1. Alle Job
  2. Håndværk og service
  3. Gribskov
Nyt job

Gribskov Kommune

Bliv kontorelev i Borgerservice, Gribskov Kommune

Fuldtid

Permanent

Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

SE PÅ KORT
Gribskov kommune
ID: 2811917
|
Indrykket i dag

Bliv kontorelev med speciale i Offentlig Administration, i Center for Teknik og Borgerservice

Kan du lide at der sker noget i din hverdag og ikke hver dag er ens? Leder du efter en elevplads, hvor du kan udvikle og udfolde dig, både personligt og fagligt? 

- Så må du være eleven vi søger i Borgerservice!

I Borgerservice er vi borgerens indgang til kommunen i forhold til information om kommunens services inden for digitale løsninger, udstedelse af pas og kørekort.

Vi har spurgt vores nuværende elev, om hvordan hun har oplevet at være elev i Borgerservice:
”Det er en unik oplevelse, da arbejdet i løbet af en dag er meget forskelligt, og der er plads til at udvikle sig.
Jeg oplever at min erfaring fra tidligere jobs, kan bruges til at hjælpe vores borgere.
Jeg elsker at der er stor variation i mine daglige arbejdsopgaver. Det er en god oplevelse, hvor jeg har mulighed for at arbejde med problemløsning, kommunikation og administration, om det er i ekspeditionen, Callcenteret eller i mine andre daglige opgaver”

Hvilke opgaver vil du typisk få?

  • MitID
  • Pas
  • Kørekort
  • Callcenter - modtage, straksafklare og viderestille opkald fra borgere til hele organisationen
  • Indgå i forskellige baglandsopgaver i forhold til din specifikke profil

Tidligere elever har bla. være med i opgaver som: helbredstillæg, BBR (Bygnings- og Boligregistret) og besvarelse af andre byggerelaterede spørgsmål, folkeregister, sommerhusdispensationer, vielser.

Du passer til jobbet hvis du

  • Er udadvendt
  • Kan tage initiativ og elsker at lære nyt
  • Kan lide hurtigt skift i dagens plan
  • Trives med at der hele tiden er gang i den
  • Kan lide at tale med alle mennesker både i telefonen og ansigt til ansigt
  • Kan lide at gå i dybden med et emne, da det er vigtigt i en sagsbehandling
  • Kan lide at hjælpe andre, da det er en stor del af vores hverdag

Og så forventer vi også lige, at du har kendskab til, og kan bruge digitale løsninger.
Vores elevvejleder og teamleder står altid til rådighed med vejledning, sparring og kvalitetssikring.

Hør Ømer fortælle hvorfor han kan lide at være elev i Gribskov Kommune
 

 

Generelt om uddannelsen

Som elev i Gribskov Kommune vil du være tilknyttet en vejleder under hele uddannelsen. Du og din vejleder skal i samarbejde udarbejde uddannelsesplan og det er din vejleders ansvar at følge op på din uddannelse og dine læringsmål.

I forbindelse med din uddannelse skal du i skoleforløb på U/Nord i Hillerød, her vil du have 9 ugers obligatorisk undervisning og 5 ugers valgfag. Valgfagspakken er følgende
  • ”Datahåndtering” (1 uge)
  • ”HR og personaleadministration” (1 uge)
  • ”Kommunikation i praksis” (2 uger)
  • ”Økonomistyring i det offentlige” (1 uge)

Der er desuden mulighed for at du kan tilmelde dig en studietur til Bruxelles, på studieturen får du kendskab til, og indblik i, de internationale sammenhænge de offentlige institutioner indgår i, samt EU’s historie, rolle og opgaver.

Uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Adgangskrav

For at komme i betragtning til stillingen er det vigtigt, at du opfylder optagelseskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration.
Det vil sige, at du allerede – eller inden 1. september 2025 har bestået én af følgende uddannelser:
  • EUX Kontor
  • HHX
  • STX/HTX/HF skal suppleres med 5 ugers EUS
  • HG bevis med adgang til offentlig administration udstedt før den 1. august 2015

Kontakt U/Nord, hvis du er i tvivl om du opfylder adgangskravene.

Ansøgere over 25 år skal medsende en realkompetencevurdering, som kan rekvireres via henvendelse til den lokale handelsskole.

Det praktiske

Dit arbejdssted vil være på Rådhuset i Helsinge, Rådhusvej 3, 3200 Helsinge.

Vil du gerne høre mere om denne stilling, så giv teamleder Tina Lydia Jensen et kald på telefon 72 49 65 05. Du kan også ringe til elevvejleder Maria Søfeldt Mortensen på telefon 72 49 64 13.

Elevkoordinator Henriette Bøge Christensen vil med glæde tage imod dit opkald, hvis det drejer sig om uddannelsen i Gribskov Kommune på telefon 72 49 74 93. Kommer du ikke igennem, så send en sms og du vil blive ringet op, når det er muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse er 1. september 2025.

Du kan læse mere om kontoruddannelsen i Gribskov Kommune her.

Ansøgningsfrist og samtaler

Hvis vi har fanget din interesse, så send din ansøgning og dit cv, samt eksamensbeviser og evt. realkompetencevurdering, eller andre relevante dokumenter senest 28. februar 2025.

1. samtale afholdes enten onsdag den 12. marts eller torsdag den 13. marts 2025. Og 2. samtale vil blive afholdt mandag den 24. marts 2025.

Det er en mulighed at vi indhenter reference fra en nuværende eller tidligere arbejdsgiver, i forbindelse med ansættelse.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Ansøgningsfrist: 28. februar 2025

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Gribskov
Kontorelev
Hovedstaden
Kontor og administration
Gribskov
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Gribskov Kommune

    Bliv kontorelev i Center for Sundhed og Omsorg, Gribskov Kommune

    Fuldtid

    Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv kontorelev med speciale i Offentlig Administration, i Center for Sundhed og Omsorg Er du en person, der kan lide forskellige typer af administrative opgaver? Og kunne du tænke dig at få indblik i... Læs mere
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv kontorelev med speciale i Offentlig Administration, i Center for Strategi og HR Er du klar på at lære og blive skarp på rammerne for den politiske og administrative ledelse af en kommune? Leder d... Læs mere
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Center for Koncernstyring og It er et stabscenter der ligger særlig vægt på at understøtte og hjælpe organisationens kerneforretning indenfor IT, Digitalisering, Økonomi, Styring, Analyser og Regnskab... Læs mere
    Gribskov kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Rådhusvej 3, 3200 Helsinge, Danmark

    Indrykket i dag

    Bliv kontorelev med speciale i Offentlig Administration, i Sekretariatet for Børn og Unge Har du lyst til en hverdag med alsidige arbejdsopgaver i hjertet af børne- ungeområdet? Og har du lyst til at ... Læs mere
    Gribskov kommune
Søg efter andre job