1. Alle Job
  2. IT
  3. Gladsaxe
UDLØBET

Politiets Efterretningstjeneste

Bliv udvikler og vær med til at sikre PET’s historiske informationer

Fuldtid

Permanent

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2668446
|
Indrykket for 55 dage siden

Søborg, Politiets Efterretningstjeneste

Har du en analytisk tilgang til problemer? Er du samarbejdsorienteret? Og ved du, hvad vi mener, når vi skriver SQL og Aspose? Så er du måske vores nye udvikler.

Statslige myndigheder skal anmelde nye IT-systemer til Rigsarkivet, inden de tages i brug. Rigsarkivet vurderer ud fra anmeldelsen, om der skal afleveres en kopi af data til arkivet, og hvornår der i givet fald skal arkiveres første gang. En arkiveringsversion er en kopi af data
fra myndighedens it-system, suppleret med dokumentation om systemet.

Vær med til at udvikle software, som skal teste arkiveringsversioner til Rigsarkivet
Du får en central rolle i et lille team, som skal sikre bevaringen af PET’s historiske informationer. I rollen kommer du bl.a. til at arbejde med databaser og konvertering af dokumenter, ligesom du løbende vil have dialog og kommunikation med både brugere og Rigsarkivet. Teamet består af forretningsrepræsentanter, projektledere og en seniorudvikler med erfaring med afleveringer til Rigsarkivet.

Dine opgaver består i at udvikle og anvende software, som skal bruges til at danne og teste arkiveringsversioner. Derudover vil du i tæt samarbejde med kollegaer i PET løbende vurdere scope og kvalitet af arbejdet med henblik på at vurdere udeståender i forhold til aflevering af arkiveringsversionen. Senere vil Rigsarkivet kvalitetsteste arkiveringsversionerne med henblik på at afgøre, om de kræver yderligere bearbejdning. Data findes i dag i en række forskellige systemer, og du skal derfor også forstå systemerne og datamodellerne for at kunne sikre aflevering til Rigsarkivet.

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som udvikler i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går.

Mange af os har valgt jobbet, for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering. Vi har et højere formål. Det er vores opgave at afværge trusler, terror og spionage. Derfor har vi brug for udviklere som dig til at sikre, at vores mange historiske informationer og data afleveres til Rigsarkivet. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

Du har en høj faglighed og gode samarbejdsevner
Vi ser gerne, at du har erfaring med udvikling og dataanalyse, og at du hurtigt kan sætte dig ind i forskellige problemstillinger. Du har en uddannelse inden for IT, fx datalog, ingeniør eller lignende eller har mindst 5 års erfaring inden for IT med særligt fokus på data og udvikling.

Derudover forventer vi, at du:
- Har erfaring med dataanalyse
- Har erfaring med programmering – gerne C#
- Har erfaring med databaser og SQL
- Har erfaring med at teste
- Kan kommunikere med forskellige fagligheder og interessenter

Det er desuden en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med konverteringer, fx ved at anvende Aspose. Du vil blive oplært af dine kollegaer, så det er ikke et krav, at du har erfaringer med afleveringer til Rigsarkivet.

Som person trives du med andre mennesker og har gode samarbejdsevner. Du skal være vedholden og have tålmodighed og det forventes, at du på sigt kan arbejde selvstændigt med arkiveringsversioner. Du skal være analytisk. Du må meget gerne kunne udfordre bestående metoder og arbejdsgange.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart pr. 1. november 2024.

Dit arbejdssted bliver Klausdalsbrovej 1 i Søborg, tæt på offentlig transport.

Vi søger medarbejdere til både fuldtidsstillinger, deltidsstillinger, tidsbegrænsede projekt-stillinger (1-2 år) og plustidsstillinger (op til 42 timer), så vi kan helt sikkert ramme dit ønske på dette område. Skriv i din ansøgning hvilken ansættelsesform du ønsker.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelses-periode.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed, hvilket ansøger skal være opmærksom på i forbindelse med ansøgnings- og ansættelsesprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du tilsvarende ikke dele denne oplysning med nogen.

Kontakt og ansøgning

Har du nogen spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte HR på mail: [email protected] eller telefon +45 24621845.
Du kan også finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og om politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 37, og afslutte processen inden udgangen af august måned.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge én ansøgning og ét cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Når du søger en stilling hos PET, giver du samtidig lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer med det formål, at vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Ansøgningsfrist: 30. august 2024

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Gladsaxe
Udvikler
Hovedstaden
IT
Gladsaxe
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    SAMFOCUS ApS

    SamFocus søger en senior Laravel/React/HTML-udvikler

    Fuldtid

    Transformervej 23, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 27 dage siden

    Fuldtid

    Vandtårnsvej 108, 2860 Søborg, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Fuldtid

    2880 Bagsværd, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Gladsaxe

    Indrykket for 60 dage siden

    Fuldtid

    2880 Bagsværd, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Gladsaxe
Udvikler
Hovedstaden
IT
Gladsaxe
IT
Hovedstaden