Brænder du for sygepleje, der virkelig gør en forskel for vores ældre patienter? Ser du værdien i sammenhængende patientforløb, hvor hver enkelt patient får den pleje, de fortjener? Så er det præcis dig, vi har brug for i vores nye geriatriske sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg!
Afsnittet åbnede den 1. september 2024 og er stadig i sin opstartsfase, men vi er allerede godt i gang med at skabe et varmt og fagligt stærkt miljø for vores ældre patienter. Vi er i gang en spændende opstart, som giver mulighed for en helt unik chance til at være med til at starte en ny afdeling op. "Jeg så noget spændende i at være med til at bygge noget nyt op fra bunden" - udtalelse fra sygeplejerske ansat i afsnittet.
Et nyt hold med fokus på den ældre patient
Medicinsk Afsnit 3 er et helt nyt sengeafsnit i Medicinsk Diagnostisk Center. Vores hjerter banker for at give den bedst mulige pleje til vores ældre patienter. Hver patient får et skræddersyet forløb, og vi prioriterer det tværfaglige samarbejde for at sikre trygge udskrivelser og smidige overgange mellem sektorerne. For os er det tværfaglige samarbejde en naturlig del af arbejdet og fundamentet for gode patientforløb.
"Vi får rundet patienterne grundigt af, inden vi sender dem hjem igen. Det kan jeg virkelig godt lide. Det er en meget tilfredsstillende måde at arbejde på " - udtalelse fra sygeplejerske ansat i afsnittet.
Fra det nye år udvider vi med flere senge og har derfor brug for engagerede sygeplejersker, der vil være med til at skabe en tryg ramme for vores ældre patienter.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø
Hos Medicinsk Afsnit 3 prioriterer vi et sundt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed. Vi tror på, at glade medarbejdere er de bedste til at yde fremragende pleje. Vi sikrer, at du kan balancere dit arbejde med dit privatliv, og du får indflydelse på din vagtplan.
Vi tilbyder dig
Vi ser gerne, at du
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Stillingerne er på 37 timer pr. uge med fastansættelse fra 1. marts eller efter aftale. Vi arbejder i dag/aften og nattevagter, med weekendvagt cirka hver 3. weekend.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Medicinsk Diagnostisk Center.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere? Vi inviterer dig gerne på en kop kaffe eller en snak over telefonen. Kontakt oversygeplejerske Lene Würtz på tlf. +45 78447401 eller mail [email protected], eller oversygeplejerske Mathilde Forslund von Benzon på tlf. +45 23251025 eller mail [email protected].
Dato for samtaler:
Vi forventer at afholde samtaler den 22. januar 2025.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 19. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir