Er du klar til at sætte dit præg på en dansk iværksættersucces? Undy er en innovativ webshop med eget undertøjsbrand til både mænd og kvinder, beliggende i hjertet af Svendborg. Vi leder efter en kreativ og selvstændig profil til vores team. Vi har revolutioneret markedet med vores abonnementsløsning til mænd og er stolte af vores finaleplads i E-handelsprisen og Børsen Gazellepris i 2024. Nu ser vi frem til at lancere en spritny kollektion til kvinder, der sætter barren endnu højere!
Hvad søger vi?
Vi leder efter en medarbejder, der er fuld af idéer og elsker at skabe engagerende indhold til sociale medier. Hvis du er typen, der kan trylle med kameraet, fange øjeblikke og forvandle dem til kreative videoer, opslag og annoncer – så er det dig, vi leder efter! Hos Undy handler det ikke kun om erfaring, men om dit drive, din kreativitet og evnen til at tænke selvstændigt.
Dine opgaver:
Skabe visuelt og skriftligt content til Instagram, Facebook og TikTok.
Planlægge, filme, redigere og skrive tilhørende tekster til SoMe og annoncer.
Være ansigtet udadtil på vores sociale medier.
Bidrage til lanceringen af vores kvindekollektion med kreative kampagner.
Ved interesse: Udvikle og drive vores e-mail marketing – fra design og indhold til udsendelse af kampagner, der fanger vores medlemmer og skaber engagement.
Hvem er du?
Du er en selvtænkende og energisk person, der ikke er bange for at stå foran kameraet og fange opmærksomhed. Du er fyldt 18 år og klar til at tage ansvar fra dag ét. Du trives med fleksibilitet og muligheden for at forme din egen arbejdsdag i et ungt, dynamisk team.
Det praktiske:
Fleksible arbejdstider – perfekt som studiemedhjælper eller i en deltids- eller fuldtidsstilling.
Start: Så snart du er klar til at springe på vognen.
Placering: Svendborg.
Hvem er Undy?
Siden 2019 har vi sendt over 125.000 ordrer afsted og sat nye standarder for basistøj i Danmark. Med en ambitiøs vision om at skabe Danmarks bedste medlemsklub har vi store drømme – og vi vil have dig med på rejsen.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning, dit CV og et billede til [email protected]. Vi glæder os til at møde dig og måske gøre dig til en del af Undy-familien!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir