1. Alle Job
  2. IT
  3. Sorø

Region Sjælland

Bliv vores nye ekspert i RPA og dataanalyse og vær med til at styrke Det Nære Sundhedsvæsen med digitale løsninger

Fuldtid

Permanent

Alleen 15, 4180 Sorø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727319
|
Indrykket for 5 dage siden

  • Vil du arbejde i en udviklingsorienteret og ambitiøs organisation, hvor målet er at bringe sundhedsydelserne tættere på borgerne?
  • Har du skarpe dataanalytiske kompetencer
  • Har du lyst til at være en del af arbejdet med udvikling og programmering af RPA-løsninger i vores organisation?

Vi har et stærkt, fagligt fællesskab med et godt arbejdsmiljø og mange tværfaglige kontakter samt stor opmærksomhed og udvikling. Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre.

Der venter dig mange spændende opgaver

I analyse og datateamet forvandler vi data til information og information til viden, og vores arbejde bliver efterspurgt af hele organisationen.

Brænder du for procesoptimering og automatisering med bl.a. RPA, AI løsninger og SQL?

Til vores team søger vi en kollega, der har lyst til et job, der indeholder dels RPA udvikling og dels udvikling, automatisering og drift af forskellig databaseret ledelsesinformation herunder dashboards.

Som erfaren RPA-udvikler vil du komme til at bidrage til at identificere og udnytte det fulde potentiale for automatisering og optimering af kernedriften i Det Nære Sundhedsvæsen.

Det er vigtigt, at du både kan arbejde selvstændigt og samtidig være aktivt opsøgende ude i virksomhedsområdet for at forstå deres behov. En proaktiv tilgang til at igangsætte og implementere automatiseringsløsninger, kombineret med evnen til at formidle komplekse tekniske løsninger og muligheder til andre, er væsentlige kompetencer i jobbet.

De vigtigste opgaver, som du vil have sammen med en anden teamkollega på RPA området, vil være at:

  • Udvikle og implementere automatiseringsløsninger baseret på platformen Power Automate
  • Håndtere tekniske udfordringer og fejlfinding i forbindelse med drift og løbende vedligehold
  • Teste, evaluere og drifte automatiseringsløsninger for at sikre optimal performance og brugervenlighed
  • Udarbejde dokumentation og procesbeskrivelser

Den anden del af jobbet vil være samarbejde med dine øvrige teamkolleger og vores interne samarbejdspartnere om udvikling, automatisering og drift af forskellig databaseret ledelsesinformation herunder dashboards.

Det vil være optimalt, hvis du har kendskab til eller erfaring med nogle af disse værktøjer og teknologier:

  • BI-værktøjer som Power BI og Tableau
  • RPA-løsninger som f.eks. Power Automate
  • Databasebehandling via SQL
  • Programmering igennem Python eller R, alternativt makroer bygget igennem VBA

Vi søger derfor en ny kollega, der:

  • Er proaktiv i forhold til at afdække analysebehov i organisationen og designe løsninger
  • Opsøger samarbejde og sparring på tværs og internt i teamet
  • Har god energi, også når der er korte deadlines
  • Kan arbejde selvstændigt, målrettet og tage ansvar for slutprodukter
  • Trives i et dynamisk miljø med både lange og korte deadlines

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en kandidatuddannelse indenfor økonomi, IT, offentlig administration eller noget helt tredje.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokost og flextidsordning og ønskes besat pr. 1. december 2024.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, og det primære arbejdssted er regionshuset i Sorø, Alléen 15, 4180 Sorø. Der kan forekomme aktivitet på andre matrikler.

Der er gode parkeringsforhold, kantineordning, frugtordning og regelmæssig togdrift til København og Fyn. Derudover har vi også en personaleforening, hvor der bl.a. er tilknyttet en motionsklub.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Vil du gøre karriere hos os

Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 17. oktober 2024.

Vi forventer, at første samtalerunde afvikles 21. oktober 2024 (virtuelt).

Anden samtalerunde forventes afviklet den 23. oktober 2024.

Kontakt os gerne

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt gerne funktionschef Karen Bitsch på mail [email protected], hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: Lægevagt, nærklinikker, sæsonvaccination, special- og regionstandplejen og eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, der består af 1200 private aktører, som samlet set leverer knap 15 mio. ydelser årligt.
Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i et fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, blandt andet i Regionshuset i Sorø, og Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, som danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du også se mere her:

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Sorø
Udvikler
Sjælland
IT
Sorø
IT
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Dagrofa - IT

    Bliv Senior Software Architect hos Dagrofa IT – Byg fremtidens løsninger!

    Fuldtid

    Kærup Parkvej 5, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Skomagergade 31, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Fuldtid

    Stejlhøj 30B, 4400 Kalundborg, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Betonvej 10, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 47 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udvikler
Sorø
Udvikler
Sjælland
IT
Sorø
IT
Sjælland