Vil du kickstarte din karriere med en kontoruddannelse i offentlig administration og samtidig få et dybdegående kendskab til toldområdet? Drømmer du om en spændende og afvekslende hverdag med mulighed for ansvar og indflydelse, og vil du bidrage til en vigtig samfundsopgave ved at være med til at sikre effektiv toldkontrol og smidig handel på tværs af grænserne? Så skal du søge en elevstilling hos Toldstyrelsen i Padborg!
Bliv en del af fremtidens Toldstyrelse, og få en uddannelse med mange muligheder
I Toldstyrelsen er vi samlet om samfundsopgaven. Det er vi både, når vi understøtter smidig handel på tværs af de ydre grænser, og når vi sikrer en effektiv toldkontrol. Hver dag året rundt står vi klar ved grænseovergange og i lufthavne. Vi tjekker data og risikoprofiler. Vi vejleder borgere og virksomheder om toldreglerne. Du finder hurtigt ud af, at en tolder ikke bare er en tolder – for en tolder er hver dag med til at gøre en forskel og sikre Danmark bedst muligt.
Prøv kræfter med toldkontrol, ekspedition og administration
Som kontorelev hos os får du en kontoruddannelse med speciale i told og offentlig administration – og en spændende og afvekslende hverdag, hvor du får et bredt kendskab til forskellige arbejdsopgaver inden for toldområdet. Din uddannelse bliver planlagt, så du kommer rundt i vores enheder i Padborg.
Gennem dit uddannelsesforløb får du mulighed for at prøve kræfter med både ekspedition, sagsbehandling, administration og toldkontrol. Du kommer til at arbejde på lige fod med dine kollegaer i enhederne
Derudover kommer du til arbejde med opgaver, såsom;
Toldstyrelsen – en arbejdsplads med en vigtig samfundsopgave
Hos os tilbyder vi en elevplads med:
I Toldstyrelsen har vi en professionel, men uhøjtidelig arbejdskultur med fagligt dygtige og engagerede kolleger, som du kan sparre med, og som altid er villige til at hjælpe dig. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tager hensyn til balancen mellem privat- og arbejdsliv.
“Noget af det bedste ved at være elev i Toldstyrelsen er, at der er plads til forskelligheder, hvilket faktisk er en kæmpe styrke, da alle bidrager med noget forskelligt.
Det er en god arbejdsplads, hvor vi får lov til at lære i vores eget tempo, og hvor alle giver hinanden en hjælpende hånd. Man er virkelig en del af holdet,” fortæller kontorelev Sofie Danner.
Hvem kan søge?
Du kan søge, hvis du synes ovenstående lyder spændende og samtidig opfylder adgangskravene til kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration inden ansættelsesstart den 1. september 2025.
Du opfylder adgangskravene ved at have gennemført EUX eller HHX eller ved at have gennemført STX, HF eller HTX suppleret med et HGS/EUD/EUS-grundforløb. En HG afsluttet før 31/8-2015 kan i nogle tilfælde også opfylde adgangskravene.
Er du ældre end 25 år og har relevant erhvervserfaring eller uddannelse, skal dine kompetencer vurderes af en studievejleder, så dit uddannelsesforløb kan tilrettelægges bedst muligt for dig. Hvis du allerede har en realkompetencevurdering, bedes denne vedlagt din ansøgning.
Det er vigtigt, at du:
Derudover er det et krav, at du har kørekort B.
Virtuelle infomøder
Du kan få mere information om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern og høre nuværende elevers oplevelse af elevuddannelsen, arbejdsopgaver, det sociale miljø samt fremtidsmuligheder.
Vi afholder virtuelle infomøder på nedenstående datoer:
Tilmelding sker via: Infomøder om elevuddannelsen i Skatteministeriets koncern
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis samt eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 2. februar 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 8 – 10. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lone Leicht på telefon 72385977.
Der kan indgå en mindre personligheds- og logikanalyse i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Analysen er et samtaleværktøj, hvor der ikke er rigtige eller forkerte svar.
Forud for ansættelsen indhenter vi straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til gældende overenskomst for kontorelever i staten. Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner og er pr. 1. september 2025.
Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.
Arbejdsstedet er Toldbodvej 8, 6330 Padborg.
Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job-og-karriere.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir