Har du erfaring som VVS’er og lyst til at dele din viden med næste generation af håndværkere? På U/NORD Hillerød Tekniske Skole uddanner vi VVS’ere inden for Blik, Installationsteknik og Energi, og vi søger en ny kollega til vores engagerede team.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
Vi tilbyder dig en unik mulighed for at bringe dine kompetencer i spil på en spændende og meningsfuld måde. Som underviser bliver du en del af et kompetent og passioneret lærerteam, der sammen arbejder for at skabe Danmarks bedste VVS-uddannelse.
Du behøver ikke have undervisningserfaring – da vi sørger for en grundig introduktion, og du vil få en erfaren kollega som mentor i starten. Det vigtigste er, at du har lyst til at motivere og inspirere de unge mennesker, der skal forme fremtidens VVS-branche.
Hvad vi tilbyder - Et fagligt stærkt miljø med engagerede kollegaer
- Betalt frokostpause
- Arbejdsgiverbetalt pension
- Mulighed for at påvirke og udvikle VVS-uddannelsen
- Fleksible arbejdsvilkår og en god balance mellem arbejde og fritid
- Et job med mening, hvor du gør en reel forskel!
- Pædagogisk diplomuddannelse som en naturlig del af din udvikling
Hvem er du?
Vi søger en fagligt dygtig VVS’er, der: - Har mindst 5 års erfaring inden for VVS-faget
- Brænder for at videregive sin viden til fremtidens VVS’ere
- Er udviklingsorienteret og ønsker at bidrage til at forbedre uddannelsen
- Har lyst til at arbejde med unge mennesker og kan skabe et motiverende læringsmiljø
- Kan anvende IT i undervisningen, herunder Office-pakken
- Gerne har en installatøruddannelse eller et af følgende certifikater: Fjernvarme-certifikat, Plastsvejs-certifikat, Køl-certifikat eller Gas A-certifikat (er en fordel men ikke et krav)
Er du nysgerrig og kunne du tænke dig at prøve kræfter med undervisning?
Så kom og oplev en undervisnings dag!
Kontakt Uddannelsesleder Mette Berner på tlf. 61 90 23 66 eller mail
[email protected] for at aftale dit besøg.
Løn og ansættelsesvilkår Indplaceringen sker efter vilkårene for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem.
Løn fastsættes efter principperne for Ny Løn, og der er tilknyttet en attraktiv pensionsordning, hvor der indbetales 18% til Lærernes pension.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du til enhver tid kan fremvise en ren børneattest.
Vi har røgfri skole- og arbejdstid for at sikre et sundt miljø for både medarbejdere og elever.
Praktisk info - Fuldtid
- Arbejdssted: Milnersvej 48, 3400 Hillerød
- Stillingen ønskes besat hurtigst muligt
- Ansøgningsfrist: 2. april 2025 – vi afholder samtaler løbende
Er du klar til at gøre en forskel?
Så send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via ansøgningslinket.
U/NORD er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.