kan ske, hvis du i forvejen har en tjenestemandsansættelse.  

 

Muligheden for oprettelse af stillingen som en PU-stilling er ikke udelukket, hvilket du bedes anføre i din ansøgning såfremt dette har interesse.

 

Dit arbejdssted bliver Københavns Politi med adresse på Politigården, 1567 København V. 

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til klassifikationsgraden YDERST HEMMELIGT er nødvendig.

 

Forventet tiltrædelse 1. januar 2024

 

Kontakt og ansøgning


Yderligere oplysninger om stillingen kan du få ved henvendelse til centerchef Martin Hockerup på telefonnummer 21542033.

 

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil.  Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden spørgsmålsbevarelse og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

Du kan læse mere om Københavns politi på www.politi.dk/koebenhavn

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Politi

    Er du klar til at bruge dine juridiske evner til at gøre en forskel i Danmarks største politikreds?

    Fuldtid

    Polititorvet 1, 1567 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slot 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job